Hvordan hjælper vi bedst muligt en personlighedsforstyrret borger, så dennes ufleksible, dårligt tilpassede og uhensigtsmæssige handlinger begrænses, og dermed ikke går ud over både personen selv og omgivelserne?Det er værd at få belyst og af samme grund har vi spurgt psykiater Henrik Day Poulsen om brugbare redskaber og råd til mødet med den personlighedsforstyrrede borger.
Se relevant kursusforløb: Masterclass i personlighedsforstyrrelser
Borgere med personlighedsforstyrrelser er en udfordring i den kommunale virkelighed. Tænk blot på de massive problemer denne gruppe borgere har, og de mange kompetencer som skal i brug i mødet med et menneske med en personlighedsforstyrrelse.
Alene vidensdelen om den psykiske lidelse, den enkeltes livshistorie og situation fordrer et stort forarbejde, og samspillet mellem indsatsområderne, udredningen i forhold til at give den bedste støtte og hjælp samt udviklingen af tilbud målrettet borgerens behov kræver stor ekspertise.
Samtidig er der et udtalt behov for at udvikle kommunale redskaber til at håndtere de oplevede udfordringer. Ved personlighedsforstyrrelser er der jo netop tale om dybt gennemgribende og vedvarende adfærdsmønstre.
De oplevede udfordringer udfolder sig ofte ved unuancerede reaktioner på personlige og sociale forhold, som igen påvirker erkendelse, impulskontrol og relationen til andre mennesker.
Henrik Day Poulsen – refleksioner, råd og redskaber
Men hvordan tackler vi bedst ufleksible, dårligt tilpassede og uhensigtsmæssige handlinger, der går ud over både personen selv og omgivelserne?
Det giver psykiater Henrik Day Poulsen råd og brugbare redskaber til nedenfor.
Hvad er og hvordan opdager du en personlighedsforstyrrelse?
Det er indledningsvist vigtigt at udelukke eks. angst eller depression hos den borger man sidder overfor.
Ved personlighedsforstyrrelser er der tale om dybt gennemgribende og vedvarende adfærdsmønstre, som giver sig til kende ved unuancerede reaktioner på såvel personlige som sociale forhold.
Der er nogle træk ved personens fremtræden, som kan hjælpe med at spotte en personlighedsforstyrrelse. Det kan være manglende sammenhæng mellem tidligere begivenheder og den nuværende situation, ligesom talrige afbrudte ansættelser og forsøg på at fuldføre en uddannelse kan være indikatorer.
Man vil ofte møde det uforudsigelige i forhold til borgerens beskrivelse af sig selv og hvad han/hun vil med sit liv.
Se relevant kursusforløb: Masterclass i personlighedsforstyrrelser
Hvordan etableres det gode møde og hvilke hensyn bør man tage, når man sidder overfor en borger med personlighedsforstyrrelse?
Først og fremmest, så forbered dig godt!
Sæt dig ind i hvad det er for en borger, du sidder overfor. Det er uhyre vigtigt, at man har lavet sit hjemmearbejde ordentligt inden mødet finder sted. Det kan også være en god idé, at have en bisidder med, hvis borgeren har en personlighedsforstyrrelse og derfor har problemer med at forstå udfaldet af mødet. Bisidderen kan efterfølgende være med til at fastholde samtalens indhold og til at huske de aftaler, der er indgået.
Det vil ligeledes være en god idé at lave klare aftaler for, hvad der forventes af borgeren og at I opstiller rammer for mødet. Herunder også, hvordan aftalen i praksis kan løses.
Lav en plan sammen med borgeren og skriv den ned.
Lav en opfølgningsplan og aftal tidspunkter for, hvornår de enkelte punkter skal være løst.
– Men vær realistisk. Man bør kun stille realistiske krav til en person med psykisk sygdom.
Derfor er et godt kendskab til borgeren med til at tegne grænsen for aftalerammen, og gør opmærksom på konsekvenser ved ikke at overholde aftaler. Det er naturligvis individuelt, hvilke ressourcer den enkelte borger med personlighedsforstyrrelse har, men som udgangspunkt vil alle gerne inddrages i de beslutninger, der tages. Forsøg derfor at danne dig et indtryk af personens ressourcer og inddrag personen i beslutninger i forhold til disse.
Kan man bevare sin professionalitet og ikke blive følelsesmæssig påvirket af en personlighedsforstyrret borger og hvilke redskaber er nyttige?
Til det første findes der kun et kort svar: Det skal man kunne. Vi skal være professionelle og være i stand til at sætte grænser. Som nævnt, er det vigtigt at kende til de karakteristiske træk ved typerne af personlighedsforstyrrelse, og vi skal være opmærksomme på ikke at lade os rive med. Det betyder, at du skal være bevidst om og forberedt på, hvordan borgeren påvirker og udfordrer dig.
Du er virkelighedens repræsentant, så undgå at diskuterer eks. vrangforestillinger. Du kan også opleve en voldelig eller aggressiv verbal respons på et afslag, og her er det en god idé at have gjort sig tanker om de høj- og lavpraktiske foranstaltninger du kan benytte dig af. Til eksempel informér kolleger, sikkerhedspersonale om et forestående møde, arrangér dig med flugtveje etc. Rådene kan forekomme selvfølgelige, men kunsten er at føre dem ud i virkeligheden – og det er slet ikke så ligetil endda.
Se relevant kursusforløb: Masterclass i personlighedsforstyrrelser
