Uddrag af bogen 'SLUK' med Imran Rashid - Del 1 - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Uddrag af bogen ‘SLUK’ med Imran Rashid – Del 1

ran Rashid, speciallæge, er aktuel med bogen 'SLUK', hvor han sætter fokus på hvilke effekter det digitale liv har på vores fysiske og psykiske helbred.

Sluk
Imran Rashid, speciallæge i almen medicin & forfatter, er aktuel med bogen ‘SLUK‘, hvor han sætter fokus på hvilke effekter det digitale liv har på vores fysiske og psykiske helbred. Herunder får du del 1 af et uddrag af bogens 2. kapitel.

Den forhistoriske hjerne

Lad os starte et helt andet sted, nemlig ved en hule ved Sydafrikas kyst for 100.000 år siden. Her kom en gruppe homo sapiens en dag forbi. De lagde deres værktøj på jorden og foretog sig så noget, der er endt med at blive et vigtigt pejlemærke for vores forståelse af menneskeracens udvikling. De tog nemlig noget kul og noget jernholdigt jord og blandede det så med opvarmede, knuste dyreknogler. Den rødlige væske placerede de i nogle skaller, hvorpå de dyppede en tynd knogle i blandingen og brugte den formentlig som pensel til at male på væggene. Da de forlod hulen, lod de remedierne ligge og efterlod sig dermed det, der i dag betragtes som et af verdens ældste beviser for, at menneskeracen dengang brugte maling og redskaber til at lave hulemalerier.

Relevant arrangement: Social eller digital?

Fundet af disse forhistoriske redskaber gav et unikt indblik i den tidlige menneskehjerne. Redskaberne demonstrerede nemlig fortidsmenneskets evne til at skabe nye kombinationer. Handlinger, der tydede på, at menneskehjernen på dette tidspunkt besad evnen til abstrakt tænkning, planlægning og ikke mindst nytænkning. Ifølge forskerne var disse evner nogle af de karaktertræk, som for alvor adskilte homo sapiens fra menneskeracens tidligere forfædre, de såkaldte hominider.

Af gode grunde er det svært at sige noget om, hvornår den moderne menneskehjerne egentlig opstod. Det eneste, forskerne har at gå ud fra, er de genstande, som vores forfædre efterlod sig. Derfor har kortlægningen af den moderne bevidste menneskehjerne mere haft form af et slags indirekte puslespil, hvor arkæologerne på baggrund af deres fund har forsøgt at ræsonnere sig frem til, hvilke typer af tankeprocesser der lå bag.
Der er dog efterhånden enighed om, at den såkaldte symbolske tænkning var et afgørende element i udviklingen af det moderne menneske. At kunne anvende symboler som udtryk for tanker og følelser er nemlig hjernefunktioner, der er nært forbundet med sprog, kunst, kropsudsmykning, smykker samt rituel adfærd. Samtidig betød udviklingen af den symbolske tænkning, at man kunne udveksle teknologi, hvilket gjorde det muligt at dele viden og etablere handelsnetværk over afstande. Aktiviteter, der ikke var til stede blandt hominider som neandertalerne.

Symbolsk tækning

Man mener, at foruden symbolsk tækning var udviklingen af den såkaldte arbejdshukommelse et vigtigt skridt frem mod den moderne hjerne. Denne egenskab tillod os nemlig at fastholde, bearbejde og gemme mange typer af informationer. Processer, der bidrog betydeligt til hjerneprocesser som formålsbestemt opgaveløsning, planlægning og nytænkning. At finde forhistoriske beviser for, at denne form for tankevirksomhed var til stede i vores forfædres hjerner, er i sagens natur enormt svært. Langt de fleste af de fortidslevn, arkæologerne har mulighed for at finde, er nemlig håndøkser, stenredskaber og andre resultater af mere simple hjernefunktioner.

Dog mener man, at jagtredskaber, der består af flere smådele, ligesom dyrefælder må have krævet mere avancerede bevidsthedsfunktioner. Dels fordi redskaber til at fange dyr må være udtænkt på baggrund af en eller anden form for analyse af dyrets adfærd, dels fordi fortidsmennesket senere har måttet vende tilbage til fælden for at se, om den havde virket eller skulle forbedres. Symbolsk tænkning og arbejdshukommelsen er dog langtfra nok til at forklare hele udviklingen af den komplekse bevidsthed, som vi mennesker har i dag. Ved at se på mønstrene i arkæologiske fund har videnskabsfolk vedtaget, at grundlaget for udviklingen af den moderne hjerne især er sket de sidste 40.000 år som en gradvis opbygning af mere og mere komplekse adfærdsmønstre, der blev muliggjort af en tilsvarende mere og mere kompleks hjerne.

Relevant arrangement: Social eller digital?

Nu kan man selvfølgelig spørge, hvorfor det overhovedet er relevant at tale om den menneskelige hjernes udvikling i et forhistorisk perspektiv, og hvad den udvikling har at gøre med den mentale og fysiske sundhed i en digital verden, som jo er denne bogs overordnede tema? Svaret er, at ovenstående gennemgang med al tydelighed viser, at den menneskelige hjerne, som vi kender den i dag, har været tusindvis af år undervejs. En langvarig udvikling, der skal holdes op imod den massive digitale påvirkning, som blev beskrevet i forrige kapitel, og som højst er 15-20 år gammel.

Læs del 2 af uddraget her.


Den 29. oktober 2018 er vi aktuelle med temadagen “Social eller digital?”. De hele kommer til at foregå på Odense Congress Center. Du kan læse meget mere om dagen lige her!

sluk

Relevante arrangementer

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet
Kursus

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet

Jylland & Sjælland

Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.

Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.

De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:

Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprog
Læs mere
OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer
Kursus

OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer

Jylland & Sjælland

Det kan være komplekst at arbejde med mennesker med OCD – bl.a. fordi man som fagperson helt utilsigtet kan forstærke og vedligeholde symptomerne. På denne kursusdag præsenterer psykolog Hjalti Jonsson dig for alternative måder at intervenere og bidrager med redskaber til at arbejde med at forbedre din praksis.

Mere konkret betyder det, at du får:

Viden om OCD; årsager, symptomer og mekanismer, som vedligeholder og forstærker lidelsen – med en hel masse eksempler fra praksis Kendskab til forskelle, ligheder og evt. overlap med andre diagnoser Viden om, hvordan du og dine kolleger utilsigtet kan blive viklet ind i OCD-symptomerne og blive en del af de mønstre, som vedligeholder og forstærker symptomerne Viden om og redskaber til, hvad du kan gøre for at støtte og hjælpe den OCD-ramte. Hvilke behandlingsmetoder- og tilgange er mest virksomme ift. OCD?

Vil du vide mere? Så læs med lige herunder.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere