Opsporingsmodellen hjælper med at se børns psykiske problemer
Alle nyheder
Artikel

Opsporingsmodellen: Se børn med psykiske problemer tidligere

Tidlig opsporing er altafgørende for børn med psykiske problemer. Med en effektfuld opsporingsmodel kan du fange børns psykiske problemer tidligt. I denne artikel får du sådan en model.

Opsporingsmodellen

Opsporingsmodellen: Se børn med psykiske problemer tidligere

Opsporingsmodel hjælper med at se børn med psykiske problemer tidligere og dermed kan fremtidige psykiske lidelser forebygges meget lettere. Vigtigheden af at behandle børn og unge med eksempelvis angst tidligt kan kun prioriteres højt, hvis man spørger Mikael Thastum, der er professor i børnesundhedspsykologi og klinisk børnepsykologi på psykiologisk institut ved Aarhus Universitet og medstifter af  Angstklinikken for Børn og Unge.

‘Måske går angsten over af sig selv, men vi ved, at den ubehandlet i op mod otte ud af ti tilfælde kommer tilbage som en boomerang – også i voksenalderen, siger Mikael Thastum. Han peger på, at de fleste voksne med angst oplevede angstproblemerne første gang i barndommen.

Dette bakkes op af Thastums kollega Anders Hede, der er forskningsleder hos TrygFonden.

‘Ubehandlet angst er ikke blot stærkt belastende. Det øger også risikoen for, at man senere får problemer med at gennemføre uddannelse, fastholde job, ender i alkoholmisbrug osv. En tidlig behandling af angst giver mennesker nogle redskaber, som de kan trække på, hvis de senere bliver presset’ siger Anders Hede og mener derfor, det er vigtigt at skride tidligt ind.

Se alle vores kurser og uddannelser om udsatte børn og unge

Opsporingsmodellen: Voksne skal se efter børnenes signaler

Forudsætningen for at kunne hjælpe børn er, at de voksne omkring dem opdager selv små signaler på, at de ikke trives. Tidlig indsats vil typisk ikke være så indgribende i barnets og familiens liv, som en eventuel senere indsats vil være, når problemerne har vokset sig store og fået en alvorlig konsekvens for hele barnets udvikling.

Det fik i efteråret 2009 Servicestyrelsen til at udbyde en opgave til kommunerne om udvikling af en opsporingsmodel som dækkede alderstrinnene 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år. Formålet med modellen er at skabe et redskab der kunne hjælpe de voksne omkring børnene til at se og handlede på de tidlige tegn på problemudvikling hos børn, med henblik på at opkvalificere den tidlige indsats over for socialt udsatte børn.

Servicestyrelsen modtog en række ansøgninger fra kommunerne om deltagelse i udviklingen af en opsporingsmodel, og seks kommuner fik bevilling til at indgå i projektet, nemlig følgende kommuner: Assens, Kerteminde, Norddjurs, Haderslev, Viborg og Vordingborg.

Udviklingen af en model med efterfølgende implementering og afprøvning skulle ske i et samarbejde med en forskningsinstitution. Det blev KORA (det tidligere AKF), der fik opgaven.

Download opsporingsmodellen herunder

Download Vives materiale om opsporingsmodellen her

Succes med trivselsskema

Nu kan de fem kommuner der deltog i udviklingen af den nye opsporingsmodel så høste resultaterne og det peger på en succes. Resultaterne viser, at de fem kommuner opdager børn med problemer halvandet år før end normalt og derfor kan børnene få hjælp tidligere. Jill Melbye, der er programleder for børn og ungeområdet hos Kora,der er den forskningsenhed der står bag modellen er også ganske godt tilfreds.

‘- Det er en succes, fordi vi ser børnene tidligere, og vi kan se, at vi i højere grad får fat i de stille børn, som man nødvendigvis ikke lagde mærke til før – for eksempel børn med angst’, siger Jill Mehlbye.

Trivselsskema sikrer at alle børn bliver set

Et af redskaberne i modellen er et trivselsskema, der skal være med til at kortlægge barnets trivsel og som samtidig sikrer at alle børn bliver set og hørt. Det giver en ro hos de pædagoger der arbejder med skemaet til dagligt.

‘Det giver en ro som pædagog, at jeg ved, at jeg nok skal se alle børn’ siger Lone Olesen, der til dagligt arbejder i Børnehaven unoden i Viborg.

Her bruger man trivseslskemaet i hverdagen og udfylder det tre gange om året. Ud fra skemasvarene bliver børnene inddelt i forskellige kategorier. Hvis de bliver udstyret med en gul eller en rød farve, bliver der holdt et møde med forældrene. Herefter kan en psykolog, talepædagog eller fysioterapeut inddrages alt afhængigt af, hvilket problem barnet har.

‘- Det er ikke sikkert, at det er noget, der udvikler sig, men vi kommer det i forkøbet. Det er det, der er hele effekten af det her skema, at vi tager det i forkøbet, inden det når at boble op’ siger Lone Olesen.

Se også relevant uddannelse: AKT-/Inklusionsvejleder

Relevante arrangementer

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet
Kursus

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet

Jylland & Sjælland

Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.

Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.

De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:

Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprog
Læs mere
OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer
Kursus

OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer

Jylland & Sjælland

Det kan være komplekst at arbejde med mennesker med OCD – bl.a. fordi man som fagperson helt utilsigtet kan forstærke og vedligeholde symptomerne. På denne kursusdag præsenterer psykolog Hjalti Jonsson dig for alternative måder at intervenere og bidrager med redskaber til at arbejde med at forbedre din praksis.

Mere konkret betyder det, at du får:

Viden om OCD; årsager, symptomer og mekanismer, som vedligeholder og forstærker lidelsen – med en hel masse eksempler fra praksis Kendskab til forskelle, ligheder og evt. overlap med andre diagnoser Viden om, hvordan du og dine kolleger utilsigtet kan blive viklet ind i OCD-symptomerne og blive en del af de mønstre, som vedligeholder og forstærker symptomerne Viden om og redskaber til, hvad du kan gøre for at støtte og hjælpe den OCD-ramte. Hvilke behandlingsmetoder- og tilgange er mest virksomme ift. OCD?

Vil du vide mere? Så læs med lige herunder.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere