Sanseintegration er hjernens evne til at kunne modtage og bearbejde stimuli og er en fortløbende proces, der foregår hele livet. De problemer, der ses ved forstyrret sanseintegration, kan aflæses i en ændret adfærd, et såkaldt ”sansesprog”.
Se vores uddannelse om sanseintegration: Sanseintegrationsvejleder i pædagogisk kontekst
Sanserne og sansestimulering
Hjernen har behov for informationer fra sanserne, der hjælper os til at forstå vores egen krop og verden omkring os. Nærsanserne føle-, bevæge- og balancesans fortæller os om form og position og om, hvordan kroppen føles, når vi bevæger os. Fjernsanserne fortæller os om verden rundt om, hvilket inkluderer, hvad vi ser, hører, lugter og smager. Sammen hjælper sanserne hjernen med at skabe et billede af kroppen og et billede af verden.
Sansestimulation er en metode, hvor sanserne stimuleres hver for sig, og gives gennem forskellige redskaber som kuglebad, hængekøje, musikseng, kugledyne, dufte etc. Sanseintegrationsbehandling har til hensigt at støtte borgeren til at kunne organisere sanseimpulser fra egen krop og fra omgivelserne og dermed gøre det muligt at bruge kroppen effektivt og målrettet. Hjælperens rolle er at analysere aktiviteten og vide, på hvilken måde de “sultne” sanser skal stimuleres, og de overreagerende sanser skal hæmmes.
Sanseintegrationsdysfunktioner
De enkelte sanseområders modtagelse og samarbejde er afgørende for, om virkeligheden opfattes troværdig. Når der ikke er overensstemmelse mellem de informationer, man får via sanseapparatet, bliver virkeligheden utroværdig. Fejltolkninger i opfattelsen fører ofte til ændret adfærd og ved at observere reaktioner, får vi en ide om, hvilke sansestimuli borgeren forsøger at give sig selv eller forsøger at undgå.
Forkert stimulering i form af under- eller overstimulering kan indvirke meget negativt på trivsel og udviklingsmuligheder. Borgeren kan mærke, om det føles godt, og vi kan aflæse i ansigtsudtrykket om stimuli er de rette. For at kunne give den rette stimulering er der behov for at se det i et Neuropædagogisk perspektiv, da det er en forudsætning, at der arbejdes på det rette niveau.