Angst kurser og uddannelser ved Seminarer.dk
Artikel

Autisme og angst: Autister får for let angst hæftet på sig

Hvis angstsymptomerne bunder i autismen, er det fagpersonens opgave at gå på opdagelse i angsten, siger Christina Sommer. Læs hele artiklen her.

autisme og angst

Autisme og angst.

“Jeg vil tro, at hovedparten af de gange vi hæfter ordet angst på personer med autisme, handler det reelt om sanseforstyrrelser, som ikke er blevet mødt og forstået”.Den opsigtsvækkende udmelding kommer fra Christina Sommer, ekspert i autistiske lidelser og i den sammenhæng også kendt fra DR’s dokumentarserie “De skjulte talenter”.

Hun mener, at angst særligt gennem de seneste fem år har fået en for dominerende placering på dagsordenen.

“Når man oplever et autistisk barn med angstsymptomer, er det godt at spørge sig selv: Er det en vægring, som kan forklares med barnets autisme? Kan angstsymptomerne bunde i barnets nedsatte forestillingsevne og manglende evne til at aflæse andre? Kan de bunde i manglende kommunikative evner, som gør, at barnet ikke forstår, hvad du siger eller hvad du forventer? Eller det kan symptomerne stamme fra det sanselige område?”, siger Christina Sommer.

 

Som eksempel på det sidste nævner hun, at autistiske børn, som er meget sansesensitive, kan ende med at isolere sig derhjemme, og nægte at gå i skole, hvilket kan opfattes som angst, mens det reelt et udtryk for, at de overvældes af alle de lyde og dufte og berøringer, som de oplever, så snart de træder ud af døren og ind i en mere uforudsigelig verden. Så vil de enten trække sig eller tage kampen op eller blive passive, som alle tre er typiske angstreaktioner og derfor fejlagtigt bliver opfattet som sådanne, påpeger Christina Sommer.

Man skal tale om sig selv

For mange autister gælder det også, at de sanser meget stærkt i samværet med andre. De er de første til at opfange en stemning i et rum, og de kan mærke, hvis den person, de sidder overfor, er stresset. Men de kan ikke sætte ord på det eller forstå, hvad der ligger bag, så de bliver ramt af følelsen fra den anden person. Det kan også opfattes som angst.

I den forbindelse har autister brug for, at andre oversætter sig selv til dem. Altså fortæller om, hvordan de selv har det.

“Det kan for den fagproffessionelle virke uprofessionelt at tale om sig selv, men mennesker med autisme har brug for, at man eksempelvis forklarer, hvis man er urolig eller stresset”, siger Christina Sommer.

Vigtigt at kende forskel

For fagpersonen er det vigtigt at kunne afgøre, om det er en sanseforstyrrelse eller angst, der er på spil. Angst er kendetegnet ved irrationel tænkning – at man er bange for noget, man ikke burde være bange for. At man eksempelvis er bange for at drukne, selv om man er en god svømmer.

Hvis angstsymptomerne bunder i autismen, er det fagpersonens opgave at gå på opdagelse i angsten, siger Christina Sommer.

“Mange fagpersoner har tendens til at tale dét ned, som gør barnet angst, fordi de er bange for at forstærke angsten ved at tage den alvorligt. Men barnet med autisme opfatter det som, at den voksne ikke tager dem alvorligt eller ikke forstår dem. Vi skal turde gå ind i ængsteligheden og stille opklarende spørgsmål, så man kan åbne op for en ny mening for barnet“, siger Christina Sommer.

Forudsigelighed ned i detaljen

I de tilfælde hvor angstsymptomerne bunder i autisme, vil der ofte være brug for, at forudsigeligheden i hverdagen bliver endnu større.

“Jeg oplever ofte ude på institutioner, at man mener, at man har så fast en struktur, at der er fuld forudsigelighed for børnene. Men ofte viser det sig, at det kun er på overskriftsplan, man har en fast struktur. Den ene pædagog siger eksempelvis sit navn før han banker på, mens den anden gør det omvendte. Og det kan være nok til at få verden til at vælte. Så vi skal være skarpe ned i detaljen. Hvis man mener, at man gør det godt nok, og barnet udviser angstsymptomer, så vil vi begynde at kigge ned i andre kasser for at finde en forklaring og det bliver så let til angst”, siger Christina Sommer.

Hvis barnets reaktioner reelt bunder i sanseovervældethed, men det opfattes som angst, kan det have den negative konsekvens, at man griber til gradvis eksponering, som er den gængse strategi i forhold til angst. Det vil gøre symptomerne stærkere og barnet dårligere, mener Christina Sommer.

“Vi skal huske, at autisme er komplekst og dækker et meget bredt spektrum. Hvis vi glemmer det, så kommer vi let til at hæfte psykiatriske diagnoser på, der ikke er belæg for”, fastslår Christina Sommer.

Er du interesseret i arbejdet med angstramte børn, unge og voksne?

Vi har samlet alle vores kurser, uddannelser og artikler om angst her på siden: Angst-kursus oversigt

Relevante arrangementer

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere
OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer
Kursus

OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer

Jylland & Sjælland

Det kan være komplekst at arbejde med mennesker med OCD – bl.a. fordi man som fagperson helt utilsigtet kan forstærke og vedligeholde symptomerne. På denne kursusdag præsenterer psykolog Hjalti Jonsson dig for alternative måder at intervenere og bidrager med redskaber til at arbejde med at forbedre din praksis.

Mere konkret betyder det, at du får:

Viden om OCD; årsager, symptomer og mekanismer, som vedligeholder og forstærker lidelsen – med en hel masse eksempler fra praksis Kendskab til forskelle, ligheder og evt. overlap med andre diagnoser Viden om, hvordan du og dine kolleger utilsigtet kan blive viklet ind i OCD-symptomerne og blive en del af de mønstre, som vedligeholder og forstærker symptomerne Viden om og redskaber til, hvad du kan gøre for at støtte og hjælpe den OCD-ramte. Hvilke behandlingsmetoder- og tilgange er mest virksomme ift. OCD?

Vil du vide mere? Så læs med lige herunder.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Ud af diagnoserne og ind i livet
Kursus

Ud af diagnoserne og ind i livet

Jylland & Sjælland

Er der altid en sygdom bag, når vi lider psykisk? Få nye perspektiver på psykiske lidelser ved at deltage på denne kursusdag om kontekstbaseret lidelsesforståelse, hvor du bliver undervist af psykolog og debattør Jonas Vennike Ditlevsen.

I løbet af kursusdagen sætter han bl.a. fokus på:

Psykiatri vs. kontekstbasering: Hvad er forskellen, og hvorfor er det vigtigt? Forskellige måder at arbejde og tænke kontekstbaseret, herunder Trieste-modellen, Åben Dialog og Power Threat Meaning Framework Hvad formålet er med et kontekstbaseret fokus i stedet for et sygdomsfokus. Herunder fokus på fordele og ulemper ved at arbejde hhv. med et sygdomsfokus og med et kontekstfokus Kontekstbasering i praksis: Hvordan trækker vi en nondiagnostisk tilgang helt ind i hverdagens levede liv?

Få mere at viden om kursusdagen lige herunder.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Dit selvhelbredende sind
Kursus

Dit selvhelbredende sind

Jylland & Sjælland

Tag med på denne inspirerende kursusdag, hvor du lærer om ”De tre principper” – en forståelse, der tager udgangspunkt i, at vores sind er designet til at trives, og at kræfterne bag vores sind ikke går i stykker, uanset hvad vi har oplevet i livet. En dybere indsigt i kræfterne bag menneskets sind kan være en kæmpe øjenåbner, når vi skal hjælpe os selv og andre til at få det bedre.

På kursusdagen sørger psykolog Mette Louise Holland og trivselscoach Jacob Rebien for, at du får:

En indføring i de simple, grundlæggende kræfter bag ALLE menneskers sind Et nyt blik for alle menneskers medfødte mentale sundhed En ny og befriende måde at forholde sig til både egne og andres op- og nedture En enkel vinkel på alt det, der kan virke komplekst En simpel, og måske overraskende, afsløring af, hvor både trivsel og mistrivsel kommer fra

Læs mere lige herunder.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere