Mønsterbryder Jan Petersen har taget en læreruddannelse og i dag hjælper han de unge, som har det allersværest, alligevel ser mange ham først og fremmest som en tidligere kriminel og misbruger.
Jan Petersen, 45 år, er indehaver af Petersen Consult i Esbjerg – et firma med 18 ansatte, som arbejder døgnet rundt med at redde unge ud af deres misbrug og kriminalitet.
Se også relevant kursus I misbrugets fangarme
Alligevel føler han ofte, at det etablerede Danmark ser skævt til ham og er kritisk over for hans metoder. Han føler sig brændemærket af sin fortid.
Mønsterbryder og stigmatiseringer
“Jeg er jo mønsterbryder, men det er umuligt at være mønsterbryder i det her land. Jeg har tjent mit fædreland og været af sted i to krige. Jeg har taget en læreruddannelse og arbejdet som SSP-medarbejder. Men det er ikke dét, man lægger mærke til ved mig i nogle kommuner. Det er derimod den her negative mystik, der er omkring mig, selv om det er 20 år siden jeg kom ud af misbrug og kriminalitet, og gennem 18 år har hjulpet brændte børn. Vi taler stigmatisering, så det klodser” siger Jan Petersen uden at lyde selvmedlidende.
Han skynder sig også at tilføje, at han er helt på det rene med, at hans udseende også spiller en rolle i den sammenhæng.
Det, han vender sig imod, er at blive slået i hartkorn med dem, som alene på baggrund af selvoplevede erfaringer mener sig i stand til at redde andre i samme situation. Den store forskel er, at han har taget en uddannelse.
“Jeg går ikke bare ud og prædiker for unge mennesker. Faglighed er jo en vigtig faktor i at lave mønsterbrydning, og jeg vil gerne understrege, at alle, der er ansat hos mig, har en uddannelsesmæssig baggrund“, siger Jan Petersen.
Forskellige roller
Men det er også vigtigt for ham at have folk i sin stab, der har prøvet at være nede og skrabe bunden, fordi de har nogle særlige evner i den indledende fase, hvor den negative spiral skal brydes.
“Når du skal have folk ud af banderne, og du sidder med en meget vred ung mand, så nytter det ikke noget, at du taler humanistisk til ham. Han er så vred og hader livet og alt og alle. Dér skal man være benhård og sige: “Prøv at høre her, mester. Du er jo ved at slå dig selv ihjel. Du er ved at fucke den op”. Det handler om sproget. Han skal kunne mærke, at han sidder over for én, der ved, hvad det vil sige at være ham. Det er ikke et sprog, man kan lære at tage til sig. Derfor har vi et akutteam, som er os, der har prøvet noget i livet. Det er os, der henter børnene hjem. Det tager to til fire uger, og når vi har lavet et fundament, så er de meget åbne. Noget senere i forløbet sætter jeg den søde pædagog ind”, fortæller Jan Petersen.
Vi skal ikke tale til misbrugeren
Selv om der er visse ting, man ikke kan lære, med mindre man selv har stået i situationen, mener han stadig, at han har en del at byde på, som andre pædagoger kan have gavn af.
Det øser han ud af både i forhold til sine ansatte og på kurser og foredrag.
“Jeg forsøger at give andre en forståelse af det menneske, de skal møde. Hvordan det tænker, føler og handler. Ofte oplever jeg, at man taler til misbrugeren og ikke til den unge. Det er så vigtigt med måden vi taler på, måden vi stiller krav på, måden vi møder det her unge menneske på. Vi skal gå målrettet og direkte ind i mennesker og holde fast og være meget lyttende. Det kan man sagtens træne andre i, selv om de ikke har den baggrund, jeg har”, siger Jan Petersen.
