Neuroaffektiv ledelse arbejder ud fra en forståelse af hjernens opbygning og skaber tillid og motivation hos medarbejderne.

En større forståelse af både andre og sig selv og værktøjer til at navigere gennem forandringsprocesser.

Det er ifølge konsulent og psykoterapeut Peter Kofoed, hvad neuroaffektiv ledelse har at byde på.

“Mange ledere har en masse fine mapper om ledelse stående, som de ikke bruger særlig tit. Men neuroaffektiv ledelse arbejder ud fra en forståelse af mennesker. Man bliver nødt til i dag at have nogle værktøjer for at kunne navigere bedre i samarbejdet med andre. Når grundforståelsen i neuroaffektiv ledelse er på plads, har man ikke blot et meget konkret værktøj i personaleledelse. Det er også personligt udviklende, fordi det giver én en større indsigt i, hvad der foregår indeni mennesker på en meget struktureret måde. Lederne fortæller, at deres medarbejdere bliver mere motiverede, mere selvkørende, og der kommer en større tillid mellem leder og medarbejder”, siger han.

Se også relevant uddannelse: Neuroaffektiv lederuddannelse

De tre kompasser

Neuroaffektiv ledelse tager udgangspunkt i tre forskellige kompasser, som er en struktureret måde at forstå, hvordan mennesker fungerer i tre forskellige lag i hjernen. Kompasserne er en forenkling af, hvordan vi fungerer i hvert af de tre lag.

Den nederste del er den mest primitive del af hjernen, hvor arousal-reguleringen finder sted. Den midterste del af hjernen tager sig af vores måde at indgå i relationelle samspil med andre, og hvordan vi afstemmer os med andre. I den øverste del ligger evnen til refleksion og mentalisering.

“Ved at forstå og navigere i de her kompasser kan lederne selv se, hvor de har en knap så hensigtsmæssig adfærd i forhold til bestemte medarbejdere, og de får samtidigt en dybere forståelse af, hvad det er for en personlighed, de sidder over for, og hvad der vil være en god interventionsstrategi”, siger Peter Kofoed.

Lederne skal ikke hele tiden være opmærksomme på, hvilket af de tre kompasser, som er i spil hos dem selv og medarbejderen. Det er et redskab, som især er relevant, når der er konflikter, eller der er medarbejdere, som ikke fungerer, eller hvis lederen har en uhensigtsmæssig reaktion over for en bestemt medarbejder.

“Så er det vigtigt, at lederen har et kort at aflæse ud fra og ved, hvad han skal stille op med det, han aflæser. Lederne oplever, at deres medarbejdere bliver mere trygge og samtidig mere effektive”, fortæller Peter Kofoed.

Nyttigt i en forandringsproces

Han hæfter sig ved, at det er i overensstemmelse med den arbejdsmiljøforskning, som har vist, at medarbejdere vokser og bliver motiverede, når de føler sig set og anerkendt og samtidig føler, at de bliver udfordret på den rigtige måde. Og det kan neuroaffektiv ledelse hjælpe med til.

Især i en tid med store omstillinger er det hjælpsomt at vide noget om neuroaffektiv ledelse, mener Peter Kofoed.

“Medarbejderne kan opleve stress og voldsomme følelsesmæssige reaktioner, fordi det hele kan virke uoverskueligt i en forandringsproces. De kan begynde at nedsmelte og få krisereaktioner. Hvis lederen ikke har værktøjer til at håndtere de reaktioner, vil de sprede sig i medarbejdergruppen og begynde at udmønte sig i brok og konflikter og dermed også tab af motivation. Ved at vide noget om, hvordan hjernen fungerer i forandringsprocesser, kan lederen forebygge, at den onde spiral bliver sat i gang”, siger han.

Se også relevant kursus: Neuroaffektiv ledelse – ledelse med hjerne og hjerte