At loven overhovedet findes understreger i sig selv vigtigheden af et godt arbejdsmiljø. Dertil kommer, at diverse undersøgelser gennem årene har peget på – eller ligefrem konkluderet – at arbejdsmiljøet har indvirkning på såvel vores helbred som vores udførelse af arbejdsopgaver.
I 2020 offentliggjorde Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) f.eks. en rapport, der endegyldigt slog fast, at medarbejdere, der oplever dårligt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen, har et markant større sygefravær end andre ansatte.
Ofte har vi nemt ved at forholde os til det fysiske arbejdsmiljø. Her kan vi nemt mærke, hvis de fysiske rammer for arbejdet påvirker os negativt, og løsningerne kan synes relativt nemme at få øje på og implementere. Sidder du dårligt? Så kan der ses på borde, stole og arbejdsstilling. Er der meget støj? Så kan der ses på, om støjen kan reduceres, eller om der kan laves tiltag, som sikrer, at du ikke bliver generet af støjen.
Det er dog som regel straks sværere, når vi har ondt i trivslen, fordi det psykiske arbejdsmiljø halter – eller måske ligefrem er helt amputeret. Psykisk arbejdsmiljø er langt mere diffust, men konsekvenserne af et dårligt psykisk miljø er ganske konkrete og kan være alvorlige – såvel på kort som lang sigt. Derfor er det vigtigt, at både ledere og medarbejdere kontinuerligt arbejder på at skabe et arbejdsmiljø, der fremmer trivslen.
Et essentielt aspekt i opbygningen af et godt psykisk arbejdsmiljø er psykologisk tryghed. Dette er et begreb opfundet af Amy Edmondson, som i dag er Harvard-professor og regnes som en af verdens mest indflydelsesrige ledelsestænkere.
Deltag på vores uddannelse om psykologisk tryghed med Christian Ørsted som underviser
Psykologisk tryghed beskriver et arbejdsmiljø, hvor alle – uanset titel og rang – tør gøre opmærksom på fejl, tvivl, bekymringer o.l., fordi de ved, at der bliver lyttet til dem, og de ikke risikerer f.eks. at blive straffet, udstillet eller ydmyget. Når en organisation, virksomhed eller team har en høj grad af psykologisk tryghed, benytter de fejlene, tvivlen mv. som en læringsmulighed. På den måde kan de skabe langt bedre resultater, ligesom de også typisk vil være bedre til at få nye ideer, fordi de sammen ser på udfordringer og muligheder. Dertil kommer, at det gode psykiske arbejdsmiljø sikres for alle medarbejderne.
Skulle nogen være i tvivl om vigtigheden af psykologisk tryghed, kan de blot tage et kig på katastrofer som den, der indtraf i Tjernobyl i 1986. Her havde medarbejdere flere gange påpeget fejl, som blev overhørt, ligesom det forlyder, at visse medarbejdere blev truet med fyring, når de forsøgte at gøre opmærksom på problemer.
Arbejdsmiljøet var med andre ord utrygt, uden lydhørhed og læring, og det medvirkede i sidste ende til en katastrofe, hvis konsekvenser vi stadig ikke har det fulde billede af. Det skønnes f.eks., at det kan tage op til 100.000 år, før al radioaktivitet fra ulykken er væk.
Skab det gode arbejdsmiljø – arbejd med psykologisk tryghed
Tag et vigtigt første skridt i retningen af et endnu bedre arbejdsmiljø ved at deltage på vores uddannelse om psykologisk tryghed med Christian Ørsted som underviser.
Vil du læse endnu mere om Psykologisk tryghed?
Læs om hvad, hvorfor og hvordan i vores artikel: Hvad er psykologisk tryghed, og hvorfor er den vigtig?
