Uddrag af bogen 'SLUK' med Imran Rashid - Del 3 - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Uddrag af bogen ‘SLUK’ med Imran Rashid – Del 3

Imran Rashid er aktuel med bogen 'SLUK', hvor han sætter fokus på hvilke effekter det digitale liv har på vores fysiske og psykiske helbred.

Sluk

Uddrag af Imran Rashid bog ‘SLUK’, kapitel 2, del 3. Fik du ikke læst del 2? Find den her!

Bevidst øvelse gør mester

Hjernens formbarhed betyder blandt andet, at vi kan blive ekstremt dygtige til at lære nye færdigheder. Det, vi gør meget og længe, bliver vi dygtigere til. Over tid bliver det nemmere og mindre tidskrævende at udføre handlingerne eller tankeprocesserne. Bagsiden af medaljen er, at hyppige aktiviteter som den daglige interaktion med vores smartphone også er med til at forme vores hjerne. 1 1993 udgav den svenske psykolog Anders Ericsson en række studier af en gruppe topviolinister. Han havde forsøgt at undersøge, hvad der afgjorde en violinists grad af dygtighed. Han delte violinister op i tre grupper på baggrund af deres niveau, afgjort af eksterne musikprofessorer, og foretog så grundige interviews med hver violinist for at undersøge årsagerne til forskellene mellem grupperne.

 

Første del af forklaringen var enkel: Det viste sig, at de dygtigste violinister havde det til fælles, at de brugte mere tid på at øve. De to bedste grupper brugte i snit 3,5 timer dagligt, mens den tredje gruppe øvede sig 1,4 timer om dagen. Det viste sig, at de dygtigste violinister samlet set havde brugt mindst 10.000 timer på at øve sig. Et tal, der blev genfundet af andre forskere inden for andre discipliner med en høj grad af kompleksitet såsom skak, fodbold, arkitektur og kunstskøjteløb. Blandt andet på baggrund af Ericssons forskning opstod den udbredte 10.000-timers regel, som nærmest er blevet en slags populær opskrift på, hvordan man kan opnå verdensklasseniveau.
Man skal bare bruge 10.000 timer på noget. Det er dog en forsimplet forklaring, der ikke helt holder vand. For hvis tid alene spillede en rolle, hvorfor er vi så ikke alle eksperter i at skrive blindskrift, når nu mange af os har brugt mindst 10.000 timer på at skrive på tastaturer gennem de sidste mange år?

Svaret findes i den anden del af forklaringen på ekspertniveauet blandt violinisterne. Foruden antallet af timer var der nemlig også forskel på, hvordan de øvede sig. Det viste sig, at de dygtigste violinister var bedre til at øve sig med det specifikke formål at træne deres hjernemønstre til at forbedre sig. Ericsson kalder dette for bevidst øvelse. Her er metoden, at man konstant og bevidst udfordrer sit status quo og skubber til grænserne for sin kunnen. Man gentager altså ikke blot øvelserne. Flere andre forhold understøttede den bevidste øvelse i den bedste gruppe af violinister. Blandt andet trænede de på samme tidspunkt hver dag, typisk omkring 90 minutter ad gangen og primært om morgenen, hvor de var mest friske.

Går man i dybden med det, der sker i hjernen under bevidst øvelse, kan det illustreres ved for eksempel at se på et straffespark i fodbold. Straffesparket består i virkeligheden af et samspil mellem en række forskellige nerveceller, der styrer en række forskellige muskelgrupper, som skal aktiveres i en nøje koordineret rækkefølge. Herudover skal synet inddrages, balancen styres, og tilløbet times. Desuden skal tidligere erfaringer fra både generelle straffespark og specifikke straffespark, måske endda mod samme målmand, tages i anvendelse, så spilleren til sidst kan lave det bedst mulige straffespark. Når sparket er gennemført, gemmer den genialt indrettede hjerne sekvensen samme sted som tidligere udførte straffespark.

 

Det netop udførte spark bliver dermed til en erfaring, der kan inddrages til at sparke endnu bedre næste gang. Forklaringen på, at topviolinisterne og sportsstjerner som Christiano Ronaldo eller Tiger Woods kan holde et så højt niveau inden for deres respektive sportsdiscipliner, ligger derfor primært i deres hjerner. Her findes hjernemønstre, der er toptunede til at eksekvere de enkelte sekvenser. Derudover er deres hjerner gearede til konstant at optimere, så de hele tiden kalibrerer evnen til at levere det optimale spark, violinspil eller golfslag. Dette sker i en sport som fodbold ofte i situationer, der måske blot varer en brøkdel af et sekund.
Sammensætningen af muskelfibre, kropsbygning og gener har naturligvis også stor betydning for, hvad mennesker kan præstere i discipliner som løb, basket eller svømning. Men fokuseret og målbevidst gentagelse på gentagelse er en afgørende forudsætning for, at ‘softwaren’ i hjernen og den kropslige ‘hardware’ bliver bedre og bedre til at spille sammen og præstere….


Den 29. oktober 2018 er vi aktuelle med temadagen “Social eller digital?”. De hele kommer til at foregå på Odense Congress Center. Du kan læse meget mere om dagen lige her!

sluk

Relevante arrangementer

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet
Kursus

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet

Jylland & Sjælland

Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.

Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.

De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:

Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprog
Læs mere
OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer
Kursus

OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer

Jylland & Sjælland

Det kan være komplekst at arbejde med mennesker med OCD – bl.a. fordi man som fagperson helt utilsigtet kan forstærke og vedligeholde symptomerne. På denne kursusdag præsenterer psykolog Hjalti Jonsson dig for alternative måder at intervenere og bidrager med redskaber til at arbejde med at forbedre din praksis.

Mere konkret betyder det, at du får:

Viden om OCD; årsager, symptomer og mekanismer, som vedligeholder og forstærker lidelsen – med en hel masse eksempler fra praksis Kendskab til forskelle, ligheder og evt. overlap med andre diagnoser Viden om, hvordan du og dine kolleger utilsigtet kan blive viklet ind i OCD-symptomerne og blive en del af de mønstre, som vedligeholder og forstærker symptomerne Viden om og redskaber til, hvad du kan gøre for at støtte og hjælpe den OCD-ramte. Hvilke behandlingsmetoder- og tilgange er mest virksomme ift. OCD?

Vil du vide mere? Så læs med lige herunder.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere