Mentaliseringsbaseret miljøterapi forklaret! - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Mentaliseringsbaseret miljøterapi forklaret!

Hvad er miljøterapi, og hvordan kan du bruge mentalisering i dit miljøterapiarbejde? Få alle svarene om mentaliseringsbaseret miljøterapi her!

Af Morten Kjølbye

Overlæge i psykiatri

Miljøterapi med Morten Kjølbye

Hvad er miljøterapi?

Mennesket er et socialt væsen. Sociale systemer skaber miljøer. Nogle miljøer er befordrende, andre hæmmende. Som en modbevægelse til det traditionelle sygehusmiljøs passivisering af patienten, opstod i 1960’erne det terapeutiske samfund, hvor et centralt perspektiv var at give patienten ansvar for egen behandling. Miljøterapi er terapi i miljøet, dvs. en behandlingsmetode, der gennem psykologiske og pædagogiske aktiviteter søger at fremme patientens mulighed for at udvikle eller genudvikle praktiske og sociale færdigheder, som muliggør en tilbagevenden til den daglige hverdag. Miljøterapi er en systematisk anvendelse af miljøet i et gennemtænkt behandlingstiltag, der adresserer og hjælper patienten med at håndtere sine problemer.

Den relationelle tilgang er derfor et helt centralt aspekt af miljøterapi, hvorfor det ikke er så overraskende, at den dynamiske psykiatri med dens fokus på relationens betydning for udvikling og behandling af psykiske lidelser, suppleret med en indlæringspsykologisk og pædagogisk tilgang, har været toneangivende. Det er heller ikke så overraskende at mentalisering, med dens fokus på tilknytning og evnen til refleksion, er begyndt at vinde indpas som en psykoterapeutisk og miljøterapeutisk behandlingsmetode.

Mentalisering

Mentalisering handler meget enkelt om evnen til at skabe meningsfuld mening. Hvis jeg som person er i stand til at skabe en meningsfuld forståelse af mine egne handlinger og reaktioner, hvordan andre mennesker ser mig, og hvorfor andre reagerer, som de gør, har jeg et meget bedre udgangspunkt for medmenneskeligt samvær, end hvis jeg er en person, som skaber meningsløs mening. Mentalisering er evnen til at skabe mening ved at sætte mine og andres tanker, følelser, behov og reaktioner ind i en meningsfuld kontekst. Mentalisering er således en mental funktion, der sikrer mental sundhed. Et mentaliserende udsagn indeholder en hændelse, der udløser en korresponderende affekt, som efterfølgende sættes ind i en meningsfuld emotionel og kognitiv forståelse.

Et udsagn som: ”Jeg er ked af det i dag” er ikke mentaliserende, fordi modtageren ikke har nogen mulighed for at forstå, hvorfor personen er ked af det. Derimod giver udsagnet: ”Jeg er ked af det, fordi min hund er død” modtageren mulighed for at forstå, hvorfor personen er ked af det og dybden af følelsen.

Figur: Mentaliseringsprocessen

mentaliseringsbaseret miljøterapi

Non-mentaliserings-udsagn er desuden ofte karakteriseret ved stereotype antagelser om, hvad den anden tænker eller føler uden en behørig nysgerrighed på, om dette er rigtigt eller er en reaktion frem for en refleksion af en hændelse. At mentalisere er naturligvis ikke forbundet med ikke at handle, men skal blot være forudgået af en implicit eller eksplicit refleksion, som giver handlingen mening.

Se relevante kurser om mentalisering:

Borderline og mentalisering – forstå sammenhængen mellem indre og ydre virkelighed

Mentaliseringsbaseret miljøterapi

Mentaliseringsbaseret miljøterapi er en systematisk tilrettelæggelse af aktiviteter i miljøet, ud fra en mentaliserende tilgang, med henblik på at fremme patientens evne til at kunne mentalisere. Dvs. det er en tilgang, hvor behandlerne mentaliserer patienten med henblik på at fremme patientens evne til selv at kunne mentalisere, således at patienterne vil kunne skabe mening med livet og dermed være bedre til at klare sig i en social kontekst.

Ved mentaliseringsbaseret miljøterapi er aktiviteter i miljøet således rettet mod at lære patienten at kunne skabe mening i egne og andres adfærd, hvilket er en forudsætning for at skabe en konstruktiv dialog og interaktion. Hvis jeg fx automatisk tænker, at Anne ikke kan lide mig i dag, fordi hun ser væk, vil det enten gøre mig ked af det eller vred. Men hvis jeg i stedet er nysgerrig på, hvorfor Anne ser væk, givet der mulighed for en alternativ forståelse, som kunne være, at Anna er ked af det, fordi hendes kæreste har brændt hende af, eller at hun blot ikke så, at jeg kom ind ad døren.

Ved en mentaliserende holdning vil miljøpersonalet have større tendens til at forstå, hvorfor Palle eksempelvis reagerer, som han gør frem for at behandle ham som en misbruger, der har givet op. Det at kunne mentalisere åbner for en verden af muligheder og er en metode til at fastholde faglighed og værdighed i behandlingen af mennesker med psykiske lidelser. Mentalisering er en hjælp til at fastholde, at den bedste måde at berolige et uroligt menneske på, er gennem en kontakt, hvor man formidler: ”Jeg vil dig, og jeg prøver at forstå dig som menneske”.

 

Relevante arrangementer

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet
Kursus

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet

Jylland & Sjælland

Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.

Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.

De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:

Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprog
Læs mere
OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer
Kursus

OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer

Jylland & Sjælland

Det kan være komplekst at arbejde med mennesker med OCD – bl.a. fordi man som fagperson helt utilsigtet kan forstærke og vedligeholde symptomerne. På denne kursusdag præsenterer psykolog Hjalti Jonsson dig for alternative måder at intervenere og bidrager med redskaber til at arbejde med at forbedre din praksis.

Mere konkret betyder det, at du får:

Viden om OCD; årsager, symptomer og mekanismer, som vedligeholder og forstærker lidelsen – med en hel masse eksempler fra praksis Kendskab til forskelle, ligheder og evt. overlap med andre diagnoser Viden om, hvordan du og dine kolleger utilsigtet kan blive viklet ind i OCD-symptomerne og blive en del af de mønstre, som vedligeholder og forstærker symptomerne Viden om og redskaber til, hvad du kan gøre for at støtte og hjælpe den OCD-ramte. Hvilke behandlingsmetoder- og tilgange er mest virksomme ift. OCD?

Vil du vide mere? Så læs med lige herunder.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere