Af Tacha Elung, Inklusionskonsulent og supervisor
Ressourceteamet er tænkt som tiltag, der kan løse opgaver eller skabe ændret praksis på et niveau, før psykolog og ledelse er nødvendige som direkte aktører. Dette vil være medvirkende til, at udfordringer/problematikker løses så tæt på praksis som muligt.
Se relevant uddannelse: AKT-/Inklusionsvejleder
Tænkningen bag denne måde at organisere et inklusionsteam, bygges på erfaring fra skoler blandt andet fra Gladsaxe, Lejre, Randers, Rudersdal og Hillerød, hvor det afgørende for at inklusionen lykkedes, var det pædagogiske personales mulighed for igennem ressourceteamet at opnå supervision, hypotesedannelser og indsatsplaner, og igennem dette hæve sig op på metaplan og få en dybere forståelse for det enkelte barn, samtidigt med ressourceteamets viden om relevante tiltag blev iværksat.
Dette forhindrer ikke det pædagogiske personale i at rette henvendelse direkte til psykologer, logopæder, sundhedsplejerske eller andre fagspecialister, ligesom ressourceteamet kan inddrage specialister, når de har brug for deres faglige støtte.
Ressourceteamets primære opgaver
Ressourceteamet er et tilbud til det pædagogiske personale tænkt ind i en vejlederkultur, hvor der bliver lagt vægt på vejsøgning frem for vejledning. Indenfor de absolutte primære opgaver ligger supervisionen som omdrejningspunkt, men aspekter som observationer, indsatsplaner, igangsættelse og udvikling af specialpædagogiske metoder – tilrettet almenpædagogikken, forældresamarbejde og teamsamarbejde er også en vigtig del.
De problematikker, der kan bringes til sparring i ressourceteamet, kan omhandle problematikker/udfordringer indenfor det specialpædagogiske, socialpædagogiske og faglige område.
Derfor skal ressourceteamets bemanding have kompetencer indenfor disse tre felter.
Alle børn og unge handler og agerer ud fra et ønske om at skabe mest mulig mening i deres eget liv, derfor skal det overordnede formål med supervisionen være at undersøge: I hvilken kontekst giver det mening, at barnet har den adfærd barnet har? For det giver mening… for barnet.
Når der er lagt en hypotese om, i hvilken kontekst det giver mening, vil der kunne dannes en indsatsplan med tiltag, der er rettet på at skabe mening for barnet på en ny måde.
Det vil sige, at der ikke længere laves tiltag eller konsekvenser, som bliver hevet lidt ind efter behov eller forsøgsvis, men at de bliver dannet på baggrund af en kortlægning af systemerne, en hypotese og derfra tiltag.
Alle børn og unge også de, der viser problemadfærd – er handlende og villende individer, der ønsker at skabe mening med deres egen tilværelse. Deres både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige opfattelser og handlinger skal forstås i lyset af dette. Nordahl, Thomas.
For at kortlægge dette og evt. opretholdende faktorer kan man udover supervision, benytte sig af observationer, eller SAL-grupper.
Når man arbejder med systemisk supervision bliver man bevidst om sproget som medskaber af virkeligheden – hvordan taler man til hinanden, om hinanden, om børnene? Man bliver bevidst om de dominerende historier og får sat sit eget perspektiv i perspektiv. Den værdsættende samtale indenfor den socialkonstruktionistiske systemteori er en antagelse om, at de positive billeder eller forestillinger, som et menneskeligt fællesskab deler med hinanden, rummer en særlig forandringskraft.
Dette betyder altså, at hvis man er bevidst omkring brugen af sproget, kan der udforskes flere perspektiver og derigennem skabes forandring. Derfor må lærer/forældre bl.a. blive bevidste om, hvilke fortællinger der dominerer, når man står overfor et fællesskab, hvor nogle børn udviser problemadfærd.
Enhver observatør er samtidig konstruktør. Og der er derfor lige så mange virkeligheder, som der er punkter at betragte virkeligheden fra. Altså det vi sender af sted, bliver opfattet ud fra modtagerens præmisser, og vi må derfor stille os nysgerrige overfor deres forståelse af budskabet.
”Selve den systemiske supervisions essens er bestræbelsen på at skabe klarhed og forståelse frem for forandring og løsning.” Ole Løw
Ressourceteamet: rammer og arbejdsopgaver
Nedenfor er beskrevet hvilke rammer og hvilke arbejdsopgaver ressourceteamet skal være i stand til at løse. Beskrivelsen tager også udgangspunkt i en bestemt bemanding, denne er i første omgang vejledende, og kan afvige i nogle tilfælde, dog skal ressourceteamet kunne udføre de beskrevne opgaver indenfor de beskrevne rammer.
Se relevant uddannelse: AKT-/Inklusionsvejleder
Rammer
I ressourceteamet sidder tre ressource(inklusions)vejledere, hver med sit speciale. De har hvert et ben inden for særlige områder.
De tre ben er fordelt således: specialundervisningsvejleder, specialpædagogisk vejleder og socialpædagogisk vejleder. Grunden til at disse tre ben er vigtige, er forskelligheden af udfordringer indenfor inklusion. Indenfor skoledelen, lyder anbefalingen på 2 lærere og 1 pædagog. Denne konstellation vil betyde, at flere faglige vinkler vil blive perspektiveret og at sfo’en, vil have tæt kontakt og ejerskabsfølelse af ressourceteamet, samtidigt med, at der ses på barnets hele dag.
Indenfor daginstitutionsområdet, lyder anbefalingen på 1 specialpædagog og 2 pædagoger.
Psykologen sidder ikke med i ressourceteamet og det er endvidere anbefalingen, at ledelse ikke sidder med i selve ressourceteamet, da ressourceteamet er tænkt som en ressource, der kan være med til at løse opgaver eller skabe ændret praksis på et niveau, før ledelse og psykolog er nødvendige. Dog er samarbejdet altafgørende.
Psykolog
Ressourceteamet har et tæt samarbejde med psykologen. Psykologen skal udover ledelsen være ressourceteamets tætteste sparringspartner. På Indsats møderne vil Ressourceteamet fremlægge sager som de mener, er relevant for psykologen (og andre fra forebyggelse og rådgivning) at tage stilling til, men ressourceteamet kan også tage direkte kontakt til psykologen, hvis der er en sag, der ligger uden for deres kompetence eller en sag, hvor ressourceteamet ønsker psykologen er direkte deltagende. Ligesom psykologen vil kunne tage direkte henvendelse til ressourceteamet, hvis der er en henvendelse til psykologen, hvor det vurderes at ressourceteamet skal ind over. Derudover vil alle indsatsplaner lavet i ressourceteamet være tilgængeligt for både ledelse og psykolog.
Forældrearbejdet
Forældrefællesskabet har en afgørende betydning. I den forbindelse er åbenhed og gennemsigtighed en vigtig del af forældrefællesskabet. Familier i problemer har en tendens til at isolere sig. Den stigmatisering, der knytter sig til disse problemer, forøger desuden fornemmelsen af at være anderledes eller føle sig marginaliseret.
Forældre må guides og hjælpes til, i en fortløbende proces at turde fællesskabet, at være åbne overfor hinandens oplevelser af situationer og gennem forståelse for forskelligheder, udvide fællesskabets normalitetsopfattelse og tilpasse sig hinanden. Hvis ikke der er inklusion og rummelighed i forældregruppen, bliver det meget svært at praktisere i klassen/daginstitutionen.
Mange fordomme og fastlåste meninger kan undgås ved en åben og ærlig dialog. Det skaber solidaritet i en forældregruppe og giver mulighed for et forældrefællesskab, hvor der er plads til forskelligheder, og hvor man også udenfor skolen støtter og bakker hinanden op. Dette har naturligvis en afsmittende effekt på børnegruppen og klassedynamikken.
Her vil ressourceteamet i tilfælde, hvor man oplever opretholdende faktorer i forældregruppen afholde processuelle forældremøder, hvor der bliver arbejdet med disse.
Ressourceteamet vil også være dem der sidder med kompetencen i forhold til at forklare forældrene om indsatsplanen, som skal fremlægges og godkendes af forældrene, inden den sættes i gang.
Supervision
Ressourceteamet skal kunne give teams supervision, supervisionen skal tage udgangspunkt i Maturanas tre domæner.
Som grundpille i denne form for supervision ligger anerkendelsesbegrebet, den cirkulære forståelsesramme, hypotesedannelse, nysgerrighed, intervention og positiv reformulering.
Dette giver teamet mulighed for at hæve sig op på metaplan, skifte perspektiv og se barnet i et nyt lys. Det er også her, at teamet kortlægger barnets præmisser og de systemer, barnet er en del af, og anskuer problemadfærden ud fra andre perspektiver og dermed finder ud af, i hvilken kontekst det giver mening.
Ud fra dette skabes der hypoteser.
Ud fra disse hypoteser bliver der lagt en indsatsplan med tiltag, der giver mening i forhold til hypoteserne.
Disse tiltag, vil være tiltag fra bl.a. specialpædagogiske metoder, men kun, når de giver mening. Alt dette vil naturligvis foregå i et tæt samarbejde med forældrene, som altid er vigtige medspillere.
Arbejdsopgaver
Ressourceteamet har altså og skal være i stand til at løfte følgende arbejdsopgaver:
- Supervisere lærer og pædagogteams
- Lave indsatsplaner
- Igangsætte indsatsplaner, hvor det er nødvendigt
- Observere både på klassedynamik, enkelte børn, undervisning og relationer
- Afholde medierende samtaler med forældre
- Deltage på udvalgte forældremøder
- Yde vejledning i forhold til klassedynamik, grupper af børn, børn m. særlige behov mv.
- Evaluere og tilrette
- Lave trivselsprojekter
- Yde vejledning i tydelig klasseledelse
- Holde Indsats møder
- Holde møder med ledelsen
