Børns processuelle rettigheder i tvangsanbringelsessager - Seminarer
Børn & unge
Artikel

Børns processuelle rettigheder i tvangsanbringelsessager

Kommunerne har svært ved at leve op til de krav, som lovgivningen stiller. Faktisk blev det konkluderet, at der var fejl i 100 % af sagerne.

Af Adjunkt, Ph.d. Anne Mørk

Juridisk Institut, Aalborg Universitet

Børns processuelle rettigheder i tvangsanbringelsessager
I de senere år har området for udsatte børn og unge tiltrukket sig massiv opmærksomhed.

I medierne har der været adskillige eksempler på sager, hvor der har været kritisk fokus på kommunernes sagsbehandling, og flere af disse sager har medvirket til at danne baggrund for nogle af de lovændringer, der har præget området inden for de senere år. Internt i det offentlige system har der også været fokus på området, og flere undersøgelser har vist, at kommunerne har svært ved at leve op til de krav, som lovgivningen stiller.

Rigsrevisionen kunne i sin beretning om indsatsen over for anbragte børn i 2016 konkludere, at de formål, som Anbringelsesreformen havde haft, ikke var blevet indfriet i perioden 2006-2014. Et af disse formål var at inddrage barnet gennem børnesamtaler. Endvidere blev det i 2017 offentliggjort, at borgerrådgiverens egen drift-undersøgelse af 77 sager i Borgercenter Børn og Unge i Københavns kommune bl.a. kunne konkludere, at ikke en eneste af børnesagerne levede op til alle de sagsbehandlingsmæssige krav, som var inddraget i undersøgelsen. Det blev konkluderet, at der således var fejl i 100 % af sagerne.

Relevant arrangement: 23. socialretlige konference

De nævnte undersøgelser er blot et udpluk af de undersøgelser, som er foretaget på området, men de giver alligevel en indikation af, at der foreligger udfordringer i relation til sagsbehandlingen af sager om udsatte børn og unge. Problemerne kan udspringe af mange forskellige forhold, men der foreligger også en risiko for, at det omfattende og komplekse regelgrundlag, som afgørelserne skal træffes ud fra, bidrager til sagsbehandlingsfejl.

I min forskning har jeg set nærmere på det juridiske grundlag, som sagsbehandlingsreglerne udspringer af. Formålet med Ph.d.-afhandlingen ”Børns processuelle rettigheder i tvangsanbringelsessager”, som er resultatet af min forskning, har været at afdække barnets processuelle retsstilling som selvstændig rettighedshaver i den administrative sagsbehandling af tvangsanbringelsessager. Ud fra en systematisering af børns processuelle rettigheder i tvangsanbringelsessagerne er der foretaget en analyse af, hvilke rettigheder børn er blevet tildelt samt med hvilket formål.

Formålet med dette er – med inddragelse af almindelige juridiske, herunder særligt menneskeretlige og forvaltningsretlige principper og hensyn – at afklare de indlejrede problemstillinger, som knytter sig til reguleringen. Endvidere har formålet været at præsentere de grundlæggende retlige værdier og hensyn, som kan udledes af tildelingen af processuelle rettigheder til børn i tvangsanbringelsessagerne og af andre retsområder, herunder menneskeretten. Som følge af denne forskning er det muligt at formulere en retsgrundsætning, hvor de retlige værdier og hensyn danner udgangspunktet for vurderingen af barnets processuelle retsstilling på det børneretlige område. En vurdering, som kan medvirke til at afklare, i hvilke tilfælde der bør afviges fra udgangspunktet om børns partsinhabilitet. Retsgrundsætningen om børns partshabilitet lyder som følger:

Ved undtagelse fra udgangspunktet om, at forældremyndighedsindehaveren varetager barnets partsrettigheder i afgørelsessager inden for den offentlige forvaltning, skal følgende tre forhold være opfyldt:

  • Barnet ønsker, at partsinhabiliteten fraviges
  • Barnet kan varetage partshabiliteten
  • Barnet bør have partshabilitet

Retsgrundsætningen er generel, da den ikke alene knytter sig til tvangsanbringelsessager, men tillige til andre afgørelsessager, som falder inden for forvaltningslovens anvendelsesområde. Retsgrundsætningen om børns partshabilitet, med de indlejrede skønselementer, forsøger at besvare, i hvilke tilfælde der må afviges fra børns partsinhabilitet, og bygger på de retlige værdier, hensyn og principper, som danner grundlag for tildelingen af processuelle rettigheder til børn inden for socialretten, menneskeretten og andre udvalgte retsområder. Værdierne, hensynene og principperne kan samles i fem overordnede kategorier: Retssikkerhed, respekt for barnet, barnets autonomi, barnets bedste og sagens karakter.

Der foreligger en formodning for, at grundsætningen kan medvirke til gøre op med den kompleksitet, som foreligger på området, og samtidig kan den bidrage til at sikre, at vurderingen – som i visse tilfælde må foretages – sker i overensstemmelse med både national ret og menneskerettighederne. På den 23. socialretlige konference præsenterer jeg analyserne, som er foretaget i forbindelse med afhandlingen og uddyber retsgrundsætningens enkelte skønselementer. Endvidere indeholder oplægget retspolitiske perspektiver om reguleringen af børns processuelle retsstilling i dansk ret.

Relevante arrangementer

23. socialretlige konference
Kursus

23. socialretlige konference

Jylland

Den 24. socialretlige konference er nu åben for tilmeldinger. Find konferencen her!

Ønsker du ny viden om og perspektiver på børn og unges vilkår, så tag med på den 23. socialretlige konference. I år er temaerne ”Børns processuelle rettigheder”, ”Ungdomskriminalitetsnævnet” samt ”Overgangen fra barn til voksen”, og du har mulighed for at høre en lang række interessante oplæg og debatter, som giver dig et vigtigt socialretligt indblik i vilkårene for de mest udsatte børn og unge.

Bemærk: Der er deltagerbegrænsning på dagen, så vi kan overholde alle gældende retningslinjer. Læs mere om de krav, som vi stiller til afholdelsesstedet her.

Du har mulighed for at streame konferencen hjemmefra eller fra arbejdspladsen til en reduceret pris. Vi sørger for professionelle filmfolk, så du får det maksimale udbytte, uanset hvor i landet du befinder dig. Linket er personligt og må IKKE deles eller videresendes.

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere
Følelsesmæssig forurening på arbejdet
Kursus

Følelsesmæssig forurening på arbejdet

Jylland & Sjælland

Kom med på dette kursus målrettet ledere og HR-medarbejdere, hvor dagen er centreret omkring det gode arbejdsmiljø – mere specifikt, hvordan du er med til at sikre, at de negative følelser og stemninger ikke får magten på arbejdspladsen i form af følelsesforurening.

Dagens underviser er mentalsundhedsekspert og sociolog Rikke Østergaard, som sikrer dig et fagligt udbytte bestående af bl.a.:

Forståelse af, hvordan følelser og adfærd smitter i organisationer Viden om tredjegradssmitte – hvordan vi mennesker smitter hinanden med følelser og adfærd i tre led Redskaber til, hvordan du som leder spotter følelsesforurening Redskaber til, hvordan du som leder undgår følelsesmæssig ”hijacking” i vigtige beslutningsprocesser Redskaber til, hvordan du som leder holder hjernen skarp og får vendt følelsesmæssig forurening til et godt arbejdsmiljø
Læs mere
Omsorgstræthed – en realitet i det pædagogiske arbejde
Kursus

Omsorgstræthed – en realitet i det pædagogiske arbejde

Jylland & Sjælland

Arbejder du med børn/unge i alderen 5-15 år, og oplever du, at det pædagogiske arbejde kan tære meget på energien?

Så er det værd at kigge på dette kursus, hvor vi – med afsæt i mentaliseringsbegrebet – beskæftiger os med omsorgstræthed i det pædagogiske arbejde.

I spidsen for kurset står Rikke Smedegaard Hansen, pædagog, og Sarah Long Johnsson, cand.pæd.pæd.psych. og psykoterapeut. De to kommer bl.a. omkring:

Omsorgstræthed i det pædagogiske flet – hvorfor opstår det, og hvorfor skal vi have fokus på det? Mentalisering og udvikling af mentaliseringsevnen Pseudomentalisering og mentaliseingssvigt – modreaktioer samt håndtering af dette Hvordan vi stiller krav, der matcher børnenes udviklingsalder Konkrete redskaber og øvelser
Læs mere
Traumer og traumereaktioner
Kursus

Traumer og traumereaktioner

Jylland & Sjælland

I oktober og december byder vi inden for på dette kursus, som lærer dig om den traumebevidste tilgang (TBT) og bl.a. sætter dig i stand til at støtte borgere med traumereaktioner.

Du kommer i fagligt kompetent selskab med speciallæge i psykiatri Cæcilie Böck Buhmann, som sikrer, at du bl.a. tager fra kurset med:

Viden om traumers konsekvenser og typiske traumereaktioner, herunder posttraumatisk belastningsreaktion, dissociation, sorg og kompleks PTSD Viden om sammenhængen mellem traumereaktioner og andre psykiatriske problemer, herunder fokus på differentiering Kendskab til, hvordan typiske traumereaktioner kan påvirke et sygdomsforløb med anden psykisk sygdom som f.eks. skizofreni Viden om, hvordan du kan støtte borgere eller patienter med traumereaktioner, herunder håndtering af forøget alarmberedskab, dissociation og genoplevelser Forståelse af, hvordan TBT kan implementeres i praksis – i regionalt eller kommunalt regi
Læs mere