Angst er ofte en følgesvend til autisme - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Angst er ofte en følgesvend til autisme

Angst er desværre ofte en følgesvend for børn og unge med autisme. Vi har taget en snak med professor Niels Bilenberg om angst og autisme.

autisme

Et sted mellem 33 og 50 procent af alle børn og unge med autisme lider i perioder af angst, og at der en vis sammenhæng mellem de to diagnoser er ikke unaturligt, mener professor Niels Bilenberg, forskningsleder ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Psykiatrien i Region Syddanmark. 

Angst er ikke en del af diagnosen autisme, og man kan sagtens have autisme uden at lide af angst. Men der er blandt autister langt flere, der lider af angst end i den øvrige befolkning. Der findes ikke forskning, som giver svar på den sammenhæng, men min egen forklaring er, at angst ofte er et symptom på, at man ikke kognitivt kan forarbejde de indtryk, man får. For en autist er der rigtig mange ting i det sociale samspil med andre, som er svære at forstå. Dagligdagen er fyldt med indtryk fra medier, sociale medier og omgangen med andre mennesker. Når alle disse indtryk er vanskelige at tolke, opstår en utryghed, som kan udvikle sig til angst”, siger Niels Bilenberg.

Han fortæller, at undersøgelser har vist, at flere højtfungerende autister (dvs. almindeligt og højtbegavede autister) end lavtfungerende kæmper med angst. Umiddelbart kan det virke til at stride mod forestillingen om, at angst er et resultat af en manglende kognitiv evne til at bearbejde de mange indtryk, man udsættes for. Men det mener Bilenberg kan forklares med, at de højtfungerende autister bliver mere eksponeret for omverdenen, fordi de ser mere tv, kommer mere ud blandt andre mennesker etc.

Se relevant kursus: 3 faglige og praksisnære dage om autisme og angst

Personer med angst kan udvise flere af de samme symptomer som autister, og derfor kan der opstå problemer med at skelne. Men personer, som kun lider af angst og ikke autisme, er i stand til at forstå de sociale cues og signaler, som de møder fra deres medmennesker, så som ansigtsudtryk, toneleje, kropssprog etc.

Hos autister er der tale om en iboende kognitiv forstyrrelse. Hos de primært angste personer er der tale om en overfortolkning af sanseindtryk. De forstår i modsætning til autisterne de sociale cues, men finder dem skræmmende”, forklarer Niels Bilenberg.

Medicin kan være nødvendig

I de mange tilfælde, hvor et barn lider af både angst og autisme bør svaret fra omgivelserne ifølge professoren være en mere struktureret og forudsigelig hverdag, fordi det beskytter mod det, der skaber angsten. Tilmed kan der være brug for at være på forkant med begivenhederne, når man ved, hvad der udløser angsten.

Hvis man eksempelvis ved, at lyn og torden fører til angstanfald, kan det være en god idé, at man inden det brager løs, taler med barnet om, hvad vi kan gøre for at hjælpe. Man kan foreslå, at barnet sidder med hovedtelefoner på og hører musik i et rum uden vinduer eller hvor der er mulighed for at blænde dem af, foreslår Niels Bilenberg.

Han nævner, at man hos autistiske børn og unge med angst skal være meget opmærksomme på, at det ikke udvikler sig til, at de bliver psykotiske.

“Vi ved, at hos cirka 20 procent af børn og unge med autisme er der en risiko for, at de bliver psykotiske. Derfor skal man være på vagt og sætte ind med struktur og eventuelt medicinsk behandling, før det er for sent, for hvis barnet når at opleve blot én psykotisk episode, så sænkes psykosetærsklen, hvilket betyder, at man nemmere bliver psykotisk igen”, forklarer Niels Bilenberg.

Hvis medicinsk behandling viser sig nødvendig, består den i små doser af antipsykotisk medicin.

“Men første skridt bør være en større grad af struktur og forudsigelighed. Hvis det ikke virker, og angsten fortsætter med at vokse, kan man sætte ind med den medicinske behandling for at forebygge, at barnet bliver psykotisk” understreger Niels Bilenberg.

Er du interesseret i arbejdet med angstramte børn, unge og voksne?

Vi har samlet alle vores kurser, uddannelser og artikler om angst her på siden: Angst-kursus oversigt

Relevante arrangementer

Når traumer sætter sig i kroppen
Kursus

Når traumer sætter sig i kroppen

Jylland & Sjælland

Opnå en større forståelse for kroppens reaktioner på traumer, så du kan være med til at styrke trivslen for børn, unge og voksne med traumer. Det sker på denne kursusdag, der tager afsæt i den psykosomatiske traumemodel.

Din underviser er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Gitte Retbøll, og hun sørger for, at du får:

Indsigt i, hvordan du kan tale om traumer og et indblik i, hvordan traumer opstår i barndommen og følger mennesker op igennem livet  Indsigt i, hvorfor det er vigtigt at spørge “Hvad er der sket dig”, når du møder en person med et traume  Indsigt i, hvordan kroppen reagerer på traumer, f.eks. barndomstraumer  Viden om, hvordan traumer sætter sig i kroppen som eksempelvis smerter eller ubehag  Viden om, hvordan smerterne forløses, når traumet behandles 

 

Læs mere
DLD – en overset sproglig udviklingsforstyrrelse
Kursus

DLD – en overset sproglig udviklingsforstyrrelse

Jylland & Sjælland

Det anslås, at 7-8% af alle børn har Developmental Language Disorder (DLD), udviklingsmæssig sprogforstyrrelse. Der er dog tale om et skjult handicap, som ofte er svært at opdage. Tag derfor med på denne temadag, som giver dig kompetencer til at spotte og hjælpe børn og unge med DLD. Mere konkret får du:

Viden om generel og forsinket sprogudvikling hos børn Konkret og håndgribelig viden om DLD Redskaber til at spotte de børn, som har brug for hjælp En lang række konkrete og praksisnære tips til, hvordan du kan hjælpe børn med DLD Gode tips til at finde yderligere viden om DLD

Underviser på dagen er ph.d. og audiologopæd Trine Printz.

Læs mere
Traumer og deres effekt på borgere og fagprofessionelle
Kursus

Traumer og deres effekt på borgere og fagprofessionelle

Jylland & Sjælland

Jo mere du ved og forstår om traumer, des bedre kan du gøre en vedvarende forskel for dine borgere og samtidig passe på dig selv i relationen. Kom derfor med på disse temadage i selskab med Louise Brückner Wiwe, specialist i neuropsykologi og psykopatologi, samt Camilla Bechsgaard, cand.psyk. og VISO-specialist.

Ved at tilmelde dig får du to temadage, hhv. en teoridag og en praksisdag, og efter dagene har du:

Opnået en teoretisk forståelse for sammenhængen mellem traumer og udviklingen af bl.a. hjernen, personlighed, sindslidelser, misbrug og spiseforstyrrelser Fået kendskab til ICD-11’s diagnoser af PTSD og kompleks PTSD og kan anvende analyseredskaber til at skabe overblik over borgernes liv og yde støtte Fået indblik i, hvordan du kan være med til at skabe optimale betingelser for en hverdag, som hjælper til at forstå traumernes effekt på nutiden og mindsker effekterne af borgernes traumehåndtering
Læs mere
Skab RO hos borgere med psykiske lidelser
Kursus

Skab RO hos borgere med psykiske lidelser

Jylland & Sjælland

Kom med på dette kursus og få en praksisnær introduktion til træningsmetoden RO-lates, som genskaber kontakten til kroppen.

Når du deltager på kurset, opnår du:

Viden om sammenhængen mellem krop og sind Konkrete redskaber til, hvordan du arbejder ud fra metodens principper Mulighed for at afprøve metoden i praksis

Få mere at vide på siden herunder.

Læs mere