Hjerneforsker: Det moderne samfund hjælper ikke mennesket - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Hjerneforsker: Det moderne samfund hjælper ikke mennesket

Læs her noget af det, Bruce Perry sagde i sin tale på NatCon14-konferencen.

Bruce Perry

Artiklen er udgivet i 2014


Den amerikanske hjerneforsker Bruce Perry har tidligere revset alverdens læger og kritiseret den moderne form for behandling af børn med ADHD. Nu er han igen i samfundskritikerens rolle. For da han holdt tale ved den amerikanske NatCon14-konference, blev der rettet skarpe skud mod vores opbygning af samfundet, som han mener strider mod vores menneskelige behov for at være sammen med andre mennesker. Det skader vores hjerners udvikling og evne til at opbygge essentielle menneskelige evner, så som empati og medfølelse.

I talen sagde han bl.a.:

“Det, der er sket i den moderne verden de sidste par hundrede år, er, at vi har opfundet os selv, med gode intentioner, op i et hjørne. Vi har opfundet os selv ind i en model for børneomsorg, en model for uddannelse og en model for opbygning af vores samfund, der fundamentalt ikke respekterer to af de største gaver som mennesket besidder.

  • Den første gave er: Den menneskelige hjernes bemærkelsesværdige formbarhed
  • Den anden er: Den fundamentale relationelle menneskelige natur

En stor del af de problemer vi ser i det moderne samfund, bunder i at vi ikke formår at udnytte denne viden, vi har om menneskets hjerne og relationelle natur.

“ – Vores moderne samfund, drager ikke fordel af nogen af disse biologiske fordele. Derfor er vi meget mere sårbare/udsatte for mentale, sociale, kognitive og fysiske sundhedsproblemer.”

Forståelse af hjernen skal løse samfundsproblemer

Hvis vi skal løse nogle af de samfundsproblemer, skal vi forstå vores hjernes naturlige udviklingsplatform, for derigennem at se hvilke forhold vi har kunne udvikle os og trives under.

“ – Mennesker er biologiske væsener, vi har bestemte genetiske gaver eller evner om man vil. Alle arter har sådanne genetiske evner, der hjælper dem med at passe ind i det genetiske tandhjul, som de er udviklede til at passe ind i.” Forklarer Perry og fortsætter

“ – Det tandhjul som vi er udviklede til at passe ind i, den måde vi kunne overleve på, var ved at udvikle forhold og små samfund, hvor vi arbejder sammen som en gruppe. Mennesker er neurobiologisk udviklet til eksistere i sammenhæng med andre. Hele vores fysiologi er designet til at kunne koble sig sammen med andre.

Store dele af vores hjerne er designet til at læse og forstå de nonverbale signaler, som andre mennesker udsender. Måden vores hoveder er designet, hvor ansigtet og øjnene peger mod andre mennesker, og vores ører opfanger lydbølger i et autitivt leje, hvor formålet er at lytte til sprog. Vi har et sensoraparat i vores hud, der er beregnet til at blive berørt, ikke for at mærke smerte, men for at vi kan mærke når nogen kærtegner os. Vores hjerne er et socialt organ, vi er et socialt dyr.”

Grupper er nøglen til menneskets succes på jorden

Hvis man kigger på hvordan vi som dyreart har overlevet skyldes det ifølge Bruce Perry vores evne til at interagere og knytte sociale bånd. For hvis ikke vi gjorde det, var vi blevet udryddet – ofret på den naturlige udvælgelses bål.

“ – Hvis man kigger på hvordan mennesker har levet og overlevet på jorden, så har vi intet naturligt skjold på kroppen, vi har ingen naturlige våben, vi er ikke særligt gode til kamouflere os, vi er ikke specielt hurtige, så mennesker er ret basalt “Meat on feet” for resten af dyreriget.

Den eneste måde vi kunne overleve på var ved at danne grupper, små samarbejdende enheder, der delte hvad der blev fanget og hvad der blev samlet. Den typiske gruppe var en udviklingsmæssig heterogen, multi familiær og multigenerationel gruppe, på omkring 40 – 50 personer. Hvis du blev født og opvoksede i sådan en gruppe, ville antallet af højere udviklede, voksne personer, der ville deltage i at tage vare på dig, opdrage dig, beskytte dig og så videre, være 4 voksne til et barn. I vores samfund synes vi det er godt hvis der i vores institutioner er 1 voksen til 6  børn. Det er 1/24. af hvad hjernen kan drage nytte af og har brug for.”

Det moderne samfund hjælper ikke mennesket

Nutidens samfund tilgodeser ikke samme udnyttelse af hjernen og derigennem mennesket, via hjernens basale og fundamentale trang til sammenhold og social stimulans, som  fortidsmenneskets grupper, tvært imod er nogle af samfundets store udfordringer en reaktion på fraværet af interaktion og kontakt mellem mennesker.

“ – Hvis man kigger på hvordan vi har opfundet nutiden, så er vi blevet mere og mere opdelt. Det ironiske er at vi lever i større og større grupper, men er blevet meget mere isolerede undergrupper. Vi bliver mere urbaniserede og vores familier, der lever sammen under samme tag, bliver stadig mindre og mindre. Vi er fundamentalt mere fragmenterede, og ovenpå denne fragmentation af de grupper vi kunne drage nytte af, har vi digitaliseringen.

Den gennemsnitlige amerikaner bruger 11 timer om dagen på at interagere med digitale medier, og ikke sammen med rigtige mennesker af kød og blod. Jeg vil ikke sige at elektroniske dimser er djævelen, men når man ser dem i en kontekst af hjernens udvikling og hvordan mennesker udvikler sig, i sidste ende en kontekst der handler om hvordan vi er i stand til at udtrykke vores medfølelse og medmenneskelighed, så kan man ikke lade være med at stille spørgsmål til den måde vi alle bliver mere fragmenterede og usammenhængende som gruppe på, ved hjælp af digitaliseringen.”

Problemet er at vi lader elektronikken og multitasking tage fokus, selv når vi er midt i aktioner, der er fysiologisk nødvendige og meningsfulde. Eksempelvis er det tit at telefonen ringer midt i en analog samtale, og man afbryder den  sociale sammenhæng i samtalen, for at se på telefonen. Det kunne jo være vigtigt. På den måde skyder vi os selv i foden, for den analoge samtale og interaktion med et andet menneske af kød og blod er regulerende og belønnende, det er telefonen ikke. Men vi kigger alligevel på den. Op til 150 gange om dagen lader vi digital teknologi afbryde samtaler og interaktion, face to face, med andre menesker”

Konklusionen: Er vi på vej mod afgrunden?

Konklusionen for Bruce Perry er en kende dystopisk, men indeholder samtidig et opråb om at vi jo selv kan vælge hvad det er vi vil videregive til næste generation. Det vigtige, synes Bruce Perry at konkludere, er bare at vælge det der er godt for mennesket, for at vi kan blive ved med at være mennesker og træffe valg der ikke er modstridende i forhold til menneskets natur.

“ – Konklusionen er at det relationelle landskab er ved at ændre sig. De områder af vores hjerne der tillader os at være mennesker og menneskelige, omsorgsfulde og empatiske, kræver erfaring, for at blive fuldt udviklede. Vi forventer ikke at et barn der aldrig har lært russisk at kunne snakke russisk, så hvordan kan vi forvente at en person der aldrig er blevet elsket, at elske.

Vi har skabt en interessant situation, hvor vi snakker om fattigdom.

Men hvad er fattigdom? Den sundeste familie jeg nogensinde har mødt havde ikke saltet til et æg, men de var utroligt rige i relationer, hvorimod jeg også kender utroligt velstillede familier, der er fattige på relationer.

Vi har børn i ubemidlede familier, der har flere materielle goder, end vores forældre havde, men som, set over en sociokulturel skala, i den grad mangler at der er nogen der lægger mærke til dem, og som rører dem – de savner relationel sammenhæng med andre.

Hvis ikke vi ændrer dette, forpasser vi en utrolig stor mulighed for at ændre vores sårbarhed overfor fysiske og psykiske lidelser. Fordi det neurobiologiske systemsæt, der er med til at forme og vedligeholde forhold, hænger sammen med regulering- stressrespons- og belønnings-neurobiologien, så hænger alle de problemer der har med disse neurobiologiske systemer sammen med, hvor god din relationelle neurobiologi er. Problemer som eksempelvis at trøstespise, indtagelse af stoffer eller vores fysiske sundhed”.

“Vi bruger ofte ordet uafhængig, men sandheden er, at der ikke har været et eneste menneske på denne planet, der har været uafhængig, nogensinde” Bruce Perry, 2014.

Relevante arrangementer

Når traumer sætter sig i kroppen
Kursus

Når traumer sætter sig i kroppen

Jylland & Sjælland

Opnå en større forståelse for kroppens reaktioner på traumer, så du kan være med til at styrke trivslen for børn, unge og voksne med traumer. Det sker på denne kursusdag, der tager afsæt i den psykosomatiske traumemodel.

Din underviser er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Gitte Retbøll, og hun sørger for, at du får:

Indsigt i, hvordan du kan tale om traumer og et indblik i, hvordan traumer opstår i barndommen og følger mennesker op igennem livet  Indsigt i, hvorfor det er vigtigt at spørge “Hvad er der sket dig”, når du møder en person med et traume  Indsigt i, hvordan kroppen reagerer på traumer, f.eks. barndomstraumer  Viden om, hvordan traumer sætter sig i kroppen som eksempelvis smerter eller ubehag  Viden om, hvordan smerterne forløses, når traumet behandles 

 

Læs mere
DLD – en overset sproglig udviklingsforstyrrelse
Kursus

DLD – en overset sproglig udviklingsforstyrrelse

Jylland & Sjælland

Det anslås, at 7-8% af alle børn har Developmental Language Disorder (DLD), udviklingsmæssig sprogforstyrrelse. Der er dog tale om et skjult handicap, som ofte er svært at opdage. Tag derfor med på denne temadag, som giver dig kompetencer til at spotte og hjælpe børn og unge med DLD. Mere konkret får du:

Viden om generel og forsinket sprogudvikling hos børn Konkret og håndgribelig viden om DLD Redskaber til at spotte de børn, som har brug for hjælp En lang række konkrete og praksisnære tips til, hvordan du kan hjælpe børn med DLD Gode tips til at finde yderligere viden om DLD

Underviser på dagen er ph.d. og audiologopæd Trine Printz.

Læs mere
Traumer og deres effekt på borgere og fagprofessionelle
Kursus

Traumer og deres effekt på borgere og fagprofessionelle

Jylland & Sjælland

Jo mere du ved og forstår om traumer, des bedre kan du gøre en vedvarende forskel for dine borgere og samtidig passe på dig selv i relationen. Kom derfor med på disse temadage i selskab med Louise Brückner Wiwe, specialist i neuropsykologi og psykopatologi, samt Camilla Bechsgaard, cand.psyk. og VISO-specialist.

Ved at tilmelde dig får du to temadage, hhv. en teoridag og en praksisdag, og efter dagene har du:

Opnået en teoretisk forståelse for sammenhængen mellem traumer og udviklingen af bl.a. hjernen, personlighed, sindslidelser, misbrug og spiseforstyrrelser Fået kendskab til ICD-11’s diagnoser af PTSD og kompleks PTSD og kan anvende analyseredskaber til at skabe overblik over borgernes liv og yde støtte Fået indblik i, hvordan du kan være med til at skabe optimale betingelser for en hverdag, som hjælper til at forstå traumernes effekt på nutiden og mindsker effekterne af borgernes traumehåndtering
Læs mere
Skab RO hos borgere med psykiske lidelser
Kursus

Skab RO hos borgere med psykiske lidelser

Jylland & Sjælland

Kom med på dette kursus og få en praksisnær introduktion til træningsmetoden RO-lates, som genskaber kontakten til kroppen.

Når du deltager på kurset, opnår du:

Viden om sammenhængen mellem krop og sind Konkrete redskaber til, hvordan du arbejder ud fra metodens principper Mulighed for at afprøve metoden i praksis

Få mere at vide på siden herunder.

Læs mere