Hanne Mette Ochsner Ridder - Musik er omsorg - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Hanne Mette Ochsner Ridder – Musik er omsorg

Musikterapi har vist gode resultater hos ældre med demens. Vi har talt med professor i musikterapi Hanne Mette Ochsner Ridder om hendes erfaringer.

Hanne Mette Ochsner Ridder

Af Jane Straschnaja, JournalistAlle bør have adgang til musik, ikke mindst demensramte mennesker. Sådan lyder ordene fra professor i musikterapi Hanne Mette Ochsner Ridder, som brænder for musikken.

Se også relevant kursus: Urolig og udadreagerende adfærd

Der er ingen helbredelse.

Demens er en fremadskridende sygdom, som svækker et menneskes mentale færdigheder og gør behovet for hjælp og støtte i hverdagen større og større. Selve ordet demens er oprindeligt latin og betyder “væk fra sindet”, og det betegner meget præcist, hvad der sker; for man kan nogen gange have følelsen af at den demensramte forsvinder fra omverdenen og sig selv. Sygdommen er således livsændrende og altoverskyggende, først og fremmest for den, som er ramt.

Men lad os holde fast i at det menneske, vi kender og holder af, stadig ER der, også selvom det nogle gange kun er i små glimt, at vi får den oplevelse.

Hold fast i det gode

Det er mørkt på denne rejse. Det er skræmmende. Men så meget desto mere bliver det essentielt at holde fast i alle de ting, der stadig er mulige i et liv med demens, og det er blandt andet lige her, musikterapien kommer ind i billedet, med alt det, den har at byde på – og det er ikke så lidt endda.

Musik som en menneskeret

Seminarer.dk mødte professor i musikterapi Hanne Mette Ochsner Ridder, og for hende er musik meget mere end blot noget, man kan underholde sig med; musik er simpelthen en menneskeret, og alle bør have adgang til den. Dette gælder ikke mindst, når man er ramt af demens, fordi her kan musik virkelig gøre en forskel. Men det kræver, at vi gør brug af den. Og det er langt fra alle, som gør det, ifølge Hanne Mette.

-Der er helt klart en forskrækkelse over at bruge vores sangstemme, og derfor kræves der i virkeligheden en kulturændring. Vi er nødt til at begynde at opfatte musik på en anden måde, for det her drejer sig ikke om, at vi skal performe; vi skal ikke til audition hos Blachman. Musik er ikke kun til æstetisk nydelse, men er også kommunikation.

Musikalitet er medfødt

Forskning viser blandt andet, at musikterapi kan mindske angst og uro. Musikken virker altså beroligende og har samtidig den forunderlige effekt, at den er i stand til at skabe genkendelse og mere nærvær i den sociale interaktion.

Musik taler til vores sanser og er en kommunikationsform, som gør det muligt for mennesker at nå hinanden.

Se også relevant uddannelse: Neuropædagogik

-Vi er født med en intuitiv musikalitet. Spædbarnets kommunikation med sin omsorgsperson (typisk moren) er faktisk utrolig musikalsk. Så musik er altså noget helt grundlæggende i os, forklarer Hanne Mette og fortsætter:

– Det er klart, at musik ikke er svaret på alt. Nogen har måske større glæde af at tage til en fodboldkamp, men det afhænger alt sammen af, hvad man før har været vant til og glad for.

Alt at vinde

Sammen med sin forskergruppe arbejder Hanne Mette ihærdigt på metoder til at få fagfolk langt mere på banen i forhold til musik. Omdrejningspunktet i projektet er at finde ud af, hvordan man mest effektivt videregiver musikterapiens utrolige ressourcer til professionelle faggrupper rundt om i landet, således at de kan implementere det i deres daglige arbejde, herunder i det professionelle arbejde med demensramte.

Vi vil rigtig gerne inspirere til at flere aktivt bruger musikken i deres daglige arbejde med mennesker med demens, og det skal vel at mærke ikke kun være dem, ’der kan’ i forvejen. Fordi ALLE kan. Det afgørende er ikke, om man synger rent, det er sagen ganske uvedkommende. Det afgørende er, at man ved at bruge musik rent faktisk formår at aktivere den demensramte på en måde, som ellers kan være meget vanskelig.

Musikkens mange fordele

Selvom man er dement, kan man stadig bevare sin medfødte evne til at nyde musik, til at synge og danse. Og det er vigtigt at holde fast i og dyrke, fordi man gennem disse oplevelser med musikken får opfyldt nogle basale, menneskelige behov. Humøret stiger og samarbejdsvilligheden øges sammen med de kognitive og sociale færdigheder. Desuden peger forskning på, at musik kan være med til at trigge hukommelse og give en følelsesmæssig oplevelse af mening.

Så der er al god grund til at implementere musikterapien i det professionelle arbejde med demente, ifølge Hanne Mette, som i øvrigt selv har oplevet, at der findes plejehjem, hvor man ganske enkelt ikke har adgang til musik. Fjernsynet er obligatorisk. Det har man. Men musik er ikke en fast bestanddel alle steder, og det må der gøres noget ved. Musik bevæger os – og får os til at bevæge os, så vi må se at komme i gang med det i langt højere grad, mener hun.

Se også relevant kursus: Urolig og udadreagerende adfærd

Relevante arrangementer

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet
Kursus

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet

Jylland & Sjælland

Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker (niveau 3 og 4 i svangreomsorgen) gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.

Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.

De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:

Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprog
Læs mere
OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer
Kursus

OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer

Jylland & Sjælland

Det kan være komplekst at arbejde med mennesker med OCD – bl.a. fordi man som fagperson helt utilsigtet kan forstærke og vedligeholde symptomerne. På denne kursusdag præsenterer psykolog Hjalti Jonsson dig for alternative måder at intervenere og bidrager med redskaber til at arbejde med at forbedre din praksis.

Mere konkret betyder det, at du får:

Viden om OCD; årsager, symptomer og mekanismer, som vedligeholder og forstærker lidelsen – med en hel masse eksempler fra praksis Kendskab til forskelle, ligheder og evt. overlap med andre diagnoser Viden om, hvordan du og dine kolleger utilsigtet kan blive viklet ind i OCD-symptomerne og blive en del af de mønstre, som vedligeholder og forstærker symptomerne Viden om og redskaber til, hvad du kan gøre for at støtte og hjælpe den OCD-ramte. Hvilke behandlingsmetoder- og tilgange er mest virksomme ift. OCD?

Vil du vide mere? Så læs med lige herunder.

Læs mere
Bryd tavsheden – lad børn læne sig op ad voksne, når livet er svært
Kursus

Bryd tavsheden – lad børn læne sig op ad voksne, når livet er svært

Jylland & Sjælland

Tag med på denne kursusdag, hvor du bliver klædt på til at støtte børn, når de er ramt af svære livsomstændigheder.

Familieterapeut Karen Glistrup og børnepsykolog Birgitte Ørnstrup står i spidsen for kurset og sætter bl.a. fokus på:

Hvordan du som fagperson taler med børn med hensyntagen til, at de netop er børn Hvordan du får kendskab til bagvedliggende årsager til barnets mistrivsel. F.eks. når et barn er pårørende til forældre eller søskende med psykisk sygdom, eller hvis der er problemer med misbrug i familien Hvordan du udforsker familiens livsomstændigheder og belastninger uden at aktivere skyldfølelse Hvordan du i mødet med barnet kan minimere antallet af spørgsmål, så samtalen fra det usikre barns perspektiv ikke opleves som ubehagelig Hvordan du taler med børn og deres forældre med rette ansvarsfordeling mellem barn og voksen, forælder og fagprofessionel

Læs videre herunder for at få mere at vide om dagens indhold og underviserne.

Læs mere
Gaming- og SoMe-afhængighed – Sådan hjælper du unge med et lidelsesfuldt skærmforbrug
Kursus

Gaming- og SoMe-afhængighed – Sådan hjælper du unge med et lidelsesfuldt skærmforbrug

Jylland & Sjælland

Hvordan hjælper du bedst unge, som er blevet suget så langt ind i gaming og/eller sociale medier, at der er tale om egentlig afhængighed? Dét er omdrejningspunktet for dette kursus i selskab med psykolog David Madsen, læge Cecilie Federspiel og medlem af regeringens tech-udvalg Mie Oehlenschläger.

I fællesskab sikrer de, at du i løbet af kursusdagen får:

Viden om gaming- og SoMe-afhængighed, og hvordan det påvirker unges liv og trivsel Kendskab til afhængighedens udtryk, herunder psykologiske, fysiske, adfærdsmæssige og sociale symptomer Forståelse af de underliggende mekanismer og virkemidler, som spil- og SoMe-industrien anvender til at fastholde menneskers opmærksomhed, engagement og tid Viden om forebyggelse og effektive interventioner, herunder Acceptance and Commitment Therapy og narrative samtaleteknikker Indblik i, hvordan du taler med forældre eller andre fagpersoner, som er i berøring med unge, der har et problematisk forbrug af computerspil og SoMe

Du finder mere info om kursusdagens indhold og underviserne herunder.

Læs mere