Opsporingsmodellen: Se børn med psykiske problemer tidligere
Opsporingsmodel hjælper med at se børn med psykiske problemer tidligere og dermed kan fremtidige psykiske lidelser forebygges meget lettere. Vigtigheden af at behandle børn og unge med eksempelvis angst tidligt kan kun prioriteres højt, hvis man spørger Mikael Thastum, der er professor i børnesundhedspsykologi og klinisk børnepsykologi på psykiologisk institut ved Aarhus Universitet og medstifter af Angstklinikken for Børn og Unge.
‘Måske går angsten over af sig selv, men vi ved, at den ubehandlet i op mod otte ud af ti tilfælde kommer tilbage som en boomerang – også i voksenalderen, siger Mikael Thastum. Han peger på, at de fleste voksne med angst oplevede angstproblemerne første gang i barndommen.
Dette bakkes op af Thastums kollega Anders Hede, der er forskningsleder hos TrygFonden.
‘Ubehandlet angst er ikke blot stærkt belastende. Det øger også risikoen for, at man senere får problemer med at gennemføre uddannelse, fastholde job, ender i alkoholmisbrug osv. En tidlig behandling af angst giver mennesker nogle redskaber, som de kan trække på, hvis de senere bliver presset’ siger Anders Hede og mener derfor, det er vigtigt at skride tidligt ind.
Se alle vores kurser og uddannelser om udsatte børn og unge
Opsporingsmodellen: Voksne skal se efter børnenes signaler
Forudsætningen for at kunne hjælpe børn er, at de voksne omkring dem opdager selv små signaler på, at de ikke trives. Tidlig indsats vil typisk ikke være så indgribende i barnets og familiens liv, som en eventuel senere indsats vil være, når problemerne har vokset sig store og fået en alvorlig konsekvens for hele barnets udvikling.
Det fik i efteråret 2009 Servicestyrelsen til at udbyde en opgave til kommunerne om udvikling af en opsporingsmodel som dækkede alderstrinnene 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år. Formålet med modellen er at skabe et redskab der kunne hjælpe de voksne omkring børnene til at se og handlede på de tidlige tegn på problemudvikling hos børn, med henblik på at opkvalificere den tidlige indsats over for socialt udsatte børn.
Servicestyrelsen modtog en række ansøgninger fra kommunerne om deltagelse i udviklingen af en opsporingsmodel, og seks kommuner fik bevilling til at indgå i projektet, nemlig følgende kommuner: Assens, Kerteminde, Norddjurs, Haderslev, Viborg og Vordingborg.
Udviklingen af en model med efterfølgende implementering og afprøvning skulle ske i et samarbejde med en forskningsinstitution. Det blev KORA (det tidligere AKF), der fik opgaven.
Download opsporingsmodellen herunder
Download Vives materiale om opsporingsmodellen her
Succes med trivselsskema
Nu kan de fem kommuner der deltog i udviklingen af den nye opsporingsmodel så høste resultaterne og det peger på en succes. Resultaterne viser, at de fem kommuner opdager børn med problemer halvandet år før end normalt og derfor kan børnene få hjælp tidligere. Jill Melbye, der er programleder for børn og ungeområdet hos Kora,der er den forskningsenhed der står bag modellen er også ganske godt tilfreds.
‘- Det er en succes, fordi vi ser børnene tidligere, og vi kan se, at vi i højere grad får fat i de stille børn, som man nødvendigvis ikke lagde mærke til før – for eksempel børn med angst’, siger Jill Mehlbye.
Trivselsskema sikrer at alle børn bliver set
Et af redskaberne i modellen er et trivselsskema, der skal være med til at kortlægge barnets trivsel og som samtidig sikrer at alle børn bliver set og hørt. Det giver en ro hos de pædagoger der arbejder med skemaet til dagligt.
‘Det giver en ro som pædagog, at jeg ved, at jeg nok skal se alle børn’ siger Lone Olesen, der til dagligt arbejder i Børnehaven unoden i Viborg.
Her bruger man trivseslskemaet i hverdagen og udfylder det tre gange om året. Ud fra skemasvarene bliver børnene inddelt i forskellige kategorier. Hvis de bliver udstyret med en gul eller en rød farve, bliver der holdt et møde med forældrene. Herefter kan en psykolog, talepædagog eller fysioterapeut inddrages alt afhængigt af, hvilket problem barnet har.
‘- Det er ikke sikkert, at det er noget, der udvikler sig, men vi kommer det i forkøbet. Det er det, der er hele effekten af det her skema, at vi tager det i forkøbet, inden det når at boble op’ siger Lone Olesen.
