Martin Seligman – grundlæggeren af positiv psykologi
Martin Seligman er den førende autoritet på felterne positiv psykologi, optimisme, robusthed, tillært hjælpeløshed, depression og pessimisme. I dag arbejder han målrettet på at få positiv psykologi ind på flere felter som f.eks. sundhedsvæsnet og undervisningsområdet, og han er kendt for bl.a. at have opfundet PERMA-modellen (Positiv emotion, Engagement, Relationsships, Meaning, Accomplishments).
Se alle vores kurser om positiv psykolgi
Martin Seligman blev født i Albany, New York den 12. august 1942. I 1964 fik han sin BA i filosofi fra Princeton University og i 1967 sin Ph.D. i psykologi. Siden er det blevet til en bred skare af andre Ph.D’er, uddannelser og kurser. Gennem tiden har Martin Seligman desuden besat mange prestigefyldte stillinger som f.eks. Professor of Psychology ved University of Pennsylvania, formand for American Psychological Associations (APA), stifter og chefredaktør for Prevention and Treatment Magazine, bestyrelsesmedlem for Parents Magazine samt formand for videnskabsrådet hos Foresight, Inc.
Derudover har Martin Seligman fået et væld af priser og udgivet bøger og artikler i stort omfang. Det er faktisk blevet til over 250 artikler og 20 bøger, hvorfra hans mens populære er: The Optimistic Child, Child’s Play, Learned Optimism, Authentic Happiness and Flourish og The Hope Circuit: A Psychologist’s Journey from Helplessness to Optimism. Mange er bøgerne er tilmed oversat til andre sprog. Ser man på hans CV, som er på 66 sider, viser den da også, hvor stor en kapacitet han er. Ovenstående er kun et meget lille udsnit af det imponerende CV.
Her får du et overblik over den spændende psykologiske retning.
Starten på positiv psykologi
Det hele startede tilbage i 90’erne, da Martin Seligman valgte at studere begreber som mental robusthed, livskvalitet og lykke inden for felterne filosofi, psykologi og religion. Ud fra dette fandt han, at lykkelige mennesker havde nogle bestemte fællestræk som f.eks. optimisme, kreativitet, lavere blodtryk, var mere socialt anlagt samt havde en højere levealder. De lærte endda bedre og hurtigere – og de kunne præstere mere og var mere robuste både fysisk og psykisk.
Positiv psykologi
Med de resultater kom positiv psykologi for alvor i fokus. I dag er positiv psykologi et paraplybegreb over forskning inden for psykologi, der har fokus på menneskets psykiske sundhed og trivsel. I dag bruges positiv psykologi i stor grad inden for terapi, coaching og pædagogik – men den bliver også mere og mere relevant inden for ledelse og på arbejdspladser, hvor trivsel i disse år er blevet et helt centralt arbejdsområde. Og med god grund – forskning viser nemlig, at positiv psykologi har et stort potentiale for at skabe forandring, gøre os produktive og mere robuste. Positivitet smitter nemlig. Derfor er der også potentiale for forandringer både individuelt, i teams og i hele samfundet, når positiv psykologi bliver introduceret.
Optimisme kan læres
Bedst af alt inden for positiv psykologi er, at optimisme kan læres af alle. Men det kræver arbejde. Som med fysisk træning skal optimisme-musklen trænes, for at der kan mærkes en forskel. Men når du træner den, vil du mærke en forskel – og optimismen vil smitte af på folk omkring dig. Der er derfor god grund til at gå i gang allerede i dag.
Vil du lære mere om positiv psykologi?
Se vores digitale IronMind uddannelse. Uddannelsen undervises af tidligere soldat og Master i positiv psykologi Christian Taftenberg.