Artiklen er udgivet i 2014

Hjerneforsker Bruce perry med hård kritik af vores opbygning af samfundet

Den amerikanske hjerneforsker Bruce Perry har tidligere revset alverdens læger og kritiseret den moderne form for behandling af børn med ADHD. Nu er han igen i samfundskritikerens rolle. For da han holdt tale ved den amerikanske NatCon14-konference, blev der rettet skarpe skud mod vores opbygning af samfundet, som han mener strider mod vores menneskelige behov for at være sammen med andre mennesker. Det skader vores hjerners udvikling og evne til at opbygge essentielle menneskelige evner, så som empati og medfølelse.

I talen sagde han bl.a.:

“Det, der er sket i den moderne verden de sidste par hundrede år, er, at vi har opfundet os selv, med gode intentioner, op i et hjørne. Vi har opfundet os selv ind i en model for børneomsorg, en model for uddannelse og en model for opbygning af vores samfund, der fundamentalt ikke respekterer to af de største gaver som mennesket besidder.

• Den første gave er: Den menneskelige hjernes bemærkelsesværdige formbarhed
• Den anden er: Den fundamentale relationelle menneskelige natur

En stor del af de problemer vi ser i det moderne samfund, bunder i at vi ikke formår at udnytte denne viden, vi har om menneskets hjerne og relationelle natur.

“ – Vores moderne samfund, drager ikke fordel af nogen af disse biologiske fordele. Derfor er vi meget mere sårbare/udsatte for mentale, sociale, kognitive og fysiske sundhedsproblemer.”

Vil du vide mere om ADHD? Se vores ADHD uddannelse med Dr. Russell Barkley

Hjerneforsker: “Forståelse af hjernen skal løse samfundsproblemer“

Hvis vi skal løse nogle af de samfundsproblemer, skal vi forstå vores hjernes naturlige udviklingsplatform, for derigennem at se hvilke forhold vi har kunne udvikle os og trives under.

“ – Mennesker er biologiske væsener, vi har bestemte genetiske gaver eller evner om man vil. Alle arter har sådanne genetiske evner, der hjælper dem med at passe ind i det genetiske tandhjul, som de er udviklede til at passe ind i.” Forklarer Perry og fortsætter

“ – Det tandhjul som vi er udviklede til at passe ind i, den måde vi kunne overleve på, var ved at udvikle forhold og små samfund, hvor vi arbejder sammen som en gruppe. Mennesker er neurobiologisk udviklet til eksistere i sammenhæng med andre. Hele vores fysiologi er designet til at kunne koble sig sammen med andre.

Vil du vide mere om ADHD? Se vores ADHD uddannelse med Dr. Russell Barkley

Store dele af vores hjerne er designet til at læse og forstå de nonverbale signaler, som andre mennesker udsender. Måden vores hoveder er designet, hvor ansigtet og øjnene peger mod andre mennesker, og vores ører opfanger lydbølger i et autitivt leje, hvor formålet er at lytte til sprog. Vi har et sensoraparat i vores hud, der er beregnet til at blive berørt, ikke for at mærke smerte, men for at vi kan mærke når nogen kærtegner os. Vores hjerne er et socialt organ, vi er et socialt dyr.”

Grupper er nøglen til menneskets succes på jorden

Hvis man kigger på hvordan vi som dyreart har overlevet skyldes det ifølge Bruce Perry vores evne til at interagere og knytte sociale bånd. For hvis ikke vi gjorde det, var vi blevet udryddet – ofret på den naturlige udvælgelses bål.

“ – Hvis man kigger på hvordan mennesker har levet og overlevet på jorden, så har vi intet naturligt skjold på kroppen, vi har ingen naturlige våben, vi er ikke særligt gode til kamouflere os, vi er ikke specielt hurtige, så mennesker er ret basalt “Meat on feet” for resten af dyreriget.

Den eneste måde vi kunne overleve på var ved at danne grupper, små samarbejdende enheder, der delte hvad der blev fanget og hvad der blev samlet. Den typiske gruppe var en udviklingsmæssig heterogen, multi familiær og multigenerationel gruppe, på omkring 40 – 50 personer. Hvis du blev født og opvoksede i sådan en gruppe, ville antallet af højere udviklede, voksne personer, der ville deltage i at tage vare på dig, opdrage dig, beskytte dig og så videre, være 4 voksne til et barn. I vores samfund synes vi det er godt hvis der i vores institutioner er 1 voksen til 6  børn. Det er 1/24. af hvad hjernen kan drage nytte af og har brug for.”

Det moderne samfund hjælper ikke mennesket

Nutidens samfund tilgodeser ikke samme udnyttelse af hjernen og derigennem mennesket, via hjernens basale og fundamentale trang til sammenhold og social stimulans, som  fortidsmenneskets grupper, tvært imod er nogle af samfundets store udfordringer en reaktion på fraværet af interaktion og kontakt mellem mennesker.

“ – Hvis man kigger på hvordan vi har opfundet nutiden, så er vi blevet mere og mere opdelt. Det ironiske er at vi lever i større og større grupper, men er blevet meget mere isolerede undergrupper. Vi bliver mere urbaniserede og vores familier, der lever sammen under samme tag, bliver stadig mindre og mindre. Vi er fundamentalt mere fragmenterede, og ovenpå denne fragmentation af de grupper vi kunne drage nytte af, har vi digitaliseringen.

Den gennemsnitlige amerikaner bruger 11 timer om dagen på at interagere med digitale medier, og ikke sammen med rigtige mennesker af kød og blod. Jeg vil ikke sige at elektroniske dimser er djævelen, men når man ser dem i en kontekst af hjernens udvikling og hvordan mennesker udvikler sig, i sidste ende en kontekst der handler om hvordan vi er i stand til at udtrykke vores medfølelse og medmenneskelighed, så kan man ikke lade være med at stille spørgsmål til den måde vi alle bliver mere fragmenterede og usammenhængende som gruppe på, ved hjælp af digitaliseringen.”

Vil du vide mere om ADHD? Se vores ADHD uddannelse med Dr. Russell Barkley

Problemet er at vi lader elektronikken og multitasking tage fokus, selv når vi er midt i aktioner, der er fysiologisk nødvendige og meningsfulde. Eksempelvis er det tit at telefonen ringer midt i en analog samtale, og man afbryder den  sociale sammenhæng i samtalen, for at se på telefonen. Det kunne jo være vigtigt. På den måde skyder vi os selv i foden, for den analoge samtale og interaktion med et andet menneske af kød og blod er regulerende og belønnende, det er telefonen ikke. Men vi kigger alligevel på den. Op til 150 gange om dagen lader vi digital teknologi afbryde samtaler og interaktion, face to face, med andre menesker”

Konklusionen: Er vi på vej mod afgrunden?

Konklusionen for hjerneforsker Bruce Perry er en kende dystopisk, men indeholder samtidig et opråb om at vi jo selv kan vælge hvad det er vi vil videregive til næste generation. Det vigtige, synes Bruce Perry at konkludere, er bare at vælge det der er godt for mennesket, for at vi kan blive ved med at være mennesker og træffe valg der ikke er modstridende i forhold til menneskets natur.

“ – Konklusionen er at det relationelle landskab er ved at ændre sig. De områder af vores hjerne der tillader os at være mennesker og menneskelige, omsorgsfulde og empatiske, kræver erfaring, for at blive fuldt udviklede. Vi forventer ikke at et barn der aldrig har lært russisk at kunne snakke russisk, så hvordan kan vi forvente at en person der aldrig er blevet elsket, at elske.

Vi har skabt en interessant situation, hvor vi snakker om fattigdom.

Men hvad er fattigdom? Den sundeste familie jeg nogensinde har mødt havde ikke saltet til et æg, men de var utroligt rige i relationer, hvorimod jeg også kender utroligt velstillede familier, der er fattige på relationer.

Vi har børn i ubemidlede familier, der har flere materielle goder, end vores forældre havde, men som, set over en sociokulturel skala, i den grad mangler at der er nogen der lægger mærke til dem, og som rører dem – de savner relationel sammenhæng med andre.

Hvis ikke vi ændrer dette, forpasser vi en utrolig stor mulighed for at ændre vores sårbarhed overfor fysiske og psykiske lidelser. Fordi det neurobiologiske systemsæt, der er med til at forme og vedligeholde forhold, hænger sammen med regulering- stressrespons- og belønnings-neurobiologien, så hænger alle de problemer der har med disse neurobiologiske systemer sammen med, hvor god din relationelle neurobiologi er. Problemer som eksempelvis at trøstespise, indtagelse af stoffer eller vores fysiske sundhed”.

“Vi bruger ofte ordet uafhængig, men sandheden er, at der ikke har været et eneste menneske på denne planet, der har været uafhængig, nogensinde” Bruce Perry, 2014.

Vil du vide mere om ADHD? Se vores ADHD uddannelse med Dr. Russell Barkley