Hvad omhandler frikommuneforsøget: ”En plan sammen med borgeren” i Helsingør Kommune?

Frikommuneforsøget i Helsingør Kommune går ud på at undersøge, hvordan man bedst muligt kan give borgere med komplekse sagsforløb en sammenhængende og koordineret indsats under en plan.

Det betyder at:

1. Der udarbejdes én samlet handleplan sammen med borgeren
2. Borgeren har få og overskuelige indgange til kommunen og få kontakter
3. Der arbejdes med systematisk måling af borgerens progression og med en feedbackkultur, hvor borgeren løbende vurderer indsatser og samarbejde
4. Mål og opgaveløsning integreres på tværs af kommunens fagområder med sigte på kontinuitet og sammenhæng

Udover fordelene for borgeren, er det også forventningen, at den nye arbejdsmåde vil medvirke til at reducere dobbeltarbejde i kommunens sagsbehandling og reducere udgifterne ved en optimering af sagsforløb. Bl.a. kan borgeren komme hurtigere i gang med indsatser og hermed hurtigere godt videre i eget liv.

I Helsingør Kommune er der sammenhængende forløb for fem forskellige målgrupper:

1. Familier
2. Voksne med en rusmiddelproblematik
3. Unge, der har behov for en koordineret indsats i forbindelse med overgang til ny lovgivning ved 18 år
4. Unge med sociale udfordringer og udfordringer med uddannelse eller job mv.
5. Borgere med erhvervet hjerneskade (endnu ikke opstartet)

Alle forløbene er kendetegnet ved, at medarbejderne arbejder tæt sammen på tværs af fagområder og på tværs af funktioner under en plan. Samarbejdet er organiseret forskelligt, nogle arbejder fuldtids med de sammenhængende forløb fra samme adresse og andre mødes løbende i netværk, der handler om udvalgte borgerforløb. Alle arbejder med tværgående ledelse og med fælles metoder til at inddrage borgeren, herunder bl.a. FIT (Feedback Informed Treatment) og Inddragende netværksmetoder.

^{Citat: Projektleder Pernille Svärd, Center for Erhverv, Politik og organisation}

Se også relevant kursus: Én borger – én plan

Hvad kræver det som leder at lede sådan et forsøg?

Som leder af frikommuneforsøget har det været nødvendigt, at få kendskab til det tværfaglige område, som er omfattet af projektet. Lovgivningsmæssigt, dokumentationsmæssigt, og kulturalt er det i vores tilfælde tre kulturer, der skal flyde sammen, for at borgeren oplever sammenhængen i den indsats, de tilbydes. I det sammenhængende borgerforløb for Familier, som jeg er leder af, er alle medarbejderne (12 stk) fuldtidsbeskæftigede i projektet. Dette har på mange måder gjort det lettere for mig som leder at arbejde med udvikling af kulturen i personalegruppen. Som leder er det vigtigt, at du i alt det, du foretager dig, signalerer, at alle faggrupperne er lige vigtige, og at de er jævnbyrdige. Dette er en læring, som skal ses i den struktur, der laves for eksempelvis møder, teams omkring familierne, arbejdsopgaver mm. Netop ligeværdigheden samt at de tre fagligheder tilsammen styrker den indsats og det tilbud, vi yder til familierne, mener jeg har en kæmpestor betydning for succes i opgaveløsningen, men også for at arbejdsmiljøet er godt, og at alle trives og udvikles via deres arbejde. Dernæst har det været nødvendigt at turde ”gå på kanten”. Mest af alt fordi vi udgør et projekt, hvor der lægges op til, at vi hos borgerne skal finde uopdagede ressourcer, som også skal bidrage til, at vi lykkes i indsatserne, og borgeren er aktive i deres egen plan.

En afgørende ting, du som leder skal erkende, er, at du ikke besidder alle faglighederne, og at dette betyder, at medarbejderne er fagligt stærkere, end du selv er.

^{Citat: Lotte Marie Thygesen, leder af Sammenhængende Borgerforløb og Familier}

Hvad kræver det af medarbejderne?

Som medarbejder skal du turde give slip på egen faglighed og kunne se fordelen ved, at flere fagligheder er på spil. Du skal også kunne se borgerens perspektiv samt deres ressourcer og muligheder for udvikling. Du skal  kunne tage beslutninger og vurderinger, som ligger uden for dit oprindelige fagområde og alligevel holde fast i egen faglighed. Dernæst skal du i høj grad være selvledende og kunne kapere stort informationsflow, da medarbejderne arbejder meget tæt omkring familierne og dermed dagligt får står mængder af informationer fra hinanden. Du skal også kunne tænke strategisk således, at faglighederne kommer i spil, hvor det giver mening og der, hvor de eventuelt kan aflaste andre fagligheder. I praksis betyder dette, at der eventuelt kan laves beskæftigelsesrelaterede opgaver samtidig med det pædagogiske udviklingsarbejde. Dette fordrer, at du som medarbejder ønsker udvikling, er parat til feedback, og at andre har meninger om dit fagområde, samt at du er klar til at gå nye veje, hvis det der er iværksat ikke har effekt.

^{Citat: Lotte Marie Thygesen, leder af Sammenhængende Borgerforløb og Familier}

Hvilken læring har der været undervejs?

En markant læring har været, at det at indtænke beskæftigelsesdelen i familiesager er af kæmpe betydning for de indsatser, der sættes i gang samt deres succesrate. At der på tværs kan koordineres, således at vi sikrer succes i familierne. At det, at forældrene er i beskæftigelse el.lign, har en meget stor betydning for hele familiens trivsel, og at det, at være inkluderet i erhvervsliv eller (det almene) studieliv, har en meget stor betydning for følelsen af fællesskab og trivsel hos forældrene, og hvorledes dette smitter af på børnene. Så ofte tænker vi beskæftigelse før noget andet i forhold til de familier, der er i vores projekt.

En anden læring har været, at netop vores tværfaglige samarbejde kan afkorte den proces, der kan være fra en sag startes, til vi rent faktisk går i gang med indsatser. Vi kan også hele tiden justere indsatsen med familierne, da vi er i samme hus, og familierne kommer i huset jævnligt.

Vores uformelle rammer, som ikke ligner en kommuneramme, tænker vi har betydning for den indstilling, som familierne møder os med. Eksempelvis taler de om Kommunen som noget, der ligger udenfor vores hus.

^{Citat: Lotte Marie Thygesen, leder af Sammenhængende Borgerforløb og Familier}

Hvilke udfordringer har der været indtil videre inden “En plan”?

At de faglige systemer uden for os er langsommelige, herunder det psykiatriske system specielt, når det er koblet til rusmidler.

At dokumentation og faglige digitale systemer ikke taler sammen, hvilket betyder, at vi har flere parallelle systemer, vi arbejder i, men dette fylder mindre, end vi troede, da vi startede projektet. Der er absolut flest fordele ved at lave sammenhængende borgerforløb.

^{Citat: Lotte Marie Thygesen, leder af Sammenhængende Borgerforløb og Familier}

Se også relevant kursus: Én borger – én plan

Missede du en tidligere staffet? Find dem alle i vores arkiv lige her!