E-mail blev ikke sendt!
Prøv venligst igen.
 
Tak for din besked!
Vi svarer hurtigst
muligt tilbage.

Havnegade 90
5000 Odense C
Telefon 66 15 90 43
Fax 66 15 96 49
CVR 29621896
seminarer@seminarer.dk

Indsend
< Artikler fra Seminarer.dk – Kategorioversigt / Fundraising: Det SKAL din ansøgning indeholde

Fundraising: Det SKAL din ansøgning indeholde

Vellykket fundraising handler om at koncentrere indsatsen omkring de emner og prioriteringer, der er vigtige for såvel ansøger som for udbyder. At prioritere og arbejde strategisk er derfor ganske enkelt afgørende, men hvordan gør man?

Relaterede artikler
5 gode råd til at facilitere innovation i din organisation
Sådan genfinder du din opfindsomhed

Kommunerne er i hård konkurrence med hinanden, om de stadigt større puljer som ministerierne, EU og forskellige fonde uddeler. Ikke mindst i takt med stadigt strammere budgetter, mange besparelser, og det faktum, at staten i stigende grad flytter midler fra bloktilskud til puljeordninger.

Derfor giver det god mening, at flere og flere kommuner opprioriterer deres fundraisingsindsats i kampen om fonds- og puljemidlerne. Men det at rejse penge i fonde og puljer kræver specialiserede enheder eller kompetencer med indsigt i og værktøjer til den gode projektudviklingsfase, og det finder mange kommuner svært at tilvejebringe.

I en artikel i Danske Kommuner kommenterer kommunalforsker ved KORA Kurt Houlberg på udfordringen for de mindre kommuner. Han pointerer bl.a., at det er et element i de samlede administrative smådriftsulemper, og det vil også være dyrere og vanskeligere at søge puljemidler og gøre det på kvalificeret vis. Hvis kvaliteten af ansøgningerne også er afgørende for om man får midlerne, så har man måske også ringere forudsætninger for at få del i midlerne, forklarer han.

En vellykket fundraising handler nemlig om at koncentrere indsatsen omkring de emner og prioriteringer, der er vigtige for såvel den enkelte kommune som for de offentlige puljer og private fonde, hvor de økonomiske tilskudsmidler befinder sig. At prioritere og arbejde strategisk med fundraising er ganske enkelt afgørende, da eksterne finansieringsmidler ikke kommer uden en egenfinansiering i tid, ressourcer og økonomi. Men hvordan gør man?

Vellykket fundraising: Kommune henter 49 milloner kroner gennem fundraising – læs artiklen her!

Tre spørgsmål til eksperten

Men hvordan arbejder man strategisk med fundraising? Hvordan matcher man ens projekt til bevillingsgivers krav, og hvordan stykker man en projektbeskrivelse sammen? Det er essentielle spørgsmål vi har stillet cand. mag. og ejer af projekter.nu ApS, Else Andersen, der i 13 år har arbejdet med fundraising målrettet ministerier, EU-fonde samt private puljer og fonde. Hun rådgiver løbende kommuner, og som en af de absolutte kapaciteter på området kender hun om nogen alt til genvejene og faldgruberne i fundraisingjunglen. Her er hendes svar:

1. Hvordan skruer man en projektbeskrivelse sammen?

At skrue en projektbeskrivelse sammen på den rigtige måde betyder overordnet set, at du håndterer fonde, puljer, programmer m.v. strategisk, når du svarer på de spørgsmål, som bevillingsgiver vil have besvaret, når du laver ansøgningen. Mange tror, at udarbejdelse af en projektbeskrivelse er en kommunikationsopgave alene. Det er det også, men det er i høj grad meget mere end det. Det handler om for det første at matche projektet til bevillingsgivernes krav.

2. Hvordan matcher man et projekt til bevillingsgivers krav?

Mange private fonde har strategiske fokusområder, de gerne ser ansøgninger inden for. Hvordan kan du vinkle din ide til disse, så dit projekt matcher kravene, samtidig med at du ikke går for meget på kompromis med din oprindelige ide? Det handler f.eks. om at have de helt rigtige samarbejdspartnere med de helt rigtige kompetencer.

Det er vigtigt at tage stilling til, om samarbejdspartnerne skal være interne eller eksterne, og hvad der kan fremme ansøgningen bedst muligt. Måske har samarbejdspartnerne et netværk, der kan udnyttes i ansøgningsfasen? Det handler også om at have fokus på innovative metoder i projektet, der virker overbevisende, og inddrage relevant forskning, der underbygger ansøgningen.

Det handler om at dokumentere, at ens projekt matcher formål og strategiske satsninger hos bevillingsgivere. I den forbindelse kan man med fordel kigge på sin ansøgning overordnet set og med selvkritiske blikke og spørge sig selv, om den er interessant og overbevisende. Bliver du selv grebet af ansøgningen, og ville du selv give et tilskud til projektet?

Det handler også om at få sig selv solgt bedst muligt over for fonden. Dels som institution, dels som fagprofessionelle. Hvordan gør man dette bedst muligt? Endelig er det også vigtigt at kigge på, hvad du overordnet set signalere i dit budget. Signalerer du drift, som det er vanskeligt at rejse midler til? Signalerer budgettet rimelighed? Står det, fonden får, mål med det ansøgte beløb? Osv.

3. Hvilke udfordringer kan der være i forbindelse med en projektbeskrivelse?

For mange er det vanskeligt at svare helt konkret og kortfattet på de spørgsmål, som bevillingsgiver vil have besvaret i en projektbeskrivelse. Det er også svært for mange at lave konkrete succeskriterier for projektet. Dette punkt er dog vigtigt, idet det fortæller bevillingsgiver, hvad fond eller pulje eller program får for pengene. Hvis du ikke selv ved hvad succeskriterierne er, hvem skulle så vide det? Det kan også være udfordrende at redegøre for, hvordan projektet bliver økonomisk forankret efter projektperioden. Et punkt, som flere og flere bevillingsgivere lægger mere og mere vægt på.

I nogle tilfælde kan projektbeskrivelsen lugte for meget af drift. Det er vigtigt, at det fremgår klart og tydeligt, hvad det nyskabende i projektet er, i forhold til ens eksisterende aktiviteter. Det er også en udfordring for nogle at definere, hvad det innovative i projektet er i forhold til eksisterende projekter, tilbud, forskning m.v.
En udfordring er ofte også at definere konkrete milepæle til aktiviteterne i projektets tidsplan. Altså: hvad når man hvornår? Jf. projektets fremdrift.

At dokumentere sine påstande i projektbeskrivelsen og underbygge projektbeskrivelsen er vigtigt. Dette glemmer mange. Især ministerielle puljer vil have udarbejdet en forandringsteori. Dette kan være vanskeligt for mange at udvikle.
Matchning og vinkling af ansøgningen til formål og strategiske satsninger ved f.eks. private fonde, kan også være en udfordring. Især hvis ens projekt ikke matcher direkte og helt konkret.

Det kan også være vanskeligt at definere og beskrive sin målgruppe helt konkret. Dette er dog vigtigt. For hvis du ikke har et klart billede af målgruppen for projektet, vil det også være vanskeligt at visitere til projektet, hvis du får pengene, og måle på metoderne og aktiviteterne overfor en fastsat målgruppe.

Dansen om den økonomiske saltvandsindsprøjtning

Hårde tider kræver nye ideer. Heldigvis har der aldrig været afsat så mange økonomiske ressourcer til projektudvikling som nu. Men der skal kæmpes om finansieringen af nye udviklingsprojekter, og en succesfuld fundraising kan blive guld værd for den lokale udvikling.

Det kræver bare, at man er klædt på til at deltage i dansen om den økonomiske saltvandsindsprøjtning.

Du kan få meget mere indsigt og viden om fundraising på kurset “Fundraising – skru din ansøgning sammen så du rammer plet“, hvor Else Andersen giver dig nødvendige tips og tricks, nyttige strategier og metoder og ikke mindst redskaber til at styrke arbejdet med fundraising i din organisation.

Læs mere om kurset “Fundraising – skru din ansøgning sammen så den rammer plet” – Klik her!

Tags: , , ,
Gå til top