Metakognitiv psykologi kan forebygge stress - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Metakognitiv psykologi kan forebygge stress

Hvordan kan metakognitiv psykologi bruges til at forebygge stress? Det får du svar her af Katrine Sejersen-Permin, Master i positiv psykologi.

Af Katrine Sejersen-Permin

Master i positiv psykologi

Metakognitiv psykologi

Jeg underviser og holder ofte oplæg om MINDStrain metoden, som er en anderledes metode til at forebygge og håndtere stress. Metoden bygger på metakognitiv tilgang, som inviterer til at fokusere på vores tanker om tanker, følelser og kropslige reaktioner. Det kaldes metatanker eller metakognitioner. Det er disse metatanker, der er styrende for vores trivsel eller mistrivsel, herunder stress.

Se også relevant kursusforløb om metakognitiv terapi

Ofte spørger folk mig: “Hvad nu hvis omgivelserne presser mig urimeligt meget? Så handler det jo ikke om mine tanker eller tankers tanker.

Jo, det gør det faktisk. Og det er her, at nogle personer bliver provokeret, rynker på næsen, og er parate til at kaste rådne tomater i min retning. Men det er fordi, vi kan træne og udvikle vores hjerne hele livet. Nedenfor følger et par eksempler.

Hjernens plasticitet

For at blive taxachauffør i London skal du gennem 4 års intensiv træning for at bestå den endelige prøve kaldet “Knowledge of London”. Det er en af verdens mest udfordrende hukommelsestest. For at bestå prøven skal aspirerende taxachauffører memorerer Londons omfattende vejsystem. Testen dækker 320 forskellige ruter, 25.000 gadenavne og 20.000 destinationer såsom hoteller og sportsanlæg. En gruppe hjerneforskere fra University College London har undersøgt disse taxachaufførers hjerner og fandt ud af, at der er store forskelle mellem taxachaufførernes hjerner og andre hjerner. Hippocampus var væsentlig større hos taxachaufførerne, hvilket er den del af hjernen, som er vigtig for hukommelsen og særligt den rummelige hukommelse – stedsansen. 

Hjerneforskere har altid været meget interesserede i at studere Albert Einsteins hjerne, for at finde hemmeligheden bag hans geniale tænkning. Denne hemmelighed fandt de ikke, men de fandt noget andet. De fandt en fold i hans hjernebark i den side, der kontrollerer venstre hånd. Einstein var en meget ihærdig violinist, og når man spiller netop dette instrument, benytter man i høj grad venstre hånds fingrer. Hos mennesker, der har spillet meget klaver, finder man samme fold begge sider i hjernebarken, idet pianister bruger begge hånds fingrer. 

At hjernen udvikler sig hele livet, kalder vi for plasticitet. Erfaringer, ting vi øver os på, oplevelser, viden mv. sætter spor i hjernen. Alle liv er unikke – og dermed er ingen hjerner ens, selvom de kan minde om hinanden. 

Og hvad betyder det så? Det betyder, at vi kan ændre vores hjerne hele livet. Hvis der er noget, vi vil være gode til, kan vi træne det, og hvis der er noget, vi er trætte af ved os selv, kan vi ligeledes ændre det. Som Peter Lund Madsen siger, så er første skridt bevidstheden om, at ville gøre noget anderledes. 

Tankeprocesser sætter spor i hjernen

Det er ikke kun vores adfærd, der sætter spor i hjernen. Vores tankeprocesser gør det samme. Vi har vaner på adfærdsplan, og vi har vaner på tankeplan. Du tænker med stor sandsynlighed mange af de samme tanker hver evig eneste dag. Hvis det er gode tanker, der gør dig godt, er det perfekt. Men hvis du oplever at få stress, blive trist, miste energien osv., så kan det meget vel være fordi, du hver dag giver de negative tanker og følelser for meget opmærksomhed, så de fylder dig op. 

Kan man lære at gøre noget ved det? JA. Præcist som Einsteins hjerne ændrede sig ved, at han spillede violin, og taxachaufførernes hjerner ændrede sig ved, at de trænede steder og ruter, så kan din hjerne ændre sig ved, at du ændrer, hvilke tankeprocesser der skal fylde i dit liv. 

Lyder det kringlet? Det er det ikke. Det er faktisk ret simpelt. Og alle kan lære det. Det er det, du lærer på et MINDstrain kursus.

Se også relevant kursusforløb om metakognitiv terapi

Uanset hvordan den ydre verden er, og hvor meget pres vi kan opleve fra den ydre verden, så kan vi altid selv vælge, hvordan vi vil håndtere det i den indre verden. Ingen er fri for ind imellem at blive udsat for pres og udfordringer. Forskellen på mennesker, der trives, og mennesker, der ikke trives, er, hvordan vi håndterer den ydre verden i den indre verden. Det handler altså om, hvordan vi tænker, og hvad vi tænker om vores tanker.

Relevante arrangementer

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet
Kursus

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet

Jylland & Sjælland

Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker (niveau 3 og 4 i svangreomsorgen) gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.

Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.

De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:

Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprog
Læs mere
OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer
Kursus

OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer

Jylland & Sjælland

Det kan være komplekst at arbejde med mennesker med OCD – bl.a. fordi man som fagperson helt utilsigtet kan forstærke og vedligeholde symptomerne. På denne kursusdag præsenterer psykolog Hjalti Jonsson dig for alternative måder at intervenere og bidrager med redskaber til at arbejde med at forbedre din praksis.

Mere konkret betyder det, at du får:

Viden om OCD; årsager, symptomer og mekanismer, som vedligeholder og forstærker lidelsen – med en hel masse eksempler fra praksis Kendskab til forskelle, ligheder og evt. overlap med andre diagnoser Viden om, hvordan du og dine kolleger utilsigtet kan blive viklet ind i OCD-symptomerne og blive en del af de mønstre, som vedligeholder og forstærker symptomerne Viden om og redskaber til, hvad du kan gøre for at støtte og hjælpe den OCD-ramte. Hvilke behandlingsmetoder- og tilgange er mest virksomme ift. OCD?

Vil du vide mere? Så læs med lige herunder.

Læs mere
Bryd tavsheden – lad børn læne sig op ad voksne, når livet er svært
Kursus

Bryd tavsheden – lad børn læne sig op ad voksne, når livet er svært

Jylland & Sjælland

Tag med på denne kursusdag, hvor du bliver klædt på til at støtte børn, når de er ramt af svære livsomstændigheder.

Familieterapeut Karen Glistrup og børnepsykolog Birgitte Ørnstrup står i spidsen for kurset og sætter bl.a. fokus på:

Hvordan du som fagperson taler med børn med hensyntagen til, at de netop er børn Hvordan du får kendskab til bagvedliggende årsager til barnets mistrivsel. F.eks. når et barn er pårørende til forældre eller søskende med psykisk sygdom, eller hvis der er problemer med misbrug i familien Hvordan du udforsker familiens livsomstændigheder og belastninger uden at aktivere skyldfølelse Hvordan du i mødet med barnet kan minimere antallet af spørgsmål, så samtalen fra det usikre barns perspektiv ikke opleves som ubehagelig Hvordan du taler med børn og deres forældre med rette ansvarsfordeling mellem barn og voksen, forælder og fagprofessionel

Læs videre herunder for at få mere at vide om dagens indhold og underviserne.

Læs mere
Gaming- og SoMe-afhængighed – Sådan hjælper du unge med et lidelsesfuldt skærmforbrug
Kursus

Gaming- og SoMe-afhængighed – Sådan hjælper du unge med et lidelsesfuldt skærmforbrug

Jylland & Sjælland

Hvordan hjælper du bedst unge, som er blevet suget så langt ind i gaming og/eller sociale medier, at der er tale om egentlig afhængighed? Dét er omdrejningspunktet for dette kursus i selskab med psykolog David Madsen, læge Cecilie Federspiel og medlem af regeringens tech-udvalg Mie Oehlenschläger.

I fællesskab sikrer de, at du i løbet af kursusdagen får:

Viden om gaming- og SoMe-afhængighed, og hvordan det påvirker unges liv og trivsel Kendskab til afhængighedens udtryk, herunder psykologiske, fysiske, adfærdsmæssige og sociale symptomer Forståelse af de underliggende mekanismer og virkemidler, som spil- og SoMe-industrien anvender til at fastholde menneskers opmærksomhed, engagement og tid Viden om forebyggelse og effektive interventioner, herunder Acceptance and Commitment Therapy og narrative samtaleteknikker Indblik i, hvordan du taler med forældre eller andre fagpersoner, som er i berøring med unge, der har et problematisk forbrug af computerspil og SoMe

Du finder mere info om kursusdagens indhold og underviserne herunder.

Læs mere