Autisme og angst: Autister får for let angst hæftet på sig - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Autisme og angst: Autister får for let angst hæftet på sig

Hvis angstsymptomerne bunder i autismen, er det fagpersonens opgave at gå på opdagelse i angsten, siger Christina Sommer. Læs hele artiklen her.

autisme og angst

Autisme og angst.

“Jeg vil tro, at hovedparten af de gange vi hæfter ordet angst på personer med autisme, handler det reelt om sanseforstyrrelser, som ikke er blevet mødt og forstået”.Den opsigtsvækkende udmelding kommer fra Christina Sommer, ekspert i autistiske lidelser og i den sammenhæng også kendt fra DR’s dokumentarserie “De skjulte talenter”.

Hun mener, at angst særligt gennem de seneste fem år har fået en for dominerende placering på dagsordenen.

“Når man oplever et autistisk barn med angstsymptomer, er det godt at spørge sig selv: Er det en vægring, som kan forklares med barnets autisme? Kan angstsymptomerne bunde i barnets nedsatte forestillingsevne og manglende evne til at aflæse andre? Kan de bunde i manglende kommunikative evner, som gør, at barnet ikke forstår, hvad du siger eller hvad du forventer? Eller det kan symptomerne stamme fra det sanselige område?”, siger Christina Sommer.

 

Som eksempel på det sidste nævner hun, at autistiske børn, som er meget sansesensitive, kan ende med at isolere sig derhjemme, og nægte at gå i skole, hvilket kan opfattes som angst, mens det reelt et udtryk for, at de overvældes af alle de lyde og dufte og berøringer, som de oplever, så snart de træder ud af døren og ind i en mere uforudsigelig verden. Så vil de enten trække sig eller tage kampen op eller blive passive, som alle tre er typiske angstreaktioner og derfor fejlagtigt bliver opfattet som sådanne, påpeger Christina Sommer.

Man skal tale om sig selv

For mange autister gælder det også, at de sanser meget stærkt i samværet med andre. De er de første til at opfange en stemning i et rum, og de kan mærke, hvis den person, de sidder overfor, er stresset. Men de kan ikke sætte ord på det eller forstå, hvad der ligger bag, så de bliver ramt af følelsen fra den anden person. Det kan også opfattes som angst.

I den forbindelse har autister brug for, at andre oversætter sig selv til dem. Altså fortæller om, hvordan de selv har det.

“Det kan for den fagproffessionelle virke uprofessionelt at tale om sig selv, men mennesker med autisme har brug for, at man eksempelvis forklarer, hvis man er urolig eller stresset”, siger Christina Sommer.

Vigtigt at kende forskel

For fagpersonen er det vigtigt at kunne afgøre, om det er en sanseforstyrrelse eller angst, der er på spil. Angst er kendetegnet ved irrationel tænkning – at man er bange for noget, man ikke burde være bange for. At man eksempelvis er bange for at drukne, selv om man er en god svømmer.

Hvis angstsymptomerne bunder i autismen, er det fagpersonens opgave at gå på opdagelse i angsten, siger Christina Sommer.

“Mange fagpersoner har tendens til at tale dét ned, som gør barnet angst, fordi de er bange for at forstærke angsten ved at tage den alvorligt. Men barnet med autisme opfatter det som, at den voksne ikke tager dem alvorligt eller ikke forstår dem. Vi skal turde gå ind i ængsteligheden og stille opklarende spørgsmål, så man kan åbne op for en ny mening for barnet“, siger Christina Sommer.

Forudsigelighed ned i detaljen

I de tilfælde hvor angstsymptomerne bunder i autisme, vil der ofte være brug for, at forudsigeligheden i hverdagen bliver endnu større.

“Jeg oplever ofte ude på institutioner, at man mener, at man har så fast en struktur, at der er fuld forudsigelighed for børnene. Men ofte viser det sig, at det kun er på overskriftsplan, man har en fast struktur. Den ene pædagog siger eksempelvis sit navn før han banker på, mens den anden gør det omvendte. Og det kan være nok til at få verden til at vælte. Så vi skal være skarpe ned i detaljen. Hvis man mener, at man gør det godt nok, og barnet udviser angstsymptomer, så vil vi begynde at kigge ned i andre kasser for at finde en forklaring og det bliver så let til angst”, siger Christina Sommer.

Hvis barnets reaktioner reelt bunder i sanseovervældethed, men det opfattes som angst, kan det have den negative konsekvens, at man griber til gradvis eksponering, som er den gængse strategi i forhold til angst. Det vil gøre symptomerne stærkere og barnet dårligere, mener Christina Sommer.

“Vi skal huske, at autisme er komplekst og dækker et meget bredt spektrum. Hvis vi glemmer det, så kommer vi let til at hæfte psykiatriske diagnoser på, der ikke er belæg for”, fastslår Christina Sommer.

Er du interesseret i arbejdet med angstramte børn, unge og voksne?

Vi har samlet alle vores kurser, uddannelser og artikler om angst her på siden: Angst-kursus oversigt

Relevante arrangementer

Når traumer sætter sig i kroppen
Kursus

Når traumer sætter sig i kroppen

Jylland & Sjælland

Opnå en større forståelse for kroppens reaktioner på traumer, så du kan være med til at styrke trivslen for børn, unge og voksne med traumer. Det sker på denne kursusdag, der tager afsæt i den psykosomatiske traumemodel.

Din underviser er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Gitte Retbøll, og hun sørger for, at du får:

Indsigt i, hvordan du kan tale om traumer og et indblik i, hvordan traumer opstår i barndommen og følger mennesker op igennem livet  Indsigt i, hvorfor det er vigtigt at spørge “Hvad er der sket dig”, når du møder en person med et traume  Indsigt i, hvordan kroppen reagerer på traumer, f.eks. barndomstraumer  Viden om, hvordan traumer sætter sig i kroppen som eksempelvis smerter eller ubehag  Viden om, hvordan smerterne forløses, når traumet behandles 

 

Læs mere
DLD – en overset sproglig udviklingsforstyrrelse
Kursus

DLD – en overset sproglig udviklingsforstyrrelse

Jylland & Sjælland

Det anslås, at 7-8% af alle børn har Developmental Language Disorder (DLD), udviklingsmæssig sprogforstyrrelse. Der er dog tale om et skjult handicap, som ofte er svært at opdage. Tag derfor med på denne temadag, som giver dig kompetencer til at spotte og hjælpe børn og unge med DLD. Mere konkret får du:

Viden om generel og forsinket sprogudvikling hos børn Konkret og håndgribelig viden om DLD Redskaber til at spotte de børn, som har brug for hjælp En lang række konkrete og praksisnære tips til, hvordan du kan hjælpe børn med DLD Gode tips til at finde yderligere viden om DLD

Underviser på dagen er ph.d. og audiologopæd Trine Printz.

Læs mere
Traumer og deres effekt på borgere og fagprofessionelle
Kursus

Traumer og deres effekt på borgere og fagprofessionelle

Jylland & Sjælland

Jo mere du ved og forstår om traumer, des bedre kan du gøre en vedvarende forskel for dine borgere og samtidig passe på dig selv i relationen. Kom derfor med på disse temadage i selskab med Louise Brückner Wiwe, specialist i neuropsykologi og psykopatologi, samt Camilla Bechsgaard, cand.psyk. og VISO-specialist.

Ved at tilmelde dig får du to temadage, hhv. en teoridag og en praksisdag, og efter dagene har du:

Opnået en teoretisk forståelse for sammenhængen mellem traumer og udviklingen af bl.a. hjernen, personlighed, sindslidelser, misbrug og spiseforstyrrelser Fået kendskab til ICD-11’s diagnoser af PTSD og kompleks PTSD og kan anvende analyseredskaber til at skabe overblik over borgernes liv og yde støtte Fået indblik i, hvordan du kan være med til at skabe optimale betingelser for en hverdag, som hjælper til at forstå traumernes effekt på nutiden og mindsker effekterne af borgernes traumehåndtering
Læs mere
Skab RO hos borgere med psykiske lidelser
Kursus

Skab RO hos borgere med psykiske lidelser

Jylland & Sjælland

Kom med på dette kursus og få en praksisnær introduktion til træningsmetoden RO-lates, som genskaber kontakten til kroppen.

Når du deltager på kurset, opnår du:

Viden om sammenhængen mellem krop og sind Konkrete redskaber til, hvordan du arbejder ud fra metodens principper Mulighed for at afprøve metoden i praksis

Få mere at vide på siden herunder.

Læs mere