Et sted mellem 33 og 50 procent af alle børn og unge med autisme lider i perioder af angst, og at der en vis sammenhæng mellem de to diagnoser er ikke unaturligt, mener professor Niels Bilenberg, forskningsleder ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Psykiatrien i Region Syddanmark.
“Angst er ikke en del af diagnosen autisme, og man kan sagtens have autisme uden at lide af angst. Men der er blandt autister langt flere, der lider af angst end i den øvrige befolkning. Der findes ikke forskning, som giver svar på den sammenhæng, men min egen forklaring er, at angst ofte er et symptom på, at man ikke kognitivt kan forarbejde de indtryk, man får. For en autist er der rigtig mange ting i det sociale samspil med andre, som er svære at forstå. Dagligdagen er fyldt med indtryk fra medier, sociale medier og omgangen med andre mennesker. Når alle disse indtryk er vanskelige at tolke, opstår en utryghed, som kan udvikle sig til angst”, siger Niels Bilenberg.
Han fortæller, at undersøgelser har vist, at flere højtfungerende autister (dvs. almindeligt og højtbegavede autister) end lavtfungerende kæmper med angst. Umiddelbart kan det virke til at stride mod forestillingen om, at angst er et resultat af en manglende kognitiv evne til at bearbejde de mange indtryk, man udsættes for. Men det mener Bilenberg kan forklares med, at de højtfungerende autister bliver mere eksponeret for omverdenen, fordi de ser mere tv, kommer mere ud blandt andre mennesker etc.
Se relevant kursus: 3 faglige og praksisnære dage om autisme og angst
Personer med angst kan udvise flere af de samme symptomer som autister, og derfor kan der opstå problemer med at skelne. Men personer, som kun lider af angst og ikke autisme, er i stand til at forstå de sociale cues og signaler, som de møder fra deres medmennesker, så som ansigtsudtryk, toneleje, kropssprog etc.
“Hos autister er der tale om en iboende kognitiv forstyrrelse. Hos de primært angste personer er der tale om en overfortolkning af sanseindtryk. De forstår i modsætning til autisterne de sociale cues, men finder dem skræmmende”, forklarer Niels Bilenberg.
Medicin kan være nødvendig
I de mange tilfælde, hvor et barn lider af både angst og autisme bør svaret fra omgivelserne ifølge professoren være en mere struktureret og forudsigelig hverdag, fordi det beskytter mod det, der skaber angsten. Tilmed kan der være brug for at være på forkant med begivenhederne, når man ved, hvad der udløser angsten.
Hvis man eksempelvis ved, at lyn og torden fører til angstanfald, kan det være en god idé, at man inden det brager løs, taler med barnet om, hvad vi kan gøre for at hjælpe. Man kan foreslå, at barnet sidder med hovedtelefoner på og hører musik i et rum uden vinduer eller hvor der er mulighed for at blænde dem af, foreslår Niels Bilenberg.
Han nævner, at man hos autistiske børn og unge med angst skal være meget opmærksomme på, at det ikke udvikler sig til, at de bliver psykotiske.
“Vi ved, at hos cirka 20 procent af børn og unge med autisme er der en risiko for, at de bliver psykotiske. Derfor skal man være på vagt og sætte ind med struktur og eventuelt medicinsk behandling, før det er for sent, for hvis barnet når at opleve blot én psykotisk episode, så sænkes psykosetærsklen, hvilket betyder, at man nemmere bliver psykotisk igen”, forklarer Niels Bilenberg.
Hvis medicinsk behandling viser sig nødvendig, består den i små doser af antipsykotisk medicin.
“Men første skridt bør være en større grad af struktur og forudsigelighed. Hvis det ikke virker, og angsten fortsætter med at vokse, kan man sætte ind med den medicinske behandling for at forebygge, at barnet bliver psykotisk” understreger Niels Bilenberg.
Er du interesseret i arbejdet med angstramte børn, unge og voksne?
Vi har samlet alle vores kurser, uddannelser og artikler om angst her på siden: Angst-kursus oversigt
