Vi skal m.a.o. forstå hvad han forstår, for at kunne tale til ham så han lytter. Når vi tilegner os den viden, er vi i stand til at hjælpe hashrygeren.

Der er nok at se til på de danske skoler.

Se også relevant kursus: Ung i cannabiskulturen

Jeg tænker selvfølgelig her på den nye skolereform, som lærere og elever netop nu, er i fuld gang med at få til at fungere i praksis.

Danske skoler har dog også andre bekymringer.
Her tænker jeg på de ca. 10 % af alle elever på landets ungdomsuddannelser, der ryger så meget hash, at det går ud over deres indlæringsevne*.

Der er videnskabelig konsensus om hashens skadevirkninger blandt forskerne. Alligevel bliver denne evidente viden ikke sat forrest i diskussionen om hash som et problematisk rusmiddel.

Unuanceret holdningsdebat blandt politikere

Den debatkultur der eksisterer i Danmark omkring hash, er kulturbåret af generationers romantisering og flertalsmisforståelser. Det er paradoksalt nok ikke en del af debatten – som det ellers gælder andre steder – at forholde sig kritisk, til det vi tror, vi ved. Derimod foregår der, også blandt politikkere, en unuanceret holdningsdebat om emnet hash. Set lidt på afstand, kunne man få det indtryk, at ingen virkelig ønsker at finde sandheden.
Måske er den ilde hørt?

I hvert fald betyder denne diskvalificerende debat, der ikke bringer andet end signalforvirring til tilhørende, en berøringsangst for de voksne, der skal have en mening om hash og håndtere de unges hashrygning i en læringskontekst, hvad enten det er i en folkeskole, på en døgninstitution eller en videregående uddannelse.
En løsning fra skolernes side, har været, at udelukke elever der ryger hash. Det er selvsagt ikke nogen løsning. Faktisk svarer det meget godt til hashrygerens tilgang til et problem; at skubbe det til side. Det går problemet ikke væk af.
Men hvad gør man så?

Det handler om faglig udvikling og dannelse til livet

Hvis ikke hashrygende elever på landets skoler hjælpes til at afvikle deres hashrygning, får det ikke bare konsekvenser for den enkelte ung, men også i et samfundsøkonomisk perspektiv. I op mod havdelen af alle de tilfælde hvor en elev dropper ud eller bortvises fra en ungdomsuddannelse, er årsagen hash*.

Se også relevant kursus: Ung i cannabiskulturen

Der skal undervises og eleven skal ”vandre” en målbar afstand læringsmæssigt. Eleven skal udvikle færdigheder, der gør den unge i stand til at træde endnu et skridt op ad karrierestigen. Det handler om faglig udvikling, men også en dannelse til livet, og dermed en parathed til dets uforudselige udfordringer.

Skolerne gør faktisk rigtig meget for at hjælpe unge der ryger hash.
Jeg har ikke besøgt nogen skole, hvor man ikke havde en rusmiddelpolitik og dermed ikke forholdte sig til unges rusmiddelbrug. Jeg har derimod oplevet, at man rigtig mange steder ikke vidste hvad man skulle gøre ud over at have en holdning.

Gennem forståelse kan vi hjælpe

For at kunne hjælpe unge der ryger hash, er vi nød til at forstå hvordan hashen påvirker rygerens måde at tænke og begribe verden på. Vi skal m.a.o. forstå hvad han forstår, for at kunne tale til ham så han lytter. Når vi tilegner os den viden, er vi i stand til at hjælpe hashrygeren.

Derfor er første skridt for en skole, der vil sikre en undervisning eleverne har gavn af (husk på, at selv om der bare er én hashryger i klassen, påvirker det undervisningen for alle) at de udvikler en ny fælles forståelse og dermed et nyt fælles sprog, med udgangspunkt i den evidens der er, om hashens indflydelse på hjernens kognitive system. Dernæst handler det om at nå frem til en konkret handleplan (Beredskabsplan) for hvem der gør hvad, hvornår og hvordan.

”Når en Beredskabsplan fungerer, er det fordi de unge inddrages i en løsning og forpligter sig på et samarbejde, hvor alles rolle – lige fra ledelse, lærere, pædagoger, kontaktpersoner, forældre til den unge selv, er defineret på forhånd”

Beredskabsplaner er vejen frem

En Beredskabsplan er mere end en holdning til hash som et rusmiddel.
Det er en kontrakt mellem skole, lærere og elever, der sikrer, at alle når hjem på de faglige mål. En Beredskabsplan kan løfte de elever, der gør sig erfaringer med hash, tilbage på undervisningsbænken, og dermed sikre et undervisningsmiljø, hvor den enkelte er til gavn for alle og alle er til gavn for den enkelte.

Risikoen ved ikke aktivt at håndtere hashrygning blandt elever, er, at undervisningen smuldre; det bliver laveste fællesnævner idet læreren må bruge sin dyrebare undervisningstid på den eller de elever der ryger hash, fremfor at undervise hele klassen til glæde for alle. Det handler med andre ord om, at skolerne får et værktøj, der giver lærerne mulighed for at bevare fokus på kerneydelsen og samtidig hjælpe de unge der ryger hash, tilbage til undervisningen.

Hvis ikke lærerne får den nødvendige hjælp til at håndtere de elever der ryger hash, er eleverne færdige og udelukket for den afgørende læringsproces de befinder sig i, og som skal give dem skridtet videre ad livets vej.

Se også relevant kursus: Ung i cannabiskulturen

*Forskningsprojekt: ”Hash som et pædagogisk problem – i ungdomsuddannelserne” af Birgitte Simonsen 2014