Af Søren Holm, ph.d. i folkesundhedsvidenskabUnges holdninger til hash (cannabis) kan ændres dramatisk gennem teenageårene, og mange unge udvikler med tiden overdrevne forestillinger om forbrug blandt jævnaldrende, lavere risikovurdering ved forbrug samt positive holdninger til hash. Ofte vil cannabiskulturen bidrage direkte eller indirekte til de unges holdningsændringer, og det vil derfor være en fordel, hvis professionelle opnår større viden om cannabiskulturens indhold og legitimerende funktion.

Se også relevant kursus: Kriminalitet, misbrug og marginaliserede unge

En del unge er ambivalente i deres syn på hash, og ofte bliver de nysgerrige påvirket af fællesskaber, hvori der ryges hash og kommunikeres positivt omkring hash. Sådanne fællesskaber kan samlet defineres som ”cannabiskulturen”. Cannabiskulturen er en subkultur indenfor hvilken, hashforbrugere deler holdninger, overbevisninger og normer. Cannabiskulturens budskaber formidles gennem forskellige medier som TV/film, musik og internettet, men også fra person til person i sociale fællesskaber. Påvirkningerne fra cannabiskulturen udgør en væsentlig risikofaktor i relation til unges hashmisbrug, fordi et jævnligt hashforbrug ofte legitimeres ved hjælp af de holdninger, der dyrkes og spredes gennem cannabiskulturen. En gennemgang af kvalitative studier har vist, at tre diskurser ofte anvendes indenfor cannabiskulturen til at legitimere hashforbrug. Disse diskurser kan defineres som ”normalisering”, ”neutralisering” og ”glorificering”.

Normalisering:

Indenfor cannabiskulturen er der ofte fokus på, hvor almindeligt og socialt acceptabelt det er at ryge hash, eller hvor nemt det er at skaffe hash. Ofte normaliseres hashrygning for at retfærdiggøre eget forbrug og overbevise andre om, at hashrygning er den del af den ”normale ungdomskultur” og en helt naturlig ting at gøre, når man er ung. Unge får derved nemt den opfattelse, at hashrygning er mere udbredt, end det i virkeligheden er. Nogle unge får ligefrem den opfattelse, at det er helt normalt at ryge hash. De tror, at flertallet af danske unge jævnligt ryger hash.

Det er vigtigt, hvad vi forestiller os om andre, fordi det påvirker vores handlinger. Hvis vi vil accepteres i en gruppe, er vi tilbøjelige til at gøre de ting, som vi tror, at de andre gør. Særligt når man er ung, forsøger man at leve op til de forventninger, som man tror, at de andre har. Så hvis den unge får den opfattelse, at de fleste unge ryger hash, så kan det betyde, at han/hun tænker, at hash er noget, der skal prøves på et tidspunkt. Det kan derfor have en forebyggende virkning, hvis man som professionel korrigerer cannabiskulturens tendens til at normalisere hashforbrug.

Neutralisering:

Vi vil typisk gerne retfærdiggøre vores handlinger, også selvom vi godt ved, at de er uhensigtsmæssige. Det er også meget normalt at forsvare usunde vaner, og vi elsker de argumenter, der kan anvendes til dette formål. Denne måde at retfærdiggøre usunde vaner på kan beskrives som en form for neutralisering.

I cannabiskulturen anvendes typisk et af følgende argumenter, når man vil retfærdiggøre hashforbrug:

• Det er kun personer, der i forvejen er disponeret, der udvikler psykoser
• Man kan ikke blive afhængig af hash
• Alle unge ryger hash
• Jeg kender en, der fint kan passe sin skole, selvom han ryger hash hver dag
• Folk, der ikke ryger hash, stresser over alle mulige ligegyldigheder
• Du har aldrig prøvet at ryge hash, så du ved ikke, hvad du snakker om
• Det er også ulovligt at køre for stærkt på motorvejen
• Det er meget mere skadeligt at drikke alkohol end at ryge hash

Glorificering:

Glorificering af hash er et udbredt fænomen indenfor cannabiskulturen, særligt på internettet men også inden for mainstream-medierne. Glorificeringen bliver bl.a. formidlet gennem musik, magasiner, film og TV. ”Smoke Weed Everyday” lyder det fra Dr. Dre og Snoop Dogg på deres single “The Next Episode”. Nummeret blev et stort hit og opfordringen til at ryge hash dagligt er efterfølgende blevet brugt i utallige sammenhænge, bl.a. som undertekst til skæve selfies på de sociale medier. Det positive syn på hash er også blevet mere dominerende i det danske mediebillede de sidste 10 år, og når Simon Kvamm tænder en joint på scenen som vært til P3 Guld, og Jesper Langberg citeres for, at hash har reddet hans liv, så går budskabet klart igennem: ”Det er fantastisk at ryge hash”.

Når hash glorificeres, er budskabet typisk, at hash er et uskadeligt naturprodukt, der kan udvide din bevidsthed og gøre dig til et mere afslappet og harmonisk menneske. På film og TV er det særligt de såkaldte ”Stoner Comedies”, der er med til at glorificere hashen. I denne genre ryger hovedpersonerne store mængder hash gennem hele handlingsforløbet, og hashrygning fremstår som både sjovt og uskadeligt. Dansk og international forskning har vist, at unge med positive holdninger til hash, også er dem, der oftest begynder at ryge hash senere i livet. De unge påvirkes af medierne, også når positive budskaber omkring hash dyrkes og spredes. Opfattelsen af hash ændrer sig gennem teenageårene, og en del unge begynder at opfatte hashrygning som uskadeligt og socialt acceptabelt. Blandt nogle unge er holdningsændringen så markant, at de ikke længere ser et problem i at ryge hash dagligt.

Se også relevant kursus: Kriminalitet, misbrug og marginaliserede unge