E-mail blev ikke sendt!
Prøv venligst igen.
 
Tak for din besked!
Vi svarer hurtigst
muligt tilbage.

Havnegade 90
5000 Odense C
Telefon 66 15 90 43
Fax 66 15 96 49
CVR 29621896
seminarer@seminarer.dk

Indsend
< Artikler fra Seminarer.dk – Kategorioversigt / Unge generationer på arbejde – boganmeldelse

Unge generationer på arbejde – boganmeldelse

Af John Olsen, Virksomhedskonsulent

Bogen “Unge generationer på arbejde – Vejen til et anderledes rigt liv” er skrevet for at give et indblik i, hvad unge kan forvente at møde på et arbejdsmarked anno 2018 og frem, men også til arbejdsgivere/ledere som herigennem kan få viden om deres kommende nyuddannede medarbejdere. I første omgang et ret skræmmende billede af hvor forskellig de to parter er, og hvor langt de er fra at mødes på samme niveau, men også et håb om en god fremtid, hvis begge parter tages seriøst af hinanden.

Bogens forfatter Alexandra Krautwald er hudløs ærlig, og kan virke hård i hendes retorik og beskrivelse af nutidens unge og det arbejdsmarked de skal ansættes i, men hun har gjort et godt stykke research arbejde, og har derfor god bund i hendes udsagn.

Beskrivelserne af de mange unge generationer der har været gennem de sidste ca. 70 år, får læseren til at reflektere over sin egen generations tid, og kan da kun sige, at for mit eget vedkommende, rammer det ganske fint.

Generelt giver det et godt billede af vort samfunds udvikling, og hvordan unge skal kunne rumme de forandringer dette føre med sig. Bogen giver et indblik i hvordan de nye unge skal ruste sig til at kunne klare disse forandringer bedst muligt, men i lige så høj grad, at virksomhederne også er nødt til at tænke i nye baner, for at få udnyttet de dygtige unges fulde potentiale. Jeg synes personligt, at det er forfriskende, at bogen ikke kun er en løftet pegefinger til de unge, men lige så meget en advarsel til erhvervslivet om, at der kommer en hel generation af super dygtige unge, som skal have de rette forhold for at yde bedst muligt.

Bogen “Unge generationer på arbejde – Vejen til et anderledes rigt liv” har to kapitler, hvor der er personlige råd til henholdsvis de unge, og til de virksomheder der vil komme til at ansætte dem. Her synes jeg, at de unge skal suge alt det til sig de kan, da disse råd kan være med til at gøre en stor forskel på en god integration med det arbejdsmarked de skal ud og være med til at udvikle og senere styre.

Min samlede mening om bogen er, at det er en velskrevet, veldokumenteret, til tider provokerende, angstfremkaldende og informations givende bog, som rigtig mange unge vil kunne have gavn af at læse.

Bogen er mest skrevet til de unge, men lederne i vores virksomheden bør bestemt også tage et kig med over skulderne på de unge, så de er klar til at skabe ny udvikling og gode forandringer, når det nye kuld unge kommer stormene ud på arbejdspladserne lige om lidt.

Jeg kan kun varmt anbefale denne bog, og som læser tages man med på en rejse gennem fortid, fremtid, og nutiden, hvilket giver god anledning til ret meget refleksion……hvilket i min verden altid er en god ting.


  • Se alle aktuelle kurser, temadage og konferencer fra Seminarer.dk her

  • Blogkategorier

Gå til top