Dansk undersøgelse: Drenge udøver også selvskade - Seminarer
Børn & unge
Artikel

Dansk undersøgelse: Drenge udøver også selvskade

Selvskade blandt unge er et udbredt fænomen og det er velkendt, at et stort antal unge helt bevidst påfører sig selv fysisk smerte for et øjebliks fred fra følelser, der kan være svære at håndtere. Affektregulering ser vi typisk hos mennesker med psykiske lidelser eller en kaotisk opvækst, men et nyt dansk studie viser, at […]

Artikelbillede_600x450px_Ung4

Selvskade blandt unge er et udbredt fænomen og det er velkendt, at et stort antal unge helt bevidst påfører sig selv fysisk smerte for et øjebliks fred fra følelser, der kan være svære at håndtere. Affektregulering ser vi typisk hos mennesker med psykiske lidelser eller en kaotisk opvækst, men et nyt dansk studie viser, at det nu også ses hos helt almindelige, velfungerende unge. Samtidig afliver undersøgelsen også påstanden om, at det først og fremmest er pigerne, der skader sig selv.

Professor og specialpsykolog i psykiatri, Bo Møhl, står bag studiet, og sammen med en forskergruppe fra Region Hovedstadens Psykiatri og Statens Barnehus i Norge, har han analyseret spørgeskemabesvarelser fra mere end 3000 danske gymnasieelever.

Unge mennesker mistrives i verdens bedste samfund

Gymnasieleverne skulle svare på spørgsmål om deres alkohol- og spisevaner og stofmisbrug og om de har gjort direkte skade på sig selv – ved eks. at slå, brænde eller skære sig. Alkoholbetinget blackouts, stofmisbrug, spiseforstyrrelser som overspisning og efterfølgende udrensning samt udsultning, er metoder forskerne bag undersøgelsen har givet fællesbetegnelsen indirekte selvskade. Det er sammenhængen mellem denne form for direkte og indirekte selvskade forskerne har ønsket at undersøge, og det har frembragt nye og unikke tal:

  • 21.5 procent af dem, der havde besvaret spørgeskemaet, havde gjort direkte skade på sig selv på et eller andet tidspunkt i deres liv

  • 16.2 procent havde gjort skade på sig selv i løbet af det seneste år

  • 53.9 procent havde erfaringer med indirekte selvskade

De nye forskningsresultater viser, at en stor del af de unge ofte forsøger at regulere deres følelsesliv på det ubevidste plan. Den indirekte selvskade er tydeligere hos drengene, og sammenholdes grupperne for indirekte og direkte selvskade, viser undersøgelsen at en tredjedel af alle dem, der skadede sig selv indirekte også skadede sig selv direkte.

Drengenes selvskade er mere vedvarende og intens

I modsætning til hvad mange af os tror – og sikkert godt hjulpet på vej af mediernes fremstilling – så er det ikke kun pigerne, der skader sig selv. Langtfra endda. Undersøgelsen viser nemlig, at selvskade forekommer ligeså hyppigt hos drenge som piger, men at pigerne holder hurtigere op med at skade sig end drengene.

Det kan skyldes, at de to køn benytter forskellige former for selvskade. Hvor pigerne ofte skærer i sig selv, hvilket en kæreste, forælder eller lærer hurtigt vil opdage, formår drengene at skjule en selvskadende adfærd, fordi de typisk slår sig selv. Det kan være ved gentagne slag i ansigtet eller ved at slå en hånd i væggen til den brækker. Og et blåt øje, en flækket læbe eller en brækket arm kan let bortforklares som sportsskader eller fordi man har været oppe at toppes. Det er jo alt sammen del af en normal maskulin kultur.

Autoriseret psykolog, Britta Tønnies, har i en årrække arbejdet for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, hvor hun stod for gruppeforløb samt individuelle samtaler og familiesamtaler. Adspurgt om problemet fortæller hun, at selvskade blandt drenge er tabubelagt, da det anses som svaghedstegn, ligesom selvskade i medierne ofte fremstilles som et pigeproblem. Det ligger i kulturen at det er mere socialt accepteret at mænd skal være stærke og stabile, hvorimod kvinder gerne må have store følelsesudsving.

Til spørgsmålet hvorfor drenge og piger agerer forskelligt, uddyber Britta Tønnies, at drenge og piger er på mange måder mere ens end de er forskellige. Men der er selvfølgelig nogle grundlæggende forskelle. En stor del af behandlingssystemet handler om at tale. Tale om problemer, om følelser, om tanker. Det er en meget feminin måde at håndtere udfordringer på, piger er typisk meget mere talende end drenge, og har også tidligt et større ordforråd beskrivelser af følelser. Det kan i værste fald overvælde drenge mere end at gavne dem, når behandlere udelukkende bruger samtaler og lange ordstrømme, og forsøger at få drenge til at tale mere.

Det er ofte til stor gavn at kombinere snakken med øvelser, gerne noget fysisk, træne følelsesregulering gennem fx motion eller afspænding, i kombination med et rum hvor drengen kan få lov at tale i sit eget tempo. Han skal naturligvis kunne komme ud med hvad HAN har på hjerte, i et trygt, anerkende, lyttende rum. Vi er simpelthen nødt til at give plads til længere perioder med tavshed. Drengene forstår lige så meget som pigerne, de håndterer bare tingene på en anden måde, og det skal vi som bl.a. undervisere, forældre og behandlere blive bedre til at tage hensyn til, så drengene ikke kommer i klemme.

Er vi gode nok til at genkende et stumt råb om hjælp?

Selvskade er et udbredt problem blandt danske børn og unge. Alligevel findes der ikke som i mange andre EU-lande en national plan for forebyggelse af hverken selvskade eller selvmord. Undersøgelsen peger på, hvor vigtigt det er at have fokus på udbredelsen af selvskade ikke kun blandt piger, men i særdeleshed også blandt drenge og unge mænd.

Vi har klinikker til behandling af spiseforstyrrelser, men vi må samtidig erkende, at vi mangler mennesker, der har en viden om selvskade og som ved, hvordan man skal håndtere det. Derfor er det er så vigtigt, at uddanne i håndteringen af selvskade, særligt blandt vejledere, lærere og pædagoger, som ofte er dem, der først bliver opmærksomme på problemet.

Vi har som voksne ansvar for at vores børn trives, men er vi gode nok til at spørge ind til, hvordan vores unge har det og tyde deres signaler? At lade stå til har alt for store konsekvenser. Ikke mindst når en betydelig andel af de unge, der ender med at tage deres eget liv, faktisk har haft en selvskadende adfærd.

Læs undersøgelsen ”Non-Suicidal Self-Injury and Indirect Self-Harm Among Danish High School Students”, Scandinavian Journal of Child and Adolescent Psychiatry and Psychology. Vol. 2(1):11-18 (2014)