Adoption uden samtykke - Af Bente Adolphsen - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Adoption uden samtykke – Af Bente Adolphsen

I denne artikel af juridisk konsulent Bente Adolphsen kan du læse om reglerne for tvangsadoption, og hvad de betyder for anbragte børn.

Bente-new400x292

Det overordnede formål med en adoption er altid, at den skal være til barnets bedste.Det er samtidig inden for denne forståelse det skal afvejes, om barnet på trods af de forhold, der betyder, at det skal være anbragt uden for hjemmet i hele eller en stor del af opvæksten, alligevel vil have mest gavn af at bevare båndet til forældrene.

Adoption uden samtykke

Tvangsadoption af anbragte børn har i den senere tid fyldt en del i den offentlige debat, selv om der indtil nu kun har været relativt få sager, der er endt med tvangsadoption. Der har gennem en længere årrække været et stort politisk ønske om, at kommunerne skal sørge for, at børn, der ellers skulle vokse op under en anbringelse, i stedet bortadopteres, så disse børn kan opnå et blivende familieliv både under opvæksten og senere, når de er blevet voksne.

Tilbage i 2016 blev emnet tvangsadoption behandlet i DR 1, hvor vi i udsendelsen “Aldrig mere mor” fulgte 2 familier, der begge mod deres vilje fik deres barn bortadopteret.

Det blev i udsendelsen diskuteret, om det med den viden, der er tilgængelig i dag, er rimeligt at foretage et så voldsomt indgreb i familielivet, idet det helt særlige ved denne type afgørelser er, at de ikke ”kan gøres om”. Er barnet først adopteret er alle juridiske bånd mellem barnet og dets forældre og slægt brudt.

Siden udsendelsen blev optaget, er der kommet nye og lempeligere regler, så det må forventes, at et større antal anbragte børn i de kommende år vil blive bortadopteret uden samtykke fra deres forældre.

De nye regler, der har været gældende siden 1. oktober 2015 giver mulighed for, at myndighederne kan træffe afgørelse om adoption uden samtykke i forhold til 2 grupper af anbragte børn.

Formålet

Det overordnede formål med en adoption er altid, at den skal være til barnets bedste, og det er inden for denne forståelse, det skal afvejes, om barnet på trods af de forhold, der betyder, at det skal være anbragt uden for hjemmet i hele eller en stor del af opvæksten, alligevel vil have mest gavn af at bevare båndet til forældrene.

Derfor er betingelserne for, at et anbragt barn kan bortadopteres uden forældrenes samtykke, også fortsat relativt stramme.

For den gruppe af børn, der skal adopteres af adoptanter, som ikke kender barnet i forvejen (såkaldt fremmed adoption), er betingelsen, at det er sandsynliggjort, at barnets forældre varigt vil være ude af stand til at drage omsorg for barnet. Der vil altså være udsigt til, at forældrenes forhold ikke kan ændres væsentligt, så barnet vil skulle tilbringe hele sin opvækst i et anbringelsessted.

Hvis barnet derimod er i en plejefamilie, der ønsker at adoptere barnet, vil dette kunne ske, hvis det vurderes, at det af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten under opvæksten vil være skadeligt for barnet at bryde tilknytningen til plejefamilien. Der er altså i denne situation tale om en relativt lempeligere betingelse.

Samtidig med disse ændringer, er forældreansvarsloven ændret, så der er skabt en begrænset adgang til at fastsætte samvær mellem det adopterede barn og et medlem fra den biologiske slægt. Det er dog usikkert, hvad denne bestemmelse kan komme til at betyde i praksis. Dels kender vi af naturlige årsager ikke den praksis, statsforvaltningerne vil anlægge, dels er der ingen garanti for, at adoptanter vil ønske – endsige efterleve en beslutning om samvær med den oprindelige slægt, og endelig findes der ingen dokumenteret viden om, hvorvidt denne form for samvær vil være gavnlig for barnet.

For at sikre korrekte afgørelser er sagsgangen i en tvangsadoptionssag meget omstændelig. Sagen startes af kommunen, der indstiller til Ankestyrelsen, som efterfølgende meddeler samtykke til at barnet kan adopteres. Herefter afgøres sagen af Statsforvaltningen med mulighed for domstolsprøvelse. Alle sagens parter – også barnet – har ret til gratis advokatbistand under hele sagen.

Vil du have viden om Barnets Lov?

Lovgivningen om udsatte børn og unge bliver opdateret i forbindelse med Barnets Lov. Vil du være opdateret med den nyeste viden, så se mere på vores temaside “Barnets Lov“.

Her har vi samlet alt relevant indhold til dig, som skal arbejde med den nye lovgivning.

Relevante arrangementer

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet
Kursus

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet

Jylland & Sjælland

Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.

Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.

De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:

Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprog
Læs mere
OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer
Kursus

OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer

Jylland & Sjælland

Det kan være komplekst at arbejde med mennesker med OCD – bl.a. fordi man som fagperson helt utilsigtet kan forstærke og vedligeholde symptomerne. På denne kursusdag præsenterer psykolog Hjalti Jonsson dig for alternative måder at intervenere og bidrager med redskaber til at arbejde med at forbedre din praksis.

Mere konkret betyder det, at du får:

Viden om OCD; årsager, symptomer og mekanismer, som vedligeholder og forstærker lidelsen – med en hel masse eksempler fra praksis Kendskab til forskelle, ligheder og evt. overlap med andre diagnoser Viden om, hvordan du og dine kolleger utilsigtet kan blive viklet ind i OCD-symptomerne og blive en del af de mønstre, som vedligeholder og forstærker symptomerne Viden om og redskaber til, hvad du kan gøre for at støtte og hjælpe den OCD-ramte. Hvilke behandlingsmetoder- og tilgange er mest virksomme ift. OCD?

Vil du vide mere? Så læs med lige herunder.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere