24. socialretlige konference
Handicap & omsorg
Kursus

24. socialretlige konference

Den 25. socialretlige konference er nu åben for tilmeldinger. Find konferencen her!


Bliv endnu bedre i dit arbejde med borgere med handicap, når vi på den 24. socialretlige konference sætter fokus på retssikkerhed, konstruktiv læring af fejl og regelkompleksiteten på det sociale område.

Foruden rig mulighed for at netværke byder konferencen på en lang række interessante oplæg og debatter, og i løbet af konferencens 2 dage kan du bl.a. opleve Majbrit Berlau, Bertel Haarder, Ankestyrelsen, Socialstyrelsen og Dansk Socialrådgiverforening.

Få mere at vide om den vidensspækkede konference og se hele programmet lige herunder.

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Retssikkerheden på handicapområdet – Ankestyrelsen – Socialstyrelsen – Regelkompleksiteten

Når vi behandler borgerens sag, skal det helst foregå i et tillidsfuldt samarbejde med borgeren. Men regelkompleksiteten på det sociale område er stor, og det kan være svært for sagsbehandleren at navigere i reglerne og sikre, at borgeren med handicap opnår alt, hvad borgeren har ret til. Borgerens tillid til systemet er tit udfordret, og borgeren føler sig ofte sat i en ulige position. Derfor er det så vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan for, at borgeren med handicap får den rette hjælp allerede ved første møde. Det kræver, at vi undgår alt for mange fejl i sagsbehandlingen. Det er dog menneskeligt at lave en fejl, og hertil bliver skyld og skam hurtigt en følgesvend, hvorfor kultur, ledelse og psykologisk tryghed også er vigtige faktorer for en korrekt sagsbehandling. Men hvordan undgår vi så fejlene, og hvem har ansvaret – er det lovgiverne, organisationerne eller kommunerne?  

Retssikkerhed, konstruktiv læring af fejl og regelkompleksiteten på det sociale område er omdrejningspunktet for den 24. socialretlige konference, hvor vi blandt mange andre spændende oplægsholdere og debattører skal møde Ankestyrelsen, Socialstyrelsen, Majbrit Berlau, Dansk Socialrådgiverforening og Bertel Haarder.

Tema 1:
Retssikkerheden på handicapområdet
”Fejl i over halvdelen af sagerne” er en overskrift, som har været brugt i landets aviser de sidste mange år. Og det ser desværre ud som om, at det er en udfordring at få nedbragt antallet af sager, der omgøres af kommunernes overordnede myndighed, Ankestyrelsen. Men hvad er status nu med hensyn til antallet af klager og omgjorte sager, og hvad kendetegner de sager, som Ankestyrelsen hjemviser eller ændrer på voksenområdet?
Tema 2:
Hvordan kan vi lære af egne fejl, og hvordan finder vi fejlene inden Ankestyrelsen
Alle, der arbejder inden for det sociale område, er uden tvivl dedikerede mennesker, der brænder for at hjælpe andre. Gennem konkrete initiativer i kommunerne er der gode erfaringer med at få omsat den viden, som findes i klagesager til fremadrettede forbedringer af sagsbehandlingen. Sådan et fokus kan være med til at understøtte kulturen i organisationen og muligheden for at tale om klagerne og de fejl, der opstår. En kultur, hvor det ikke opleves som den enkeltes ansvar, men som organisationens mulighed for at skabe forbedringer.
Tema 3:
Regelkompleksiteten på det sociale område – hvad skal på den politiske dagsorden
Lovgivningen på det sociale område er meget omfangsrig og ændres hyppigt. Samtidig er der områder, som kræver stor faglig indsigt. Det har betydning for både sagsbehandlere, som administrerer lovgivningen, og borgernes retssikkerhed. Hvorledes navigerer vi gennem inddragelse af borgeren i anvendelse af udredningsmetoder i de komplekse regelsæt, og hvordan sikrer vi sammen med borgeren en helhedsorienteret indsats? Kan borgerrådgivere være en del af løsningen? Og hvilke krav bør vi stille til en borgerrådgiver?
slider-arrow
slider-arrow

Program

 

Den 30. september 2021

Kl. 09.00 - 09.30 Ankomst med kaffe/te og brød 

Kl. 09.30 - 09.45 Velkomst v/Seminarer.dk og konferencier Rikke Hyldgaard 

Tema 1
Kl. 09.45 - 10.30 Oplæg: Retssikkerheden på handicapområdet v/jurist Sanne Møller fra Embedsværket
Hvordan er den retssikkerhedsmæssige tilstand for borgere med handicap, og er der overhovedet sket noget det seneste år? Med udgangspunkt i de seneste tal for handicapområdet og et overblik over det seneste års politiske og debatmæssige udvikling udpeger Sanne Møller nogle af de kritiske punkter for at skabe en retssikkerhedsmæssig forandring for borgere med handicap. 

Kl. 10.30 - 10.45 Pause 

Kl. 10.45 - 11.30 Oplæg: Ankestyrelsen v/ankechef Pernille Fejfer
Hvad kendetegner de sager, som Ankestyrelsen hjemviser eller ændrer på voksenhandicapområdet? 

Kl. 11.30 - 13.00 Debat: Retssikkerheden på handicapområdet
Mennesker med handicap skal have størst mulig selvbestemmelse og indflydelse på eget liv. Det gælder også mennesker, der på grund af en funktionsnedsættelse har omfattende brug for støtte. Manglende retssikkerhed fører til magtesløshed og eksklusion. Retssikkerhed handler ikke blot om muligheden for at klage sig til den nødvendige hjælp. Der er brug for, at de kommende reformer af socialområdet tager udgangspunkt i et rettighedsperspektiv og sikrer mennesker med handicap og deres pårørende en højere grad af indflydelse på, hvilken støtte de bliver tildelt. Men er det altid så lige til? Af debattører i denne debat finder du chefkonsulentNikolaj Nielsen fra Institut for Menneskerettigheder; Landsformand i Lev, Anni Sørensen; medstiller af borgerforslag, Margit Jonsson fra #enmillionstemmer; politisk chef, Thomas Krog fra Muskelsvindfonden og vicedirektør og advokatBirgitte Arent Eiriksson fra Justitia.

Kl. 13.00 - 14.00 Frokost 

Tema 2
Kl. 14.00 - 14.45 Oplæg: Hvordan skaber vi organisationer, der bliver bedre til at håndtere og lære af fejl? – det handler også om kultur, ledelse og psykologisk tryghed
"Errare Humanum est" – det er menneskeligt at fejle. Og alligevel er det ofte forbundet med skyld og skam. Hvordan skaber vi organisationer, der bliver bedre til at håndtere og lære af fejl og derved bliver bedre til at løse deres opgaver? Måske handler det mest af alt om kultur, ledelse og psykologisk tryghed. Oplægsholder er Sverri Hammer, der er lektor i strategi, organisation og ledelse på DTU og partner i Mobilize Strategy Consulting.  

Kl. 14.45 - 14.55 Pause 

Kl. 14.55 - 15.40 Oplæg: Socialstyrelsens og Ankestyrelsens taskforce på handicapområdet
Taskforcen på handicapområdet hjælper kommunerne med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. Taskforcen er et samarbejde mellem Ankestyrelsen og Socialstyrelsen. Taskforcen blev etableret i forbindelse med satspuljeaftalen i 2014. Med satspuljeaftalen for 2018 blev taskforcen permanent. Oplægsholder er Socialstyrelsen.

Kl. 15.40 - 16.00 - Pause med kaffe/te og kage 

Kl. 16.00 - 17.25 Debat: Hvordan bliver vi bedre til at finde og bruge vores fejl konstruktivt?
Ingen sagsbehandlere ønsker at lave fejl – det er vigtigt at slå fast. Ofte vil det være sagsbehandleren selv, der opdager fejlene først. Lederne og socialudvalget ser først fejlen, når Ankestyrelsen sender en skrivelse efter nogle måneder.  hvad vil der ske, hvis vi som sagsbehandlere får mod til at spørge ind til og fortælle om vores fejl med det samme, når vi opdager fejlenKunne vi skabe en myndighedskultur, hvor vi retter op på fejl? – og gerne inden borgereklager og får medhold i Ankestyrelsen. Måske handler det mest af alt om kultur, ledelse og psykologisk tryghed? I debatten finder du lektor på DTU, Sverri Hammerleder af politik og kommunikation i Lev, Thomas Gruber; juridisk konsulent og lektorPernille Dalmar og borgerrådgiver i Albertslund Kommune, Pernille Bischoff. 

Kl. 17.25 - 17.30 Afslutning v/Rikke Hyldgaard 

Kl. 18.30 - Middag og netværk 

 

Den 1. oktober 2021

Indtil kl. 09.00 Morgenmad og udtjekning 

Kl. 09.00 - 09.05 velkomst v/Seminarer.dk og Rikke Hyldgaard 

Tema 3
Kl. 09.05 - 09.50 Oplæg: Regelkompleksitet og borgerrådgivere
Lovgivningen på det sociale område er meget omfangsrig og ændres hyppigt. Samtidig er der områder, som kræver stor faglig indsigt. Det får betydning for både de sagsbehandlere, som skal administrere lovgivningen, og borgernes retssikkerhed. Kan borgerrådgivere være en del af løsningen? Og hvilke krav bør vi stille til en borgerrådgiver? Oplægsholder er advokat og vicedirektør i Justitia, Birgitte Arent Eiriksson.

Kl. 09.50 - 10.35 Oplæg: Hvordan navigerer vi i regelkompleksiteten i praksis?
Hvordan kan vi gennem inddragelse af borgeren i anvendelse af udredningsmetoder navigere i de komplekse regelsæt og sammen med borgeren sikre en helhedsorienteret tilgang som forudsætning for den kompenserende indsats? Oplægget illustrerer kompleksiteten af lovgivningen, såvel inden for egen som i andre organisationer, der skal spille sammen for at understøtte borgerens retssikkerhed og dermed finde den relevante og legale indsats for borgeren. Oplægsholder er juridisk konsulent og lektorPernille Lykke Dalmar. 

Kl. 10.35 - 10.45 Pause 

Kl. 10.45 – 11.3Oplæg: Hvad skal på den politiske dagsorden?
Majbrit Berlau, næstformand, Politisk ledelse i Fagbevægelsens Hovedorganisation og medlem af Det Centrale Handicapråd kommer med indsigtsfulde indspark til, hvad der ifølge hende skal på den politiske dagsorden. Majbrit Berlau har flere ”kasketter” og dermed et bredt perspektiv  området. Der bliver med dette oplæg lagt op til en efterfølgende politisk debat. 

Kl. 11.30 - 12.30 Frokost 

Kl. 12.30 - 13.50 Debat: Hvordan får vi reglerne omsat til praksis?
Hvorfor sker der så mange fejl i de sociale sager? Hvad er det udtryk for? Og hvad kan vi gøre for at ændre ved dette? I denne debat er der fokus på, hvordan vi styrker samarbejdet og tilliden mellem kommunerne og borgerne. Hvordan vi sikrer faglighed i sagsbehandlingen, og hvordan vi sikrer, at flere borgere får den rette afgørelse om hjælp første gang. Ligger løsningen hos lovgiverne, i organisationerne eller hos kommunerne? Af debattører finder du formand for Dansk Socialrådgiverforening, Mads Bilstrup; formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen; borgerrådgiver i Roskilde Kommune, Kresten Gaub og medlem af Folketinget, Venstre, Bertel Haarder – sidstnævnte deltager digitalt i debatten.

Kl. 13.50 - 14.10 Kaffe/te og kage 

Kl. 14.10 - 14.55 Hvordan bliver vi bedre, hvor står vi nu, og hvad skal der ske?
Opsamling og refleksion v/jurist, Sanne Møller og konferencier, Rikke Hyldgaard

Kl. 14.55 - 15.00 Afslutning ved Seminarer.dk 

Der tages forbehold for ændringer i programmet, hvorfor indhold og de anførte tidspunkter er vejledende. 

Undervisere og debattører:

Rikke_Hyldgaard
Klik for at se
Sanne_Møller
Klik for at se
Bertel_Haarder
Klik for at se
Pernille_Fejfer
Klik for at se
Nikolaj_Nielsen
Klik for at se
Margit_Jonsson
Klik for at se
Anni_Sørensen
Klik for at se
Birgitte_Arent
Klik for at se
Thomas_Krog
Klik for at se
Thomas_Gruber
Klik for at se
Pernille_Lykke_Dalmar
Klik for at se
Sverri_Hammer
Klik for at se
Pernille_Bischoff
Klik for at se
Kresten_Gaub
Klik for at se
Thorkild_Olesen
Klik for at se
Mads-Bilstrup
Klik for at se
Rikke_Hyldgaard
Rikke Hyldgaard
journalist siden 1997 og altid med mennesker i centrum.
Hun var i mange år featurejournalist på Fyens Stiftstidende. I dag er hun forfatter, underviser på journalistuddannelsen i Odense og på kurser i bl.a livsfortællinger samt en erfaren oplægsholder. Hun er forfatter til bøgerne Soldaten - i krig og kærlighed, Dorthe Kollo: Jeg er stadig her, Hans Pilgaard: Støj og Fortielser, Johannes Langkilde: Da amerikanerne gik hver til sit; Grevinde Alexandra: Mit Lykkelige Land og er medforfatter til bogen. Den danske sang af Phillip Faber. I 2011 modtog hun Spadestiksprisen for fortællingen om en ung soldat i Afghanistan.
Sanne_Møller
Sanne Møller
partner i Embedsværket, som arbejder med juridisk ledelsesrådgivning
Sanne Møller er forfatter til rapporten "Retssikkerhed for udsatte borgere", som er udgivet af Advokatsamfundet i juni 2020, og dernæst er hun aktiv debattør på socialområdet. Sanne Møller har tidligere været advokat for borgere i sociale sager og chefjurist i Københavns Kommune.
Bertel_Haarder
Bertel Haarder
medlem af Folketinget, Venstre og kandidat i statskundskab med speciale i Grundtvigs frihedssyn – deltager digitalt
Pernille_Fejfer
Pernille Fejfer
ankechef
Pernille Fejfer, ankechef for det kontor i Ankestyrelsen, der behandler klagesager om voksenhandicapområdet, magtanvendelse samt socialtilsyn.
Nikolaj_Nielsen
Nikolaj Nielsen
chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder med ansvar for instituttets arbejde på handicapområdet
Nikolaj Nielsen er uddannet jurist og har lavet en ph.d. om retten til hjem. Han er ekstern lektor i socialret ved Københavns Universitet og tidligere advokat med speciale i sociale sager.
Institut for Menneskerettigheder arbejder generelt for, at mennesker med handicap skal have størst mulig selvbestemmelse og indflydelse på eget liv. Det gælder også mennesker, der på grund af en funktionsnedsættelse har omfattende brug for støtte. Manglende retssikkerhed fører til magtesløshed og eksklusion. Der er brug for, at de kommende reformer af socialområdet tager udgangspunkt i et rettighedsperspektiv og sikrer mennesker med handicap og deres pårørende en højere grad af indflydelse på hvilken støtte, der skal gives.
Margit_Jonsson
Margit Jonsson
selvstændig juridisk rådgiver og uddannet advokat
Margit Jonsson har fire børn, hvoraf hendes yngste datter har en sjælden kromosomfejl, alvorligt synshandicap og alvorlige fysiske handicap. Margit Jonsson er stifter af den almennyttige fond, Fonden Mindsteps Videncenter for børn og unge med funktionsnedsættelser. Hun er desuden stifter af Mindsteps STU og ansat i foreningen, Hjernebarnet.
Anni_Sørensen
Anni Sørensen
landsformand i Lev - foreningen for mennesker med udviklingshandicap og deres familier.
Retssikkerhed handler ikke blot om muligheden for at klage sig til den nødvendige hjælp. Mange i Levs målgruppe kan ikke benytte klagemuligheder i forhold til kommunale afgørelser på egen hånd – og de har ikke nogen, som kan hjælpe med at klage. Der er behov for en reform, som styrker retssikkerhed, kvalitet, specialisering og faglighed – og som modvirker økonomiske incitamenter til at svigte de svageste.
Birgitte_Arent
Birgitte Arent Eiriksson
advokat og vicedirektør
Birgitte Arent Eiriksson, advokat og vicedirektør i den uafhængige juridiske tænketank Justitia, hvor hun også er projektleder på et større projekt om socialt udsattes retssikkerhed. Birgitte Arent Eiriksson har bl.a. lavet flere analyser om mødet mellem borger og det offentlige system.
Thomas_Krog
Thomas Krog
politisk chef i Muskelsvindfonden
Thomas Krogs primære arbejde er at samle erfaringerne fra alle de henvendelser, Muskelsvindfonden får fra mennesker, der ikke får den hjælp, de har brug for og krav på. Henvendelserne viser nogle mønstre, som Muskelsvindfonden tager op over for beslutningstagerne, så det ikke kun handler om enkeltsager. Tidligere har Thomas Krog været politisk aktiv, blandet andet som formand for et kommunalt Social- og sundhedsudvalg. Og desuden er han mangeårigt medlem af først Det Sociale Nævn og siden beskikket i Ankestyrelsen. Thomas Krog brænder for at skabe forbedringer, der sikrer bogligt og socialt svage m.fl. ordentlig retssikkerhed og handicapkompenserende hjælp i nødvendigt omfang. Retssikkerhed er for alle.
Thomas_Gruber
Thomas Gruber
leder af politik og kommunikation i Lev – foreningen for mennesker med udviklingshandicap og deres familier.
Fejl i kommunernes sagsbehandling har konsekvenser – også når de ikke bliver rettet via klagesystemet. De færreste mennesker med udviklingshandicap kan klage eller ansøge om hjælp på egen hånd – og mange har ingen til at bistå sig med at gøre det. Derfor er deres retssikkerhed ekstra sårbar – samtidig med at de er helt afhængige af hjælp fra kommunen. Det stiller krav om en myndighedskultur, hvor man retter op på fejl, selvom man ikke er presset til det af borgere, der klager og får medhold i Ankestyrelsen.
Pernille_Lykke_Dalmar
Pernille Lykke Dalmar
juridisk konsulent og lektor
Pernille Lykke Dalmar er uddannet jurist og har gennem de sidste 25 år beskæftiget sig med de retlige perspektiver på socialt arbejde. Hun er desuden forfatter til bogen "Myndighedsledelse" og har skrevet såvel kapitler til lærebøger som artikler om det sociale område. Gennem de sidste år har hun, i en konsulentrolle på handicapområdet i en kommune haft fokus på at deltage i – og bidrage til – en lærende organisation med den overbevisning, at det tværprofessionelle og organisatoriske samarbejde er forudsætningen for at finde de rette løsninger for den enkelte borger.
Sverri_Hammer
Sverri Hammer
lektor i strategi, organisation og ledelse på DTU og partner i Mobilize Strategy Consulting
Sverri Hammer har bl.a. skrevet bestselleren "Meningsskabelse, organisering og ledelse".
Pernille_Bischoff
Pernille Bischoff
adjunkt på institut for socialrådgiveruddannelser, KP
Pernille Bischoff har gennem en årrække blandt andet beskæftiget sig med læring med udgangspunkt i klager i kommunerne. De forvaltningsretlige regler, som handler om retssikkerhed og om at træffe korrekte afgørelser over for borgerne, bliver mere håndgribelige, når de kan forklares i mødet mellem borger og system, og giver også et solidt fundament for læring.
Kresten_Gaub
Kresten Gaub
borgerrådgiver i Roskilde Kommune
Sideløbende med dette har han i mange år undervist og holdt oplæg om forvaltningsretlige emner i forskellige sammenhænge.
I de senere år har Kresten Gaub navnlig været optaget af, hvorfor der sker så mange fejl i de sociale sager. Hvad er det udtryk for? Og hvad vi kan gøre for at ændre ved dette? I den forbindelse er det en væsentlig pointe for ham, at vi bliver nødt til at få et klart og fælles sprog for problemerne, før vi kan løse dem, og at vi først kan få et klart sprog, når vi tillader os selv og hinanden at tale tydeligt og konkret om de forhold, der i den daglige praksis modarbejder den korrekte behandling af sagerne.
Ud over en (u)almindelig socialretlige interesse, udspringer Kresten Gaubs fokus på disse spørgsmål af et brændende ønske om at være med til at værne om den demokratiske retsstat.
Thorkild_Olesen
Thorkild Olesen
formand for Danske Handicaporganisationer (DH).
Mennesker med handicap skal have den rette hjælp ved første afgørelse. Der er behov for en reform af handicapområdet med fokus på at indføre specialeplanlægning på socialområdet inspireret af sundhedsområdet samt styrket visitation, viden og finansiering. I DH har vi fokus på, at fagligheden i sagsbehandlingen skal styrkes, og borgeren skal have indflydelse på den valgte indsats.
Mads-Bilstrup
Mads Bilstrup
formand for Dansk Socialrådgiverforening
Beskrivelse på vej.
UDDYBET TID OG STED:
Torsdag den 30. september 2021 kl. 09.30 - fredag den 1. oktober 2021 kl. 15.00 på Trinity Hotel & Konference Center i Fredericia.
PRISEN:
Pris for deltagelse kr. 5.998,- ekskl. moms. Prisen er inkl. frokost, middag og overnatning i enkeltværelse.

Der er morgenmad, frokost, kage, middag og overnatning med i prisen på første dag og morgenmad, frokost og kage med i prisen på anden dag.