Psykisk sygdom er overrepræsenteret hos udviklingshæmmede. Ekspert mener, at det blandt andet kan tilskrives den måde de lever på.

Se også relevant kursus: Motivér borgere med udviklingshæmning til et aktivt liv

At mange udviklingshæmmede også har psykiske og personlighedsmæssige vanskeligheder er ingen tilfældighed, mener psykolog Peter Rodney, som i 30 år har beskæftiget sig med netop den målgruppe.

“Det er et mix af deres skrøbelige personlighed, som stammer fra deres udviklingshæmning og dét at de bliver ramt af stressede miljøer. De lever under boformer, som de ikke selv har valgt, med naboer de ikke selv har peget på og med skiftende vikarer og medarbejdere, som på mange måder kommer rigtig tæt på dem. Det gælder lige fra tandbørstning og hygiejne til moralitet”, siger han.

Som eksempel på det sidste nævner Peter Rodney, at der i mange udviklingshæmmedes  handleplaner står, at “du skal lære at spise sundt”, hvilket ikke er noget man kræver af den almene befolkning.

“Det er jo noget, vi selv bestemmer, men hos de udviklingshæmmede er det noget som bliver holdt øje med og der bliver målt på det. Det kan være grænseoverskridende”, mener Peter Rodney.

Den moralske hammer falder

Også det seksuelle er et område, hvor de udviklingshæmmede må finde sig i, at deres hjælperes moral har en indflydelse. Peter Rodney nævner, at han lige har haft en case, hvor to mænd dyrkede gensidig onani, hvilket af det omgivende miljø blev tolket som en form for homoseksualitet, selv om de reelt set er fem år, og ingen finder det unaturligt at drenge i børnehaven leger med deres tissemænd.

“Men når de er 35 år, så falder den moralske hammer. Så der er rigtig mange ting, der gør, at de udviklingshæmmede er udsatte i forhold til deres skrøbelige personlighedsstruktur, som langtfra kun drejer sig om kognitive vanskeligheder”, fastslår Peter Rodney.

Han finder det naturligt og opmuntrende, at mange som arbejder med psykisk syge udviklingshæmmede tager på kursus for at dygtiggøre sig. Feltet mellem udviklingshæmning og psykiatri er nemlig kompliceret, og det fylder meget lidt på de uddannelser, som personalet har taget.

“Derfor er det også et område, som virkelig trækker tænder ud. Personalet har kun en begrænset indsigt i, hvad psykiatriske lidelser er for noget, og det er ikke tilstrækkeligt at slå op i et leksikon eller i “psykiatri for begyndere”, for det rammer jo ikke den kompleksitet, som ligger i grænsefeltet mellem udviklingshæmning og psykiske vanskeligheder”, siger Peter Rodney.

Brug for professionelle termer

Selv om borgerne ofte bliver kaldt for psykisk udviklingshæmmede, så siger det ikke noget om, hvilke sider af psyken, der er ramt. De fleste forbinder det nok umiddelbart med kognitive vanskeligheder, hvilket er forholdsvis let at forstå. Men ofte er der også andre sider af psyken, som er ramt, og det er der ifølge Peter Rodney i høj grad brug for at personalet får større indsigt i.

“Hvis man ikke forstår de udviklingshæmmedes grundlæggende vanskeligheder, så tager man udgangspunkt i, hvad man selv forstår. Derfor oplever jeg tit, at vanskelighederne bliver karakteriseret med hverdagstermer, som at “han er irriterende” eller “ondskabsfuld” eller “han snyder”, hvilket jo ikke dækker den kompleksitet, der ligger i den psykisk udviklingshæmmede, der har psykiske vanskeligheder. Derfor er der brug for et sprog, som tager udgangspunkt i fagpsykiatri, og samtidig er der brug for en evne til at omsætte det til anvendelig pædagogik i forhold til mennesker, som er generelt udviklingshæmmede. Det er bestemt en vanskelig opgave”, konstaterer Peter Rodney.

Vanskeligt at diagnosticere udviklingshæmmede

Psykiatere kommer ofte til kort, når de skal give en psykiatrisk diagnose til personer, som er udviklingshæmmede. Det beskriver psykologen Peter Rodney med et eksempel fra hans egen hverdag.

“Jeg har hørt mange psykiatere spørge en udviklingshæmmet: “Hører du stemmer?” og han svarer: “Ja, jeg hører stemmer”. Når jeg så spørger: “Hvad er det for stemmer, du hører”, svarer han: “Jeg kan høre, hvad manden siger” – som om der var tale om en høreprøve.

Peter Rodney oplever det samme problem, når psykiatere skal afklare, hvilken form for psykofarmaka, der virker.

“Psykiaterne har kun sproget til at finde ud af, om den ene eller den anden pille virker bedst. Så de spørger, om han er mindre angst nu end for to uger siden. Men han kan ikke huske, hvordan han havde det for 14 dage siden, så han svarer hen i vejret eller hvad han tror, de gerne vil høre”, fortæller Peter Rodney.

Han oplever ofte, at psykiateren i sin afmægtighed henvender sig til pædagogen for at få nogle miljøiagttagelser.

“Men hvis iagttagelserne er formet af pædagogens moral eller deres begrænsede indsigt i, hvad psykisk udviklingshæmning er, så bliver det også nogle håndplukkede iagttagelser, som måske ikke er repræsentative for det sind, som vedkommende prøver at beskrive”, siger Peter Rodney, som konkluderer:

“Der er rigtig mange grunde til, at det som udviklingshæmmet med en psykiatrisk overbygning er svært at blive hjulpet på den rigtige måde”.

Se også relevant kursus: Motivér borgere med udviklingshæmning til et aktivt liv

Faktaboks om udviklingshæmmede

• Det skønnes, at der er mellem 36.000 og 51.000 danskere, der er udviklingshæmmede.
• Det vides ikke, hvor mange mennesker med udviklingshæmning, der har en psykisk lidelse oveni. Det skønnes dog, at andelen er noget højere end de 20 procent af befolkningen, som menes at have en psykisk lidelse.
• Målgruppen er ikke stor, men dog væsentlig, da der er tale om tilgange over for gruppen, der ikke nødvendigvis kan overføres direkte fra indsatser over for mennesker med udviklingshæmning eller indsatser over for mennesker med psykiske lidelser.

Kilde: oligo.nu (Center for Oligofrenipsykiatri), hvor man også kan finde gode råd til hverdagen med et udviklingshæmmet mennesker, der har ADHD, angst, depression, mani, personlighedsforstyrrelse og tvangslidelse.