Artiklen er udgivet i 2015

ADHD betragtes som en bio-psyko-social problematik, der opstår i et komplekst samspil mellem biologiske/genetiske, psykologiske/personlige og sociale/miljømæssige faktorer. Disse forhold kan betyde, at nogle mennesker har en medfødt sårbarhed, der kan påvirkes af forhold i omgivelserne og på baggrund heraf udvikle sig, så kriterierne for eksempelvis diagnosen ADHD opfyldes.

Ungdoms- og voksenlivet rummer mange udfordringer, som er særligt store for et menneske med ADHD.

Unge med ADHD – sådan ser deres verden ud

Overgangen fra barn til voksen er en modnings- og socialiseringsperiode, hvor der træffes mange betydningsfulde valg. Fundamentet for ens kommende identitet og voksenliv skabes samtidig med, at de unge navigerer mellem mange skift i omgivelser, regler og sociale relationer.

Det er udfordringer, som ofte virker overvældende for unge med ADHD. ADHD’en kan f.eks. komme til udtryk i en forsinket udvikling, som kan betyde, at personer med ADHD fremstår mindre modne end deres jævnaldrende og derfor også mindre parate til det ansvar, som omgivelserne forventer. Hertil kommer, at unge med ADHD har en markant højere risiko for også at få andre psykiske vanskeligheder end deres jævnaldrende.

Amerikanske undersøgelser viser en sammenhæng mellem ADHD hos unge og senere forekomst af stress relateret til arbejdslivet. Undersøgelserne viser, at ADHD på dette tidspunkt i livet kan ses som en forløber for andre psykiske vanskeligheder samt arbejdsrelaterede og økonomiske problemer senere i livet. De ofte meget komplekse problemstillinger betyder, at der er brug for hjælp fra en lang række aktører. Det skal ses i forhold til at fastholde motivationen gennem et uddannelsesforløb, hvor de krav, der stilles til eleverne på en ungdomsuddannelse, harmonerer dårligt med det behov for struktur og forudsigelighed, mange unge med ADHD har for at kunne fastholde koncentrationen og overblikket. Ikke mindst handler det om at undgå en ungdom præget af skiftende uddannelser, ufærdiggjorte projekter og lavt selvværd. Og vi ved, at jo længere udfordringerne står på, desto sværere bliver det for den unge at fastholde troen på, at det kan lade sig gøre at færdiggøre en uddannelse.

ADHD-symptomer hos unge og voksne er forbundet med store samfundsomkostninger og reduceret livskvalitet hos den enkelte. De funktionelle vanskeligheder, der ofte følger med ADHD, kan som anført resultere i mangelfuld uddannelse eller en lavere grad af beskæftigelse. Risikoen for frafald i uddannelsesforløb er større, og der er en større tendens til hyppige jobskifte end hos jævnaldrende. Det samme gør sig gældende for den voksne målgruppe.

Tag også et kig på vores digitale uddannelse “Certificeret specialist i ADHD“.

Voksne med ADHD – Problemerne fortsætter

ADHD er en lidelse, der for langt de fleste fortsætter ind i voksenalderen, og ifølge en forskningsoversigt ses langvarige adfærdsmæssige problemer hos en stor del af børnene med ADHD, når de vokser op. Mange fortsætter med at have en funktionsnedsættelse, og undersøgelser viser, at kernesymptomerne – uopmærksomhed, manglende koncentrationsevne, impulsivitet og rastløshed – i betydelig grad kombineres med psykosociale vanskeligheder som f.eks. uddannelsesvanskeligheder, nedsat erhvervskompetence, kriminalitet, misbrug, følelsesmæssige problemer og personlighedsproblemer.

Længerevarende forløbsundersøgelser indikerer, at kernesymptomerne trækker spor ind i voksenalderen, i og med at 50-70 pct. fortsætter med at have symptomerne som voksen. Hvis sygdommen ikke behandles, er der en betydelig forhøjet risiko for, at sociale relationer, skoleuddannelsen, erhvervsuddannelsen og senere erhvervsarbejdet påvirkes negativt, og ikke mindst, at selvværdet lider skade på grund af de mange nederlag. Der er altså tale om en væsentlig reduktion af personens livskvalitet.

Samtidig kompliceres behandlingen af, at der i en hel del tilfælde er tale om et kompliceret samspil af flere lidelser sammen med ADHD. I en svensk undersøgelse vurderes det, at en ud af fem alkoholikere har eller har haft ADHD, og at omkring hver tredje stof- og alkoholmisbruger har ADHD. Forskerne er efterhånden kommet frem til, at ADHD er en af de mest betydelige risikofaktorer i udviklingen af alkohol- eller stofmisbrug blandt voksne.

De funktionelle vanskeligheder, der kan være afledt af ADHD, er ofte forbundet med store samfundsøkonomiske udgifter og individuelle personlige omkostninger. Forskere har i de senere år undersøgt den økonomiske byrde af ubehandlet ADHD blandt voksne personer, og resultaterne viser, at voksne med ubehandlet ADHD har højere omkostninger til sygefravær, mindre produktivitet, flere ulykker og generelt flere sundhedsudgifter.

Undersøgelser viser imidlertid, at udgifterne forbundet med ADHD eller lignende vanskeligheder kan reduceres, hvis der ydes en tidlig og målrettet indsats, inden puberteten indtræder, samt at investering i forebyggende indsatser allerede i de tidlige barneår kan have langsigtede økonomiske fordele.

En psykosocial indsats kan hjælpe

Det er velkendt, at den medicinske behandling kun har virkning på kernesymptomerne ved ADHD og ikke på de øvrige problemer, som ofte ses i tilknytning til ADHD hos voksne. Herunder en reduceret uddannelses- og erhvervsmæssig formåen, risiko for at udvikle et misbrug etc. Disse omfattende problemer kan bedst behandles med en individuel løsning, der er tilpasset den enkeltes særlige problemer. Samtidig har det vist sig, at medicinsk behandling har været utilstrækkelig for op imod 50 pct. af de voksne med ADHD.

En forbedring af kernesymptomerne med den medicinske behandling fører ikke automatisk til funktionelle forbedringer f.eks. med hensyn til planlægning, organisering og selvværd. Derfor er der i de senere år foretaget undersøgelser af, om en række psykosociale indsatser kan have en positiv effekt. En række indsatser er foreslået som potentielt lovende supplement til en medicinsk behandling. Eksempelvis patientinformation, social færdighedstræning, organisationsfærdighedstræning, socialstøttegruppe og coaching. Medicinsk behandling er derfor ikke tilstrækkelig til at mindske rækken af funktionelle problemer, vi ser i forbindelse med ADHD hos voksne.

Netop fordi de fleste voksne med ADHD fortsætter med at have visse funktionsnedsættelser selv efter medicinering (se evt. også Knight, Rooney & Chronis-Tuscano, 2008), vil der være behov for en uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig indsats. Erhvervsvejledning kan hjælpe unge voksne med ADHD til at forstå deres styrker og svagheder på en arbejdsplads, dels med henblik på at finde et passende arbejde, dels for at organisere jobbet mere ADHD-venligt. Det vil være en fordel med en mentor, som kan udgøre en støtte og supervisere. Endelig er det en fordel for voksne med ADHD at arbejde sammen med nogle, der selv arbejder meget struktureret. For nogle vil der være behov for en rehabiliteringsindsats i forhold til kriminelle aktiviteter og misbrugsproblemer.

Opsummerende betragtninger

ADHD kan betragtes som en mental funktionsforstyrrelse, som øger risikoen for en række følgevirkninger. Omfanget af følgevirkningerne afhænger af omverdenens reaktioner. Men vi ved, at de almindelige opdragelses- og indlæringsmetoder har vist sig at være ineffektive, og at omverdenens frustrationer og uhensigtsmæssige reaktioner ofte afstedkommer en række utilsigtede skadevirkninger, som kunne være undgået. Hvad der er undgåelige følgevirkninger, er et spørgsmål, som vanskeligt lader sig besvare.

Over tid viser det sig måske, at mange af de problemer og følgevirkninger, vi i dag ser hos unge og voksne med ADHD, kunne have været undgået med en rettidig relevant indsats. Dykker vi ned i den omfattende videnskabelige litteratur over emnet, dokumenterer denne effektiviteten af medicinsk behandling som virksom over for kernesymptomerne. En kombination af medicinsk og psykosocial indsatsbehandling giver imidlertid ofte bedre resultater end medicin alene.

Behandling af ADHD kan mindske risikoen for den psykosociale funktionsnedsættelse, der følger med kernesymptomerne – opmærksomhedsforstyrrelse, impulsivitet, koncentrationsproblemer og hyperaktivitet. Længerevarende forløbsundersøgelser viser, at personer med ubehandlet ADHD har en øget risiko for en række følgevirkninger af ADHD, som man ikke finder hos deres jævnaldrende, som ikke har denne funktionsnedsættelse. Det drejer sig om mangelfuld uddannelse, marginal erhvervsmæssig beskæftigelse med mange jobskift, risiko for misbrugsproblemer, øget ulykkesrisiko samt risiko for kriminalitet.

Endelig har den voksne person med ubehandlet ADHD en øget risiko for at blive socialt isoleret med færre sociale relationer og venskaber. Sluttelig skal det tilføjes, at en af vores fremmeste opgaver er at skabe det rum, hvor både den unge og voksne føler sig tryg, og hvor vi igennem dialog og opfølgning danner os et reelt billede af de kompetencer, den enkelte besidder. Konsekvenserne i forhold til livskvalitet, arbejdsmarkedet og uddannelse er ganske enkelt for store, hvis vi ikke formår dette.

Tag også et kig på vores digitale uddannelse “Certificeret specialist i ADHD“.