Men er det blot antagelser, eller er der videnskabeligt belæg for at hævde, at forholdet mellem krop og sind kan bruges til at kurere fysiske symptomer?
Når spørgsmålet om, hvorvidt vi kan ændre hjernen og kroppen ved at tænke, og om der er videnskabeligt belæg for at tro, at vi ved at ændre hjernen ved hjælp af tanker, og meditation også kan ændre fysiske symptomer, er Richard J. Davidson ikke i tvivl – Ja, det kan vi, og der er bestemte typer af evidens, der er utvedtydige, og som peger i den retning.
Davidson: Eneste vej ind i kroppen er gennem sindet
Vi ved, at der er forskellige psykosociale faktorer, der kan influere på forskellige fysiske sygdomme. Her er data skudsikkert og utvetydigt. Hvis man f.eks. sætter en asmatiker i en stressfuld situation, vil han opleve problemer med at trække vejret. Det kan måles objektivt. Tænker man over det, er hjernen, ifølge professoren, involveret. For hvordan kommer de psykosociale input ind under huden på asmatikeren og påvirker hans lunger og dermed hans åndedræt? Der er ikke andre veje end gennem hjernen og sindet, forklarer Davidson i videoen i slutningen af denne artikel.
Den anerkendelse har, ifølge Richard J. Davidson, ført til en øget åbenhed for at studere hjernen på nye måder og sammenholdt med, at vi nu har de redskaber, der skal til, for at kunne måle de mekanismer, der ligger bag eksempelvis asmatikerens respons på stress, giver det helt nye muligheder for at skabe data, der kan ligge til grund for at forske ydereligere i relationerne mellem krop og sind.
Dette fører ifølge Richard Davidson til, at hvis vi træner sindet og ændrer relationen til omverdenen, så kan vi bruge hjernen til at tjene et positivt formål. Hjernens neuroplasticitet er hverken godt eller skidt, men begge dele. Men netop det faktum, at hjernens plasticitet er “uden holdning”, gør, at man selv kan præge den bevidst, og det kan være med til at bidrage til positive ændringer.
Jon Kabat-Zinn: Vi kan også ændre generne
Dette er “the grandfather of mindfulness”, Jon Kabat-Zinn, enig i og udvider endda horisonten. For ifølge Jon Kabat-Zinn kan vi også begynde at forstå, at det ikke kun er hjernen, der er transformerbar. Vores gener ændrer sig, ligesom hjernen, i forhold til det vi udsætter dem for. Og mange af de gener, der ændres i forbindelse med eksempelvis stress, har en sammenhæng med det, vi kalder for livststilssygdomme.
Du kan se Jon Kabat Zinn og Richard J. Davidson forklare mere om forskningen i sammenhængen mellem krop og sind i denne video.
Kogntivbaseret Mindfulnessuddannelse
Mindfulness virker! Derfor tilbyder vi også vores kognitivbaseret Mindfulnesuddannelse til vores kursister. Over 1200 personer har allerede været igennem forløbet, og det får altid store roser med sig. Vores uddannelse tager nemlig udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi, og som er den terapiform, der evidensmæssigt er bedst undersøgt. Mindfulness kan bruges af de fleste og kan med fordel bruges på arbejdspladsen og i arbejdet med beboere/borgere.
Ønsker du at lære Mindfulness, så tag trin 1 eller trin 1+2 af denne populære uddannelse.
På trin 1 af vores uddannelse får du redskaberne til at bruge Mindfulness på dig selv, f.eks. hvis du har behov for at tage en mental pause fra hektiske hverdage. Mindfulness giver plads til mere opmærksomhed og ro i hjernen. Kun når du er til stede i den enkelte opgave, og tankerne ikke allerede er fløjet videre, vil du kunne levere det bedste resultat.
Vælger du at tage trin 2 og derved blive Mindfulnessinstruktør, får du midlerne til at kunne introducere og undervise borgere/beboere i Mindfulness efter det internationale ”8 ugers program”. Kan dine borgere/beboere ikke rumme et 8 ugers program, lærer du også, hvordan du kan dosere programmet, så det passer til deres behov. Vi sikrer, at du er helt tryg ved teorien, og at du forstår hvilke processer i hjernen, Mindfulness går ind og påvirker.
Se også relevant uddannelse: Kognitivbaseret Mindfulnessuddannelse
