Hvad er miljøterapi?

Mennesket er et socialt væsen. Sociale systemer skaber miljøer. Nogle miljøer er befordrende, andre hæmmende. Som en modbevægelse til det traditionelle sygehusmiljøs passivisering af patienten, opstod i 1960’erne det terapeutiske samfund, hvor et centralt perspektiv var at give patienten ansvar for egen behandling. Miljøterapi er terapi i miljøet, dvs. en behandlingsmetode, der gennem psykologiske og pædagogiske aktiviteter søger at fremme patientens mulighed for at udvikle eller genudvikle praktiske og sociale færdigheder, som muliggør en tilbagevenden til den daglige hverdag. Miljøterapi er en systematisk anvendelse af miljøet i et gennemtænkt behandlingstiltag, der adresserer og hjælper patienten med at håndtere sine problemer.

Den relationelle tilgang er derfor et helt centralt aspekt af miljøterapi, hvorfor det ikke er så overraskende, at den dynamiske psykiatri med dens fokus på relationens betydning for udvikling og behandling af psykiske lidelser, suppleret med en indlæringspsykologisk og pædagogisk tilgang, har været toneangivende. Det er heller ikke så overraskende at mentalisering, med dens fokus på tilknytning og evnen til refleksion, er begyndt at vinde indpas som en psykoterapeutisk og miljøterapeutisk behandlingsmetode.

Mentalisering

Mentalisering handler meget enkelt om evnen til at skabe meningsfuld mening. Hvis jeg som person er i stand til at skabe en meningsfuld forståelse af mine egne handlinger og reaktioner, hvordan andre mennesker ser mig, og hvorfor andre reagerer, som de gør, har jeg et meget bedre udgangspunkt for medmenneskeligt samvær, end hvis jeg er en person, som skaber meningsløs mening. Mentalisering er evnen til at skabe mening ved at sætte mine og andres tanker, følelser, behov og reaktioner ind i en meningsfuld kontekst. Mentalisering er således en mental funktion, der sikrer mental sundhed. Et mentaliserende udsagn indeholder en hændelse, der udløser en korresponderende affekt, som efterfølgende sættes ind i en meningsfuld emotionel og kognitiv forståelse.

Et udsagn som: ”Jeg er ked af det i dag” er ikke mentaliserende, fordi modtageren ikke har nogen mulighed for at forstå, hvorfor personen er ked af det. Derimod giver udsagnet: ”Jeg er ked af det, fordi min hund er død” modtageren mulighed for at forstå, hvorfor personen er ked af det og dybden af følelsen.

Figur: Mentaliseringsprocessen

Non-mentaliserings-udsagn er desuden ofte karakteriseret ved stereotype antagelser om, hvad den anden tænker eller føler uden en behørig nysgerrighed på, om dette er rigtigt eller er en reaktion frem for en refleksion af en hændelse. At mentalisere er naturligvis ikke forbundet med ikke at handle, men skal blot være forudgået af en implicit eller eksplicit refleksion, som giver handlingen mening.

Se relevante kurser om mentalisering:

Borderline og mentalisering – forstå sammenhængen mellem indre og ydre virkelighed

Mentaliseringsbaseret miljøterapi

Mentaliseringsbaseret miljøterapi er en systematisk tilrettelæggelse af aktiviteter i miljøet, ud fra en mentaliserende tilgang, med henblik på at fremme patientens evne til at kunne mentalisere. Dvs. det er en tilgang, hvor behandlerne mentaliserer patienten med henblik på at fremme patientens evne til selv at kunne mentalisere, således at patienterne vil kunne skabe mening med livet og dermed være bedre til at klare sig i en social kontekst.

Ved mentaliseringsbaseret miljøterapi er aktiviteter i miljøet således rettet mod at lære patienten at kunne skabe mening i egne og andres adfærd, hvilket er en forudsætning for at skabe en konstruktiv dialog og interaktion. Hvis jeg fx automatisk tænker, at Anne ikke kan lide mig i dag, fordi hun ser væk, vil det enten gøre mig ked af det eller vred. Men hvis jeg i stedet er nysgerrig på, hvorfor Anne ser væk, givet der mulighed for en alternativ forståelse, som kunne være, at Anna er ked af det, fordi hendes kæreste har brændt hende af, eller at hun blot ikke så, at jeg kom ind ad døren.

Ved en mentaliserende holdning vil miljøpersonalet have større tendens til at forstå, hvorfor Palle eksempelvis reagerer, som han gør frem for at behandle ham som en misbruger, der har givet op. Det at kunne mentalisere åbner for en verden af muligheder og er en metode til at fastholde faglighed og værdighed i behandlingen af mennesker med psykiske lidelser. Mentalisering er en hjælp til at fastholde, at den bedste måde at berolige et uroligt menneske på, er gennem en kontakt, hvor man formidler: ”Jeg vil dig, og jeg prøver at forstå dig som menneske”.