Af: Lisbeth Holdt Jørgensen, cand.mag. i Audiologopædi og RetorikGod kommunikation opstår, når relationen til dem, man taler med, er klar, og når ens hensigt med budskabet også er klart. Samtidig med, at man føler sig tryg i det rum, det foregår. Ved at fokusere på mundtlig kommunikation i relation med andre kan man arbejde med årsagen til, at en god og hensigtsmæssig kommunikation opstår.
Se også relevant kursus: Skab tillidsfuld kontakt og kommunikation i sundhedsarbejdet
Vi skal ikke kun beskæftige os med symptomerne på, at noget er uhensigtsmæssigt. Ved at flytte fokus over relationen kan vi udnytte kroppens og hjernens evne og måde til at skabe sammenhæng og mening i det, vi gør. Vi skal hæve os op over enkeltdelene og se på sammenhænge og koblede systemer. Vi løfter på den måde kommunikationsbyrden væk fra den enkelte person og over på situationen og gør træningen nemmere at omsætte og integrere som en udvidet kompetence.
Kroppen og hjernen
Kroppen og hjernen har evnen til at reagere som en helhed ved, at vi kan forestille os, registrere og mærke ting. Det er den evne, vi skal udnytte og trække på, når vi skal fastholde den nærværende krop og stemme i alle kommunikationssituationer. På den måde kan vi arbejde med noget, som på den ene side kan virke uoverskueligt og kompliceret, men på den anden side er noget, vi gør hele tiden uden at se det som noget kompliceret. Vi skal stole på kroppens integrerede evne til at bruge sanse- og bevægeapparatet som en helhed.
Hvis du er nærværende i situationen og klar på din grund og din hensigt, som ligger under relationen med andre, så er du nærværende og kommunikerer uden anstrengelse med klarhed. Kroppen og stemmen fungerer sammen med hensigten i relationen.
Når fokus lægges på relationen, kan vi trække på en hel masse naturlige reaktioner, som kan danne basis for en tilgængelig og anvendelig metode til at optimere den mundtlige kommunikation.
Når vi står i en situation og føler os ukomfortable, så kan man f.eks. begynde at tale for hurtigt. Vi kan godt træne direkte på dette ’problem’. Men i stedet for at træne at tale langsommere skal vi se på, hvornår og især hvorfor man skulle have grund til at modificere sit tempo. Vi skal se på, hvor og hvorfor problemet ikke eksisterer og bruge det som træningsplatform og overføre effekten til den ukomfortable situation og derved gøre taleren komfortabel. Vi skal arbejde med årsagen til, at taleren f.eks. har for højt tempo. Vi kan som menneske ikke overskue en mængde detaljer, når vi står i en situation. Hvis jeg skal huske, at jeg skal tale langsomt, holde pauser, bruge min gestik og at jeg ikke må have hænderne i lommerne, så er fokus på enkeltdelene og ikke på sammenhængen til relationen.
Når vi til gengæld er i en komfortabel situation, er vi nærværende og klare. Det kommer til udtryk ved, at kroppen er dynamisk, og vi er opmærksomme og parate. Det skal vi udnytte for at opnå en autentisk og nærværende mundtlig formidling.
Se også relevant kursus: Skab tillidsfuld kontakt og kommunikation i sundhedsarbejdet
