når naturen heler barndomstraumer
Sundhed
Uddannelse

Når naturen heler barndomstraumer

– Understøt den helende proces gennem ophold, leg og bevægelse i naturen

Vores nye uddannelsesforløb, ledet af psykoterapeuterne Jette Rønn Smits og Inge Svane, udforsker, hvordan naturen kan være en transformerende kraft i helingsprocessen for børn og unge med traumer.

Deltagere vil:

  • Lære at anvende naturen til at hjælpe børn og unge med at regulere deres nervesystem og finde ro.
  • Opnå færdigheder i at bruge leg og bevægelse i naturen som redskaber til at styrke børn og unges følelsesmæssige og fysiske velbefindende.
  • Få indsigt i hvordan sociale relationer og fællesskaber kan understøtte helingsprocessen.

Uddannelsen er skræddersyet til fagprofessionelle, der ønsker at integrere naturbaseret terapi i deres arbejde med traumatiserede børn og unge, og tilbyder praktiske øvelser samt teoretisk forståelse for naturens helende potentiale.

Ingen aktive hold. Skriv hvis du ønsker at høre mere om hjemtagelsesmuligheder. 

Hjælp traumatiserede børn og unge gennem krops- og naturbaseret terapi
Børn og unge, som har haft en traumatisk oplevelse, er ofte i alarmberedskab og deres nervesystem reagerer med kamp/flugt-adfærd eller nedlukning. De er grundlæggende utrygge og kan være så overvældede, at de mangler evnen til at kende og regulere deres egne følelser.

Naturen kan hjælpe disse børn og unge med at regulere nervesystemet - og til at udvikle bevidstheden om egne følelser og oplevelser, f.eks. gennem sansning, leg og kropsbevidsthedsøvelser. Det har ofte en stor effekt at kombinere naturen med fysiske øvelser. Traumet sætter sig i kroppen, og kroppen skal hjælpes tilbage i balance via naturen samt berøring.

En krops- og naturbaseret tilgang skaber derfor gode betingelser for en helende proces efter traumatiserede oplevelser, hvor der atter kommer ro på barnets/den unges nervesystem – og hvor den kropslige-, sanselige- og følelsesmæssige forankring styrkes.

Samtidig tilbyder naturen i sig selv et ”rum”, hvor der plads til at finde fodfæste –og hvor naturens elementer fascinerer, beroliger og hjælper med at give slip på svære tanker og bekymringer.  
Det sociale nervestem: Alene kan vi noget – sammen kan vi meget
Som flokdyr har vi brug for noget, som er større end os selv; en flok, en tyngde at læne os ind i. Nutidens samfund sætter fokus på den enkelte, individet som den bærende kraft. Et ansvar, som for vores børn og unge, kan være en stor og uoverkommelig opgave at bære, med alt for meget angst og usikkerhed til følge.

Derfor er det vigtigt, at du i det fagprofessionelle arbejde med traumer både tilgår det individuelt og i flok – og at du tager højde for din egen selvregulering i tilgangen til barnet/den unge og familien. Du kan gøre en betydelig forskel ved at invitere barnet og den unge ind i trygge fællesskaber og relationer. Og ved at være opmærksom på din egen resonans og indre ro.

For det er også gennem barnets/den unges relation til andre, at nervesystemet reguleres og igen bliver velfungerende og afbalanceret. Gode relationer og positiv social kontakt har en kæmpe indflydelse på, hvor meget stress og fastlåst energi, der er i kroppen. 

Uddannelsens indhold og opbygning

Seminarer.dk har i samarbejde med psykoterapeut Jette Rønn Smits og psykoterapeut/traumebehandler Inge Svane tilrettelagt et spændende uddannelsesforløb, som giver dig viden og redskaber til at hjælpe traumatiserede børn og unge. 

På uddannelsen får du en dybdegående traumeforståelse, herunder fysiologisk teori om kroppens instinktive stress- og traumerelaterede reaktionsmønstre – og du kommer til at arbejde med, hvordan naturen med sin stiltiende kraft kan støtte børn og unge til bedre at kunne være i kroppen og finde hjem til sit autentiske jeg. 

Uddannelsen har også fokus på, hvordan du med afsæt i det sociale nervesystem hjælper traumatiserede børn og unge med at læne sig ind i naturen som en allestedsnærværende støttende kraft til at hele det dysfunktionelle nervesystem - så børnene/de unge igen oplever tryghed i sig selv og i sociale relationer. Vi arbejder med det hele menneske i naturen i kombination med lege, berøring og bevægelser, der er med til at dæmpe eller lindre de psykiske og fysiske symptomer.  

Under uddannelsen får du også redskaber til at møde børn og unge på en nænsom måde, når de overvældes eller lukker ned i krop og psyke. Du får indsigt i, hvordan du aflæser de kropslige signaler og undgår retraumatisering.  

Uddannelsen består af 6 intensive dage fordelt på to moduler af hver tre dage. Efter hvert modul er der en opfølgende gruppesupervision – online. 

 

Udbytte fra uddannelsen

  • Viden om, hvordan kroppen kan forløse traumer via naturen 
  • Kendskab til individuelle indsigter og arbejdspunkter til at støtte børn og unges kontakt til deres krop og naturens helbredende kræfter 
  • Viden om, hvordan du ændrer traumespor og skaber en ny historie  
  • Viden om det sociale nervesystem - og hvordan du igennem leg og øvelser i et trygt fællesskab forløser traumer på en sjov og nænsom måde 
  • Masser af kropslige øvelser, som kan anvendes direkte i praksis med børn, unge og forældre 
  • Udvikling af egen resonans, forståelse og opmærksomhed 
  • Øvelser og teoretisk forståelse for, hvordan naturen kan hele barndomstraumer 
  • Inspiration og støtte til personlige ændringer henimod mere krop og natur i dit arbejde med børn og unge 

 

Målgruppe for uddannelse

Uddannelsen er for dig, som er i berøring med traumeramte børn og unge i alderen 5-18 år – og som gerne vil understøtte dette arbejde ved at integrere en kropslig forankring i naturen. Det kan være, at du f.eks. arbejder som pædagog, lærer, socialpædagog, socialrådgiver, psykoterapeut, psykolog, psykomotorisk terapeut, sygeplejerske, sundhedsplejerske, fysioterapeut. Uddannelsen er både relevant for dig, der arbejder 1:1 og/eller med grupper.

Læs mere om opbygningen af uddannelsen og indholdet på de enkelte moduler her:

Klik på fanerne for at folde dem ud.

Modul 1 - 3 fysiske kursusdage + online gruppe supervision

Dag 1 - Sansernes betydning 

  • Historisk kig på naturens betydning for mennesket 
  • Sansebad i naturen 
  • Fokus på sansernes betydning for barnet og den unge 
  • Hvordan forstår vi traumer ud fra den kropslige tilgang 
  • Forklaring af vagusnervens betydning for vores beroligelses-system 
  • Polyvagale teori – det sociale nervesystem 

 

Dag 2 - Tryghed som en betingelse for al udvikling 

  • Kroppen som ”beholder” 
  • Tryghed er vores fundament 
  • Barnets indre og ydre verden 
  • Primær og sekund følelser  
  • Kroppen i naturen – Naturen i kroppen 
  • Narrative fortællinger i naturen 
  • Mit jegs naturskulptur 

 

Dag 3 - Du er elsket – er jeg nu også det? 

  • Når børn og unge mistrives 
  • Naturbilleder på nutidens diagnosesamfund og forventningspres 
  • Øvelser til stimulering af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem 
  • Berøring og natur 
  • Regulerings lege i naturen 
  • Hvordan kan du i forskellige kontekster skabe nye naturlige omgivelser? 
  • Hvilke tiltag kan du lave for at sætte fokus på kroppen og nervesystemet? 

 

Gruppe supervision – online 

Vi tager udgangspunkt i dine egne udvalgte arbejdspunkter, hvor teori fra undervisningen bliver koblet på. Supervisionen vil give dig en større forståelse for, hvordan du i praksis anvender de lærte metoder. Vi vil støtte og give dig ideer til at få implementeret mere natur og krop ind i egen praksis. 

Modul 2 - 3 fysiske kursusdage + online gruppe supervision

Dag 1 - Traumer viser vejen 

  • Hvilke traumetegn skal du være opmærksom på hos barnet 
  • Sådan undgår du retraumatisering – før under og efter 
  • Pendulering som begreb 
  • Traumespor i naturen 
  • Livsvalg – Life core issue – Hvordan møder du barnet i disse valg 
  • Vandet som et støttende, terapeutisk element 

 

Dag 2 - Familieopstillinger 

  • Familien som fundament 
  • Familiære symbioser og afhængighed i et naturligt format 
  • Naturlige familieopstillinger 
  • Traumer der vandrer – du er ikke bare dig 
  • Co regulering 
  • Sammenhængen mellem traumer og mentalisering 

 

Dag 3 - Fremtids ønsker og drømme 

  • Hvordan påvirkes balance og orientering/syn ved traumer 
  • Kropslige øvelser til at forløse vrede 
  • Øvelser til at åbne et dys reguleret nervesystem 
  • Mentalisering som en tilgang til naturen - vær rollemodel 
  • Fokus på individuelle ønsker og drømme i relationen til natur og krop 
  • Fugl Fønix - Ilden som et støttende, terapeutisk element. Integrering af ønsker og drømme i naturen 

 

Gruppe supervision – online 

På det sidste supervisions modul har vi fokus på, hvordan vi finder holdbare, varige løsninger for at få mere natur og krop ind i vores hverdagsliv. 

Vi tager udgangspunkt i dine egne udvalgte arbejdspunkter, hvor teori fra undervisningen bliver koblet på. Supervision vil give dig en større forståelse for, hvordan du i praksis anvender de lærte metoder. 

Undervisningsform

Naturen er i fokus – derfor vil meget af undervisningen foregå udenfor. Hver dag mødes vi også omkring bålet som en fælles afslutning på dagens undervisning. Undervisningsformen er læring igennem proces bestående af øvelser, teori, fælles dialog og refleksion. Alle undervisningsdage indeholder praktiske øvelser i plenum, samt i små grupper. 

Inge Svane og Jette Rønn Smits er begge praksisnære undervisere med hvert deres faglige afsæt i at forløse traumer. Som deltager skal du selv være aktiv; kroppen er dit redskab, og det er vigtigt, at du ved, hvordan øvelserne mærkes på egen krop, inden du selv anvender dem i praksis. 

Uddannelsen er blandt andet inspireret af:

  • Ale Duarte som er uddannet i Somatic Experiencing® og Rolfing® Structural Integration og Rolfing® Movement Practitioner. 
  • Gabor Mate, canadisk læge, som har en baggrund i familiepraksis og en særlig interesse i barndomsudvikling, traumer og potentielle livslange indvirkninger på fysisk og mental sundhed 
  • Neuroaffektiv psykoterapi, som er baseret på en forståelse af hjernens og personlighedens udvikling og har til formål at skabe sammenhæng og samarbejde mellem nervesystemets tre niveauer: det ubevidste (det kropslige), det limbiske (det følelsesmæssige) og det kognitive (det rationelle) 
  • Simon Høegmark, medstifter af ViNatur: ViNaturs NBMC-metode (Nature-Body-Mind-Community) er evidensbaseret og udviklet i et ph.d.-projekt på Institut for psykologi på Syddansk Universitet.  
  • Carl Rogers (1902-1987) amerikansk humanistisk psykolog – Klientcentreret psykoterapi hvor man har tillid til at klientens egne ressourcer vækkes gennem en assistance og samspil med naturens støttende miljø 
  • De 8 oplevelsesværdier: Internationale forskere har opdelt vores natur i 8 forskellige kategorier, og fundet ud af hvilke værdier, som har en særlig effekt for mennesker med forhøjet stressniveau. (Naturvejleder Karin Winther, Naturekspeditionen, Vesthimmerlands kommune) 

Undervisere

Jette Rønn Smits
Klik for at se
Inge Svane
Klik for at se
Jette Rønn Smits
Jette Rønn Smits
Eksistentiel Psykoterapeut, NLP Master, Kinesiolog og folkeskolelærer
Jette Rønn Smits er forfatter til bogen: “Når naturen heler barndomstraumer”, som også er grundlaget for uddannelsen. Hun har igennem 4 år afholdt terapigrupper for børn og unge i Barnets Blå Hus; et tilbud under Blå Kors, hvor hun udviklede og afprøvede forskellige naturbaserede øvelser. I dag anvender Jette Rønn Smits naturen i store dele af hendes arbejdsliv, blandt andet i samtaler med klienter, hvor naturen altid er en ”medterapeut” i healingsprocessen. Hun har afholdt psykoterapeutiske samtaler i mere end 10 år, herunder både individuel- gruppe- og familieterapi. I Jette Rønn Smits arbejde som ledende supporter i virksomheden Blume Support, har hun desuden ansvar for trivselskonceptet samt en gruppe på ca. 60 terapeuter og specialkompetencer. Her udgør naturen også en vigtig del af helbredelsesprocessen og hjælp til selvhjælp.
Inge Svane
Inge Svane
Oplevelsesorienteret psykoterapeut, SE-Practitioner og uddannet pædagog
Derudover har Inge Svane erfaring med den kropslige metode SOMA, som i kombination med SE-traumeterapi (en metode udviklet af Peter A. Levine) giver adgang til en dybere kontakt til vores fysiologi i kroppen. Hun er inspireret af Ale Duarte, som er specialist i traumeforløsning hos børn gennem leg og kropslige øvelser. Inge Svane har mere end 28 års erfaring i arbejdet med børn, unge, voksne og familier i offentlig og privat regi. Inge Svane har haft egen klinik i 10 år, og hun har gennem de sidste 7 år undervist fagpersoner. Hun kombinerer den kropslige tilgang, leg og natur til at forløse traumer hos både børn og voksne. Hun inddrager altid naturen i hendes terapi og undervisning, som støtte til at heale traumer og ændre historien i nervesystemet.
Tid & sted:
Ingen aktive hold. Skriv hvis du ønsker at høre mere om hjemtagelsesmuligheder.

Uddannelsen strækker sig over 2 moduler der hver består 3 fysiske kursusdage + en online gruppe supervision. De første 3 dage er sammenhængende, og på de efterfølgende supervisions dage får du en større forståelse for, hvordan du i praksis anvender de lærte metoder.
Pris & praktisk
Pris: 35.650 kr. ekskl. moms.
Modul 1 og 2 afholdes i smukke omgivelser ved Gl. Brydegaard i Haarby på Fyn. Overnatning og middag om aftenen er inkluderet på de sammenhængende dage.

Praktisk
Du bedes medbringe liggeunderlag, pude og tæppe. Desuden tøj; lag på lag samt fodtøj til alt slags vejr. Det vil være godt med løst siddende tøj, da der på uddannelsen indgår flere bevægelseslege samt øvelser.

Antal deltagere
Der er plads til max 30 deltagere

Deltagerbevis
Du får deltagerbevis på kursets sidste dag. 

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for rabatmuligheder.