Tværfaglighed er på dagsordenen i mange jobcentre rundt om i landet, men vi må sande, at det er en vanskelig øvelse. Tværfagligheden støder imod forskellige budgetter, kulturer, faglig stolthed og ejerskabsfølelser blandt de samarbejdende parter. Hvis tværfaglighed skal være en succes, kræver det mere end hensigtserklæringer og ambitiøse strategier. Tværfaglighed er hårdt arbejde, hvis det skal lykkes.
Få mere viden om tværfaglighed på den 22. socialretlige konference til september
Tværfaglighed er ikke en ny disciplin, selvom vi sommetider taler om det som om, det er en banebrydende tilgang
Tværfagligheden har bare haft forskellige betingelser op i gennem årene, særligt i det offentlige. Nogle lovkomplekser har været mere egnet til tværfaglighed end andre. Og i takt med, at velfærdsområderne blev mere og mere specialiserede, fik tværfagligheden forandrede betingelser. Der er blevet langt mellem de parter, som skal samarbejde både kulturelt, fagligt og sågar geografisk. Med specialiseringen i fokus, svandt den tværfaglige disciplin ind som grundlæggende kompetence. Det betyder, at vi i disse og de kommende år skal have generhvervet ikke bare evnen, men også betingelserne.
For hvad kræver tværfaglighed egentligt, hvis det skal virke?
At tværfaglighed i f.eks. beskæftigelseslovgivningen er et krav og forudsætning for en god opgaveløsning. En anden ting er at leve tværfaglighed ud i praksis.
For at tværfaglighed har gode betingelser, kræver det, at vi alle har et ønske om forståelse og anerkendelse af hinandens arbejdsområder. At give plads til hinandens synspunkter og tilgange i behandlingen af en borger er et godt udgangspunkt. Dernæst kræver tværfaglighed kendskab til sine samarbejdspartere og et reelt ønske om at nå hinanden. Denne øvelse kan i sig selv være vanskelig, hvis man internt i kommunen er spredt på forskellige adresser, endda i forskellige byer for nogles vedkommende. Men hindringerne kan overkommes, hvis man oprigtigt ønsker det. Brug telefonen mere end mailen, prioritér det fysiske møde, eller de forskellige muligheder der er for videomøder. Med andre ord: se giraffen, det har ofte den effekt, at velviljen stiger, og barrieren bliver mindre.
Kulturen er heller ikke uden betydning. Hersker der en kultur blandt medarbejdere, teams og afdelinger, at det er os og de andre, kan tværfagligheden ofte have trange kår. Man er som samarbejdspart nød til at stole på, at alle gør deres bedste og ikke med intentionen om at obstruere forløbet.
Og vigtigst så skal der være, ikke bare ledelsesmæssig opbakning, men ledelserne skal også turde gå foran. Som ledelse er man det stærkeste eksempel på, om tværfagligheden er en reel metode mere end en pseudoværdi. Det betyder, at sværdslag mellem afdelingerne skal slås i kulissen, således at man står sammen som ledelse – også når det ikke gælder ens eget fagområde. Nogle gange skal man endda tåle, at en leders ledelse rækker ind på ens eget fagområde.
Tværfaglighed handler nemlig ikke om at få de andre med ombord i sin egen version af, hvor rejsen skal gå hen, men at forpligte sig på et fælles mål, nemlig vores borgeres velbefindende.
Få mere viden om tværfaglighed på den 22. socialretlige konference til september