Opsporingsmodel hjælper med at se børn med psykiske problemer tidligere - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Opsporingsmodel hjælper med at se børn med psykiske problemer tidligere

Tidlig opsporing er altafgørende for børn med psykiske problemer. Med en effektfuld opsporingsmodel kan du fange børns psykiske problemer tidligt. I denne artikel får du sådan en model.

0777_Invitation_Børn-med-psykiske-lidelser_400x292
Opsporingsmodel hjælper med at se børn med psykiske problemer tidligere og dermed kan fremtidige psykiske lidelser forebygges meget lettere.Vigtigheden af at behandle børn og unge med eksempelvis angst tidligt kan kun prioriteres højt, hvis man spørger Mikael Thastum, der er professor i børnesundhedspsykologi og klinisk børnepsykologi på psykiologisk institut ved Aarhus Universitet og medstifter af  Angstklinikken for Børn og Unge.

‘Måske går angsten over af sig selv, men vi ved, at den ubehandlet i op mod otte ud af ti tilfælde kommer tilbage som en boomerang – også i voksenalderen, siger Mikael Thastum. Han peger på, at de fleste voksne med angst oplevede angstproblemerne første gang i barndommen.

Dette bakkes op af Thastums kollega Anders Hede, der er forskningsleder hos TrygFonden.

‘Ubehandlet angst er ikke blot stærkt belastende. Det øger også risikoen for, at man senere får problemer med at gennemføre uddannelse, fastholde job, ender i alkoholmisbrug osv. En tidlig behandling af angst giver mennesker nogle redskaber, som de kan trække på, hvis de senere bliver presset’ siger Anders Hede og mener derfor, det er vigtigt at skride tidligt ind.

Voksne skal se efter børnenes signaler

Forudsætningen for at kunne hjælpe børn er, at de voksne omkring dem opdager selv små signaler på, at de ikke trives. Tidlig indsats vil typisk ikke være så indgribende i barnets og familiens liv, som en eventuel senere indsats vil være, når problemerne har vokset sig store og fået en alvorlig konsekvens for hele barnets udvikling.

Det fik i efteråret 2009 Servicestyrelsen til at udbyde en opgave til kommunerne om udvikling af en opsporingsmodel som dækkede alderstrinnene 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år. Formålet med modellen er at skabe et redskab der kunne hjælpe de voksne omkring børnene til at se og handlede på de tidlige tegn på problemudvikling hos børn, med henblik på at opkvalificere den tidlige indsats over for socialt udsatte børn.

Servicestyrelsen modtog en række ansøgninger fra kommunerne om deltagelse i udviklingen af en opsporingsmodel, og seks kommuner fik bevilling til at indgå i projektet, nemlig følgende kommuner: Assens, Kerteminde, Norddjurs, Haderslev, Viborg og Vordingborg.

Udviklingen af en model med efterfølgende implementering og afprøvning skulle ske i et samarbejde med en forskningsinstitution. Det blev KORA (det tidligere AKF), der fik opgaven.

Download Koras materiale om opsporingsmodellen her

Download Koras inspirationsmateriele til opsporingsmodellen her

Succes med trivselsskema

Nu kan de fem kommuner der deltog i udviklingen af den nye opsporingsmodel så høste resultaterne og det peger på en succes. Resultaterne viser, at de fem kommuner opdager børn med problemer halvandet år før end normalt og derfor kan børnene få hjælp tidligere. Jill Melbye, der er programleder for børn og ungeområdet hos Kora,der er den forskningsenhed der står bag modellen er også ganske godt tilfreds.

‘- Det er en succes, fordi vi ser børnene tidligere, og vi kan se, at vi i højere grad får fat i de stille børn, som man nødvendigvis ikke lagde mærke til før – for eksempel børn med angst’, siger Jill Mehlbye.

Trivselsskema sikrer at alle børn bliver set

Et af redskaberne i modellen er et trivselsskema, der skal være med til at kortlægge barnets trivsel og som samtidig sikrer at alle børn bliver set og hørt. Det giver en ro hos de pædagoger der arbejder med skemaet til dagligt.

‘Det giver en ro som pædagog, at jeg ved, at jeg nok skal se alle børn’ siger Lone Olesen, der til dagligt arbejder i Børnehaven unoden i Viborg.

Her bruger man trivseslskemaet i hverdagen og udfylder det tre gange om året. Ud fra skemasvarene bliver børnene inddelt i forskellige kategorier. Hvis de bliver udstyret med en gul eller en rød farve, bliver der holdt et møde med forældrene. Herefter kan en psykolog, talepædagog eller fysioterapeut inddrages alt afhængigt af, hvilket problem barnet har.

‘- Det er ikke sikkert, at det er noget, der udvikler sig, men vi kommer det i forkøbet. Det er det, der er hele effekten af det her skema, at vi tager det i forkøbet, inden det når at boble op’ siger Lone Olesen.

Se også relevant uddannelse: AKT-/Inklusionsvejleder

Relevante arrangementer

Når traumer sætter sig i kroppen
Kursus

Når traumer sætter sig i kroppen

Jylland & Sjælland

Opnå en større forståelse for kroppens reaktioner på traumer, så du kan være med til at styrke trivslen for børn, unge og voksne med traumer. Det sker på denne kursusdag, der tager afsæt i den psykosomatiske traumemodel.

Din underviser er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Gitte Retbøll, og hun sørger for, at du får:

Indsigt i, hvordan du kan tale om traumer og et indblik i, hvordan traumer opstår i barndommen og følger mennesker op igennem livet  Indsigt i, hvorfor det er vigtigt at spørge “Hvad er der sket dig”, når du møder en person med et traume  Indsigt i, hvordan kroppen reagerer på traumer, f.eks. barndomstraumer  Viden om, hvordan traumer sætter sig i kroppen som eksempelvis smerter eller ubehag  Viden om, hvordan smerterne forløses, når traumet behandles 

 

Læs mere
DLD – en overset sproglig udviklingsforstyrrelse
Kursus

DLD – en overset sproglig udviklingsforstyrrelse

Jylland & Sjælland

Det anslås, at 7-8% af alle børn har Developmental Language Disorder (DLD), udviklingsmæssig sprogforstyrrelse. Der er dog tale om et skjult handicap, som ofte er svært at opdage. Tag derfor med på denne temadag, som giver dig kompetencer til at spotte og hjælpe børn og unge med DLD. Mere konkret får du:

Viden om generel og forsinket sprogudvikling hos børn Konkret og håndgribelig viden om DLD Redskaber til at spotte de børn, som har brug for hjælp En lang række konkrete og praksisnære tips til, hvordan du kan hjælpe børn med DLD Gode tips til at finde yderligere viden om DLD

Underviser på dagen er ph.d. og audiologopæd Trine Printz.

Læs mere
Traumer og deres effekt på borgere og fagprofessionelle
Kursus

Traumer og deres effekt på borgere og fagprofessionelle

Jylland & Sjælland

Jo mere du ved og forstår om traumer, des bedre kan du gøre en vedvarende forskel for dine borgere og samtidig passe på dig selv i relationen. Kom derfor med på disse temadage i selskab med Louise Brückner Wiwe, specialist i neuropsykologi og psykopatologi, samt Camilla Bechsgaard, cand.psyk. og VISO-specialist.

Ved at tilmelde dig får du to temadage, hhv. en teoridag og en praksisdag, og efter dagene har du:

Opnået en teoretisk forståelse for sammenhængen mellem traumer og udviklingen af bl.a. hjernen, personlighed, sindslidelser, misbrug og spiseforstyrrelser Fået kendskab til ICD-11’s diagnoser af PTSD og kompleks PTSD og kan anvende analyseredskaber til at skabe overblik over borgernes liv og yde støtte Fået indblik i, hvordan du kan være med til at skabe optimale betingelser for en hverdag, som hjælper til at forstå traumernes effekt på nutiden og mindsker effekterne af borgernes traumehåndtering
Læs mere
Skab RO hos borgere med psykiske lidelser
Kursus

Skab RO hos borgere med psykiske lidelser

Jylland & Sjælland

Kom med på dette kursus og få en praksisnær introduktion til træningsmetoden RO-lates, som genskaber kontakten til kroppen.

Når du deltager på kurset, opnår du:

Viden om sammenhængen mellem krop og sind Konkrete redskaber til, hvordan du arbejder ud fra metodens principper Mulighed for at afprøve metoden i praksis

Få mere at vide på siden herunder.

Læs mere