I Danmark lever op mod 350.000 danskere med angst - et tal, som de seneste år er steget og særligt blandt unge. Hverdagens gøremål som eks. et besøg hos købmanden, en tur med offentlig transport, eller drømme om uddannelse eller job kan føles som et uoverskueligt projekt. Men med den rette hjælp er drømmen ikke uopnåelig. Det er derfor vigtigt, at vi støtter og hjælper vores borgere med at håndtere angsten, så vi kan gøre en forskel for den enkelte borger, så borgerens liv ikke går i stå på grund af angsten.
Er du i tvivl om hvad Metakognitiv terapi er? Læs vores artikel om emnet her.
På dette to dages forløb giver underviser cand.psych.aut., specialist i psykoterapi og supervision Linda Burlan Sørensen dig viden om den metakognitive tilgang i forhold til håndtering af angstproblematikker. Forløbets hovedfokus vil være på social angst og generaliseret angst.
Kort introduktion til metakognitiv terapi
Det er en relativ ny retning indenfor psykologien, og den er markant anderledes i forhold til andre psykoterapeutiske teorier og behandlingsmetoder.Den adskiller sig på mange måder fra andre psykoterapeutiske traditioner. Metoden bliver anvendt både på grund af dens lovende resultater og lette anvendelse i praksis.
Den metakognitive tilgang bygger på, en grundlæggende forståelse om at psykisk mistrivsel og herunder angstproblematikker stammer fra et overdrevent indre fokus på fx. bekymringer, spekulationer, grublerier, symptomtjek, monitorering af inde eller udefra kommende trusler mm.
Dette overdrevne fokus på den type tanker kaldes for CAS – kognitivt opmærksomhedssyndrom. CAS ligger til grund for mange psykiske problematikker, primært ifm angst- og depressionslidelser. Når du får et indblik i, hvordan CAS dannes, kan du aktivt arbejde forebyggende ved bl.a. at minimere risikoen for CAS-udvikling – eller retroaktivt ved at minimere eller fjerne eksisterende CAS.
Metakognitiv terapi i forhold til angstproblematikker
Det er helt naturligt og forventeligt at have et utal af tanker, herunder: negative, påtrængende, urealistiske, irriterende, ikke konstruktive eller katastrofetanker, og dette indhold behøver vi hverken forsøge at fjerne eller ændre. Men til gengæld kan vi lære at få en fleksibel kontrol over vores opmærksomhed, så vi selv kan vælge, hvor meget eller hvor lidt fokus udvalgte tanker får. Kort sagt opstår der psykologiske problemer, med ineffektive eller problematiske copingstrategier: Det er derfor ikke vigtigt, hvad du tænker, men det er afgørende, hvad du stiller op med tankerne, når de kommer.
