Det skyldes bl.a., at deres sproglige evner, deres måde at forstå verden på samt deres evne til at mærke og udtrykke følelser endnu ikke er færdigudviklede.

En vej til at forløse chok og traumer hos børn går gennem en kropsligt orienteret tilgang, hvor der er fokus på bevægelse, berøring og leg.

Inge Svane er psykoterapeut. Hun har mere end 25 års erfaring i arbejdet med børn, unge, voksne og familier, og til daglig arbejder hun med at forløse chok og traumer gennem den kropsorienterede tilgang.

Herunder får du en historie fra Inge Svanes arbejde med forløsning af traumer hos børn.

En oplevelse, der satte sig fast i kroppen

På et tidspunkt havde jeg en pige og hendes mor til behandling.

Pigen – lad os kalde hende Lea – havde som 4-årig fået en glaskugle galt i halsen i børnehaven. Kuglen var meget flot og skinnende, og Lea havde bare villet fornemme, hvordan den var at have i munden. Pludselig havde de andre i børnehaven kigget på hende, og så var hun kommet til at sluge kuglen.

Det lykkedes at få glaskuglen op igen, men efter episoden ændrede Lea sig, og hun havde brug for at have kontrol og styring.

Til behandlingen fortalte Lea – som nu var 10 år – at hun ofte havde ondt i maven og havde mange svære tanker – hun bekymrede sig meget over, om der ville ske hende eller hendes nære noget.

Som en del af behandlingen arbejdede jeg med Lea på min briks. Fokus var på, hvordan vi kunne ændre på det, der var sket i børnehaven. Jeg sagde til hende, at vi skulle forestille os, at vi lavede en film om, hvordan hun gerne ville ændre på oplevelsen med glaskuglen, så hun ikke havde fået den galt i halsen.

Jeg bad Lea lukke øjnene og forestille sig episoden, mens hun lå på briksen. Hun fortalte derefter hurtigt, at hun ville have, at kuglen skulle falde ud af hendes hånd og rulle ind under sofaen, uden at nogen opdagede det. Jeg spurgte hende, hvad hun nu følte i kroppen. Lea smilede og grinede lidt og sagde, at det kildede i hendes mave, som om den var fyldt med sommerfugle.

Jeg fik en idé til en øvelse mere. Lea kom op at sidde, og jeg bad hende forestille sig en stor skål fyldt med glaskugler. Hun skulle så forestille sig, at hun tog glaskuglerne i munden en ad gangen og spyttede dem ud med det samme og derefter så kuglerne trille ned på gulvet og ind under sofaen. Imens hun forestillede sig dette, holdt hendes mor en hånd på Leas ryg og strøg over den nogle gange. Grunden til, at Leas mor skulle berøre hendes ryg, var, at Lea var blevet slået kraftigt mange gange i ryggen, dengang pædagogerne i børnehaven skulle have kuglen op igen.

Øvelsen fik Lea til at føle sig godt tilpas, og hendes krop slappede helt af og blev igen fyldt med glade sommerfugle.

Jeg spurgte, om hun kunne mærke, hvor tryg hun blev indeni – at der kom ro i hendes mave og i hovedet. Det kunne Lea godt, så jeg bad hende lave et billede i sin fantasi af, hvordan det trygge sted så ud: Som et rum med billeder af alle dem, hun holdt af. Billeder, som hun bare skulle sidde og se på, imens hun mærkede, hvor rart og trygt det var. Jeg sagde til hende, at hun skulle huske det billede og hive det frem, når hun havde brug for det, og så tænke på, at der var trygt inde i hende og ikke ville ske noget slemt.

Lea kunne tydeligt mærke trygheden i sin krop. Jeg bad hendes mor om at fjerne hånden fra Leas ryg, så Lea også kunne mærke, at trygheden blev der, selv når mors hånd ikke var der. Derefter bad jeg Leas mor flytte sig væk fra briksen, så Lea også kunne mærke, at trygheden var der, selvom mor var længere væk.

Lea kiggede op på mig og sagde med et smil: ”Jeg har det godt!”.

Det var en smuk oplevelse, jeg fik lov at være med til. Det er så rørende, hvordan børn samarbejder og lader kroppen gøre, hvad den har lyst til, uden at tænke for meget over det.

Kroppen kan få lov at komme af med den fastlåste negative energi fra oplevelsen, når man sammen ændrer på oplevelsen og giver kroppen tid og ro til at mærke forandringen undervejs.

Vil du vide mere om vores uddannelser og kurser om traumebehandling?

Se alle kurser og uddannelser om traumer