Der kan være mange fælder på vejen, når man skal hjælpe personer med anden etnisk baggrund i beskæftigelse. Her er nogle tip til at undgå en del af faldgruberne. Roshan har siddet i et syrisk fængsel i en celle, hvor der lå lig omkring ham. Når han ikke selv blev tortureret, kunne han høre andre, der blev det.
Ofte gik der mange dage mellem, han fik noget at spise. Når han ikke var i sin celle, havde han til opgave at stable lig.
Se også relevant arrangement: Arbejdsmarkedstilknytning af borgere med anden etnisk baggrund
Roshan er nu i sikkerhed i Danmark med sin kone og fem børn, men han er stærkt traumatiseret. Han har ikke sovet mere end tre timer sammenhængende de seneste fire år. Hver nat møder han sine bødler, og han har flashbacks både i vågen og sovende tilstand.
For nyligt blev Roshan indkaldt til et møde i jobcenteret, hvortil der var afsat en halv time. Reelt var tiden mere knap, for alt skulle gå gennem en tolk. Rammen var et trangt lokale, og Roshan blev placeret længst væk fra døren.
Situationen her er sat på spidsen, men den kommer tæt på, hvad Mads Bentzen og hans 23 medarbejdere i Center for Integration af og til oplever, når de tager med flygtninge til møder i jobcentret.
Center for Integrations primære opgave er at få familien til fungere og dermed undgå en anbringelse, men i den proces kommer medarbejderne så tæt på familierne, at de også bliver brugt som bindeled mellem jobcenteret og familien. Og her oplever de tit, at møderne afføder store frustrationer hos både sagsbehandlere og borgere.
Tolkens alt for store rolle
“Vi oplever mange forskellige typer af jobcenter-sagsbehandlere, og vi ser lige så mange måder at afholde møder på. Der er et utal af småting, man skal tage højde for, når man designer de her møder. Man skal overveje, hvad det er for en type rum, man skal sidde i, og hvor den, der er indkaldt til mødet, skal sidde i forhold til døren og i forhold til tolken. Og taler borgeren eksempelvis kurdisk, er det vigtigt, at tolken taler den rette dialekt”, siger Mads Bentzen.
Tolkens rolle er et felt, som han mener, der skal være større opmærksomhed omkring.
“Vi oplever af og til, at sagsbehandleren ubevidst kommer til at tale mere til tolken end til borgeren. Sagsbehandleren siger f.eks.: Vil du ikke sige til ham, at han skal møde i sin praktik. Det har en ret stor effekt på folk, når der ikke bliver talt med dem, men om dem i tredje person. Konsekvensen er, at borgeren risikerer at danne alliance med tolken og ikke med sagsbehandleren, og til sidst kommer det hele til at bero på, hvor dygtig tolken er. Det kan man ikke basere ret meget på, for de er der kun på grund af et sprog og er ikke nødvendigvis dygtige til at forstå, hvad der er på spil i øvrigt. Derfor er det vigtigt at være bevidst om en tydelig rollefordeling”, uddyber Mads Bentzen.
Positive eksempler med flygtninge og sagsbehandlere
Han er meget opmærksom på, at opgaven er svær for sagsbehandlerne i jobcentrene, fordi de er voldsomt pressede af mange sager og store dokumentationskrav.
“Så det, jeg gerne vil inspirere til, er tæt på noget, der ikke lader sig gøre. Men i nogle jobcentre møder vi sagsbehandlere, der har sat god tid af og endda nogle, som har sat et tændt stearinlys på bordet. Vi møder nogle, som er bevidste om, at det er vigtigt at holde pauser. Og vi møder nogle, som samarbejder med familieafdelingen og på den måde bruger sådan nogle som os, der kender familien godt i forvejen”, fortæller han.
Mads Bentzen deler meget gerne ud af både de gode og mindre gode erfaringer om flygtninge og jobcentre:
“Vi vil gerne vidensdele så meget som muligt, så vi kan bidrage til, at der skabes en god relation mellem sagsbehandleren og borgeren”, siger han.
Se også relevant arrangement: Arbejdsmarkedstilknytning af borgere med anden etnisk baggrund
Blå bog
Mads Bentzen
- Født 1973
- Underviser på Seminar.dk’s kursus “Arbejdsmarkedstilknytning af borgere med anden etnisk baggrund”.
- Indehaver af Center for Integration, som han startede i december 2016.
- Uddannet pædagog og har mange års erfaring fra opholdssteder og døgninstitutioner.
- 2008-2011 arbejdede han med nogle af de mest kriminelle unge i Aarhus Kommune – herunder pædagogisk tilsyn med komplicerede anbringelser. Her blev han stærkt optaget af opvækstbetingelserne for børn med traumatiserede forældre.
- 2011-2016 Ansat i Integrationsnet under Dansk Flygtningehjælp – pædagogisk konsulent og afdelingsleder for Børn og Familie, herunder opbygning af en behandlingsenhed.
- 2016 Områdeleder for Pædagogisk Enhed i Røde Kors Asylafdeling – ansvar for skole, dag- og fritidstilbud for flygtninge i Jylland og Samsø.
