Alle nyheder
Artikel

Hvad er Metakognitiv Terapi? Få forklaringen her

Hvad er metakognitiv terapi? Hvem kan den hjælpe? Kan alle lære det? Dette er nogle af de spørgsmål vi har stillet ekspert i metakognitiv terapi, Linda Burlan Sørensen.

metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi vinder frem

Metakognitiv terapi vinder mere og mere grund i Danmark på grund af den gode evidens, metoden har vist. Forskningen bag metakognitiv terapi er lovende og viser især gode resultater i behandlingen af depression, angst og stress.

Men hvad er metakognitiv terapi, hvordan adskiller metoden sig fra f.eks. kognitiv terapi, og hvem kan metoden hjælpe? Det er nogle af de spørgsmål, som vi har bedt Linda Burlan Sørensen om at besvare.

Linda er ekspert i metakognitiv terapi og underviser på vores intensive kursusforløb i metakognitiv terapi og vores 2 dages kursus Flyt fokus fra angsten med den metakognitive retning. Linda vil i artiklen komme mere ind på vores grunduddannelse i metakognitiv terapi, hvem den henvender sig til, og hvad du får med hjem, hvis du deltager.

Er du mere til video-indhold?

Se vores video-interview med selvsamme Linda Burlan Sørensen herunder.

 

Hvad er metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi er en redskabsbaseret behandlingsmetode, som hører under den 3. bølge af kognitive terapier. Denne behandlingsform er transdiagnostisk, hvilket betyder, at den kan anvendes i forbindelse med mange forskellige psykiske problematikker.

Der er tale om en relativt ny retning inden for psykologien, og den er markant anderledes i forhold til de fleste andre psykoterapeutiske traditioner. Hvor man i andre terapiformer tillægger tanker og følelser en stor betydning for individets psykiske trivsel, mener man ud fra en metakognitiv tilgang, at tankernes konkrete indhold ikke spiller en afgørende rolle. Det gør til gengæld, HVAD man stiller op med tankerne eller følelserne.

Det er altså vores respons på egne tanker og følelser, der har en afgørende betydning for vores psykiske liv.

Mange psykologiske vanskeligheder opstår nemlig, når vi fokuserer overdrevent meget på nogle bestemte kognitioner såsom bekymringer, spekulationer, grublerier, symptomtjek, monitorering af inde- eller udefrakommende trusler mm. Dette psykiske fænomen kaldes for CAS (Kognitivt Opmærksomhedssyndrom) og kan findes bag mange psykiske problematikker og primært i forbindelse med angst- og depressionslidelser. Når man får et indblik i, hvordan CAS dannes, kan man gå ind og arbejde aktivt forebyggende ved bl.a. at minimere risikoen for CAS-udvikling – eller retroaktivt ved at minimere eksisterende CAS.

Med andre ord er det helt naturligt og forventeligt at have alt muligt tankemæssigt indhold og herunder tanker, som er negative, påtrængende, urealistiske, irriterende og ikke konstruktive eller katastrofetanker, og dette indhold behøver vi hverken forsøge at fjerne eller ændre til noget andet. Til gengæld kan vi med fordel lære at få en fleksibel kontrol over vores opmærksomhed, således at vi selv kan vælge, hvor meget eller hvor lidt fokus udvalgte tanker får. Kort sagt opstår det psykologiske problem ikke grundet nogle bestemte tanker med grundet ineffektive eller problematiske copingsstrategier: Det er IKKE vigtigt, hvad du tænker, men det er afgørende vigtigt, HVAD du stiller op med tanken, når den kommer.

Vi har alle overbevisninger (metaantagelser) om, hvordan tanker, følelser og kognitive processer (fx hukommelse, opmærksomhed, koncentrationsevne osv.) fungerer, eller hvor stor betydning bestemte tanker eller følelser skal have. Det er netop disse overordnede overbevisninger om tanker, følelser og andre psykiske fænomener, metakognitiv terapi beskæftiger sig med.

Se kursusforløbet i metakognitiv terapi

Hvordan adskiller metakognitiv terapi sig fra kognitiv terapi?

I kognitiv terapi arbejder man hovedsageligt på et objektniveau, hvilket betyder at man arbejder ud fra den antagelse, at tanken/kognitionen er af betydning for den resulterende følelse, og derfor skal de såkaldte uhensigtsmæssige tanker omstruktureres til noget mere hensigtsmæssigt. I metakognitiv terapi anser man hverken tanken eller følelsen som værende problematiske ift. psykisk mistrivsel eller en udviklingen af angst- eller depressionssymptomer.

Det er copingen, der her er afgørende, dvs. hvad man stiller op med den tanke, der måtte dukke op. Man arbejder udelukkende på et metakognitivt niveau, hvor man kigger på metaprocesser såsom: Hvorfor fokuserer man overdrevent meget på en bestemt tanke? Kan man reducere den tid, som man bruger på at være i kontakt med disse tanker? Hvad er det følelsesmæssige resultat af fx 5 timers daglige bekymringstanker? Der er fokus på opmærksomhedstræning, således at personen selv kan lære at styre sin opmærksomhed/sit fokus til og fra bestemte tanker.

Er der nogen målgrupper, som metakognitiv terapi passer specielt godt til?

Den metakognitive metode er især virksom i forbindelse med angst-, stress og depressionsproblematikker. Dette kan forklares med, at de hernævnte tilstande alle omfatter CAS, dvs. en overdreven fokusering på nogle bestemte tankeprocesser som fx bekymringer og grublerier.

Kan du fortælle lidt om formålet med kursusforløbet?

Formålet er at introducere deltagerne for en ny psykologisk tankegang, som kan betragtes som et paradigmeskift. At arbejde så konsekvent på et metakognitivt niveau er helt unikt og meget anderledes end det, man ellers er vant til at gøre, når man tænker ”terapi”.

Hvem henvender kursusforløbet sig til?

Alle, der gerne vil vide mere om denne retning. Metakognitiv terapi er som nævnt transdiagnostisk. Det betyder, at den kan anvendes i forbindelse med mange forskellige psykiske problematikker.

Kan metakognitiv terapi læres af alle?

Metakognitiv terapi udøves som regel af uddannede folk (fx psykologer), men alle kan med fordel lære mere om den metakognitive tilgang, eftersom det primært er et bestemt tankesæt, man skal forstå. Der er redskaber, der kan bruges af alle, og de behøver ikke nødvendigvis blive brugt i terapeutisk øjemed. Alle kan være med til at arbejde med opmærksomheden på en bestemt måde samt hjælpe andre med at forstå, hvordan CAS fungerer, og hvad de evt. selv kan gøre for at minimere det.

Hvad får man med hjem fra kurset om metakognitiv terapi?

Man får en ny viden med hjem; en helt anden måde at tænke psyke og psykiske processer generelt. Desuden får man en hel del redskaber med hjem, og de kan anvendes med det samme. Alle kan anvende disse redskaber samt med fordel dele dem med andre. Det samme gælder den nye viden – denne nye måde at forstå sig selv og andre på.

Se mere om: kursusforløbet i metakognitiv terapi 

Hvad får man med hjem fra kurset “Flyt fokus fra angsten med den metakognitive tilgang?”

På dette udbytterige kursus er der særligt fokus på angst, og på hvordan den metakognitive tilgang kan hjælpe angstramte borgere. Metakognitive terapi er nemlig en tilgang, der har vist sig særlig effektiv mod angst.

Med hjem fra kurset kan du bl.a. tage: Viden om metakognitive processer, gennemgang af CAS, konkrete psykoterapeutiske redskaber og anbefalinger til at yde den bedste støtte.

Se mere om: Flyt fokus fra angsten med den metakognitive retning

Relevante arrangementer

Metakognitiv terapi
Kursusforløb

Metakognitiv terapi

Sjælland

Lær metakognitive redskaber og øvelser på dette kursusforløb med psykoterapeut MPF og institutleder Betina Buono i spidsen.

I løbet af 4 dage sørger hun for, at din faglige rygsæk bliver fyldt godt op, bl.a. med:

Viden om sammenhængen mellem metakognitioner og psykisk (mis)trivsel Viden om afkoblet opmærksomhed (Detached Mindfulness) Forståelse af din egen rolle og eventuelle bias i arbejdet med borgere/klienter Indsigt i metakognitive skemaer, sagsformuleringer og cases Kompetencer til at anvende metakognitive redskaber og øvelser i praksis

Undervisningen veksler mellem evidensbaserede teoretiske oplæg og inddragelse af dig og de øvrige deltagere.

Rul længere ned på siden for at få mere at vide om forløbets opbygning, indhold og underviser.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Metakognitiv terapi og angst: Flyt fokus fra angsten med den metakognitive tilgang
2-dages kursus

Metakognitiv terapi og angst: Flyt fokus fra angsten med den metakognitive tilgang

Sjælland

Metakognitiv terapi og angst: Angst kan være lammende og gøre hverdagen uoverskuelig, hvis den får for meget magt. På dette udbytterige kursus får du viden om metakognitiv terapi, som er en af de tilgange, der har vist sig effektiv mod angst.

På kurset er der særligt fokus på social og generaliseret angst. Når du deltager på kurset, opnår du bl.a:

Viden om metakognitive processer, der skaber, vedligeholder og evt. forstærker social angst En gennemgang af kognitivt opmærksomhedssyndrom (CAS) Konkrete og straks anvendelige metakognitive psykoterapeutiske redskaber ift. borgerarbejdet Anbefalinger til, hvad omgivelserne bør eller ikke bør gøre for at yde den bedste støtte

Hele vejen igennem kommer du i selskab med den dygtige underviser Linda Burlan Sørensen, som er specialist i metakognitiv terapi. Frokost, middag og overnatning i enkeltværelse er inkluderet i prisen

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Den metakognitive bølge – samlet uddannelse i Mindfulness, CFT og ACT
Uddannelse

Den metakognitive bølge – samlet uddannelse i Mindfulness, CFT og ACT

Fyn

Tag denne uddannelse i det, vi betegner “den metakognitive bølge”, og få flere miniuddannelser i én uddannelse. 

På uddannelsen bliver du undervist i tredje og nyeste bølge kognitiv adfærdsterapi og i de metakognitive tilgange Mindfulness, Compassion Focused Therapy (CFT) og Acceptance and Commitment Therapy (ACT).

Undervejs vil du bl.a. få undervisning i: 

Hvad “den metakognitive bølge” er Hvordan den metakognitive tilgange handler om at lære at være med dét, der er Hvordan du kan hjælpe mennesker med at bringe balance i deres affektsystemer At arbejde med psykiske udfordringer ud fra en metakognitiv tilgang
Læs mere
Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere