Samvær under barnets anbringelse - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Samvær under barnets anbringelse

Anbringelse har konsekvenser. I denne artikel fra juridisk konsulent Bente Adolphsen får du mere indsigt i de hensyn, der skal tages inden anbringelse.

Af Bente Adolphsen

Juridisk konsulent, Seminarer.dk

Artikelbillede_600x450px_Bente Adolphsen

Når et barn anbringes uden for hjemmet, får det store og vidtrækkende følger for barnet, forældrene og deres fælles familieliv. Derfor må en anbringelse heller ikke iværksættes, hvis barnets vanskeligheder kan afhjælpes i hjemmet. Det gælder uanset, om forældrene samtykker til anbringelsen eller ej. Det vil altså sige, at der, når et barn er anbragt, er dokumenteret og konstateret så store mangler i forældrenes evner og kompetencer til at tage vare på barnet, at barnet ikke i det daglige kan overlades i deres varetægt.

At der er begrænsninger i forældrenes varetagelse af barnets behov i det daglige er dog ikke ensbetydende med, at barnet ikke kan have behov for at have samvær og kontakt med forældrene. Uanset, at barnet ikke vokser op hos forældrene, har forældrene en stor og vigtig betydning for barnets udvikling under opvæksten, men også senere i livet er det vigtigt for barnet, at der er skabt så god kontakt som muligt, da barnet ofte, når kommunen slipper det, vil søge tilbage til sine forældre.

Kommunen har derfor pligt til at forsøge at sikre kontakt mellem forældrene og det anbragte barn og fastsætte et samvær, der er til barnets bedste. At det er kommunens pligt betyder, at forældrenes samvær med barnet ikke forudsætter en ansøgning fra forældrene selv. Passivitet fra forældres side i forhold til kontakt til barnet under anbringelsen må heller ikke føre til, at kommunen opgiver at forsøge at skabe kontakt.

Der er dog i sjældnere tilfælde børn, der uagtet forældrenes generelle betydning for barnet vil tage skade af samvær og/eller kontakt og i disse tilfælde må kommunen (børn og unge-udvalget) træffe afgørelse om overvågning eller afbrydelse af kontakten, så det sikres, at barnet ikke lider overlast.

Ved fastsættelse af samvær skal kommunen sørge for, at samværet understøtter det formål, der søges opnået gennem anbringelsen. Ved udarbejdelse af den lovpligtige handleplan, er det kommunens pligt at opstille det overordnede formål med anbringelsen og gennem forældrenes informerede samtykke sikre, at de er enige i dette formål. Desværre bærer mange anbringelser præg af et upræcist og ikke klart formuleret formål med anbringelsen.

Det gør det ikke blot vanskeligt for kommunen at følge op på, om anbringelsen tjener sit formål, så de ønskede resultater opnås. Det vanskeliggør også kommunens overvejelser om, hvilket samvær der bedst vil kunne understøtte formålet med anbringelsen og dermed være til barnets bedste.

Hensyn inden anbringelse

Når kommunen skal træffe afgørelse om samvær, er der mange hensyn, der skal tages og vejes mod hinanden. Mange meget vanskelige overvejelser skal foretages. Her skal blot nævnes nogle:

  • Hvor meget kan barnet tåle i forhold til sin egen udvikling – barnet har behov for kontinuitet i sin indre udvikling og det skal fx vurderes, om et ikke altid lige velfungerende samvær uanset vanskelighederne er til barnets bedste
  • Hvor meget kan barnet holde til, når det også skal sikres en stabil dagligdag – forældrene bor måske ikke sammen, så der skal fastsættes samvær med dem hver for sig, og barnet skal ofte også have samvær med andre fra familie og netværk
  • Understøtter samværet barnets udvikling, eller er det måske ligefrem med til at vedligeholde en uhensigtsmæssig eller skadelig udvikling hos barnet
  • Hvordan sikres forældrenes opbakning til barnet, hvis de er uenige med kommunen i forhold til samværets omfang og betingelser
  • Hvordan kan forældrene følge med i barnets udvikling og behov på trods af et relativt sparsomt samvær, så de kan understøtte barnets udvikling bedst muligt gennem samværet – samværet kan måske kombineres med en dagbog eller lignende

Uanset vanskelighederne er det kommunens opgave at fastsætte et samvær til gavn for barnet under anbringelsen. Fokus må derfor holdes på formålet med anbringelsen og barnets behov i den sammenhæng. Afgørelser om samvær skal derfor være baseret på saglige og faglige argumenter og ikke standardiserede ordninger.

Vil du vide mere om Barnets Lov?

Lovgivningen om udsatte børn og unge bliver opdateret i forbindelse med Barnets Lov. Vil du være opdateret med den nyeste viden, så se mere på vores temaside “Barnets Lov“. Her har vi samlet alt relevant indhold til dig, som skal arbejde med den nye lovgivning.

Relevante arrangementer

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet
Kursus

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet

Jylland & Sjælland

Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.

Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.

De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:

Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprog
Læs mere
OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer
Kursus

OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer

Jylland & Sjælland

Det kan være komplekst at arbejde med mennesker med OCD – bl.a. fordi man som fagperson helt utilsigtet kan forstærke og vedligeholde symptomerne. På denne kursusdag præsenterer psykolog Hjalti Jonsson dig for alternative måder at intervenere og bidrager med redskaber til at arbejde med at forbedre din praksis.

Mere konkret betyder det, at du får:

Viden om OCD; årsager, symptomer og mekanismer, som vedligeholder og forstærker lidelsen – med en hel masse eksempler fra praksis Kendskab til forskelle, ligheder og evt. overlap med andre diagnoser Viden om, hvordan du og dine kolleger utilsigtet kan blive viklet ind i OCD-symptomerne og blive en del af de mønstre, som vedligeholder og forstærker symptomerne Viden om og redskaber til, hvad du kan gøre for at støtte og hjælpe den OCD-ramte. Hvilke behandlingsmetoder- og tilgange er mest virksomme ift. OCD?

Vil du vide mere? Så læs med lige herunder.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere