Omsorgsfulde klasseværelser er vigtige! Der er en bevægelse igang i uddannelses og undervisningsmiljøer verden over, der drejer sig om børn og unges karakterdannelse og trivsel i bl.a. undervisningsmiljøer, såsom folkeskolen ungdomsuddannelser eller lignende.
Se også relevant kursus: Børns leg og dannelse
Folkeskolens trivselsrapport viser at det er på høje tid, at sætte børnenes trivsel i fokus og samtidig kan folkeskolereformen nu også mærkes på landets lærerværelser, hvor en betydelig del af lærerstanden går ned med stress eller andre stressrelaterede sygdomme.
Det er vel ikke for meget at mene at der er brug for en anden måde at tænke skolen på. En måde der giver plads til at vi kan lære så meget som muligt, opfylde de krav om eksempelvis den åbne skole, og samtidig blive bedre rustet til at leve i livet, sammen med andre, både for elever og for lærere.
Daniel Golemann, der sammen med systemtænkeren Peter Senge, er ophavsmand til et nyt læringsperspektiv, mener ikke, det er nok at få børn til bare at lære om etik, fordi vi har brug for at synliggøre vores etiske overbevisninger. De skal lære at have etik, at handle etisk og have empati.
Empati er grundlaget – ægte empati
Det hele begynder med børnenes empati og medfølelse – en evne der kan læres, ligesom andre af skolens fokusemner, som matematik og dansk. Empati skaber omsorgsfulde klasseværelser.
I The Triple Fokus beskriver Daniel Golemann tre hovedgrupper for empati og vigtigheden af at kunne behærske disse grupper.
Der er tre hovedgrupper af empati, hver især involverer de forskellige sæt af hjernens kredsløb.
Den første er kognitiv empati: at forstå, hvordan andre mennesker ser verden, og hvordan de tænker over den, og forstå deres perspektiver og mentale modeller. Dette gør os i stand til at sige hvad vi har at sige, på måder en anden person vil forstå.
Den anden er emotionel empati: en hjerne-til-hjerne-binding, som giver os et øjebliks indre fornemmelse af, hvordan den anden person føler, ved at sanse deres følelser fra øjeblik til øjeblik. Dette gør det muligt at have “kemi” i vore forbindelser med mennesker.
De to former for empati er naturligvis meget vigtige, for de er nøglen til at være sammen med andre mennesker.
Den tredje hedder, teknisk set, empatisk bekymring, hvilket fører til empatisk handling. I modsætning til de to andre former for empati, har denne base i den gamle pattedyrs hjernekredsløbs hang til at give og modtage omsorg fra eksempelvis forældre, og det beriger disse kvaliteter.
Denne sidste type empati er uhyre vigtig, for den danner grundlaget for et “omsorgsfuldt klasselokale”.
En sådan klasselokalekultur giver den bedste atmosfære for læring, både kognitivt og emotionelt. Her er der trygt at være, både for lærere og elever og her kan man tage chancer og teste sig selv af, både fagligt, men også menneskeligt. Og det kommer der god læring ud af, mener Daniel Golemann. (Du kan læse hele uddraget af the triple focus på huffington post – klik her)
Tre fokusområder – the tripple focus
Teksten herover er et oversat uddrag fra Daniel Golemanns og Peter Senges nye læringsvision, The triple focus, og forklarer vigtigheden af det ene fokus, det relationelle fokus.
Men Triple fokus indeholder to andre fokusområder, der er ligeså vigtige.
Det indre fokus, der handler om have fokus på børn og unges indre verden. De skal lære at mærke sig selv, forstå og handle på deres følelser. Hermed bliver de også i stand til at koncentrere sig – og de oplever mening og motivation for at lære.
Det relationelle fokus, som handler om at lære børn og unge at forstå andre og føle empati, så de kan sætte sig ind i andre menneskers perspektiv, vise omsorg og medfølelse. På den måde bliver de bedre til at samarbejde, skabe sunde relationer og modvirke eksklusion eller mobning. Ganske som Golemann har taget hul på i citatet ovenfor
Det systemiske fokus der handler om at give børn og unge en forståelse for en større verden hvordan systemer interagerer og skaber net af indbyrdes afhængighed.
Det gør, at de får forståelse for den komplekse verden og relationers betydning for deres læringsprocesser, som planen om den åbne skole bl.a. har introduceret i folkeskolen.
Netop ideen om den åbne skole har siden implementereingen af den nye folkeskolereform, været nedprioriteret, hvilket er forståeligt, da der mangler både midler men også andre ressourcer, som fokus og viden på dette område. Det er med andre ord, svært at få den åbne skole til at lykkes, men her kan the triple fokus muligvis være en hjælp.
For der er vigtige elementer i den åbne skole, der er værd at kæmpe for, som Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri forklarer i et debatindlæg på Danske kommuner:
“Mange elever kalder det en øjenåbner at komme ud i en virksomhed og se, hvordan de abstrakte begreber fra naturfagsundervisningen får en helt konkret betydning. Der er mere schwung over at stå ved siden af en dieselgenerator, som holder et hospital kørende, hvis strømmen forsvinder, end at lære om induktion på tavlen i skolens fysiklokale”
Og hun slutter
“Godt samarbejde mellem skoler og virksomheder kan være nøglen til at løfte udbyttet af undervisningen for flere elever i folkeskolen. Det kunne jo være, at de blev mere dygtige i skolen. Og det er værd at kæmpe for“.
