Social eller digital? - Interview med Chris MacDonald - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Social eller digital? – Interview med Chris MacDonald

Har de digitale medier konsekvenser for børn og unges mentale og fysiske helbred? Vi spurgte Chris MacDonald! Læs hvad han svarede her.

social eller digital?

Har de digitale medier konsekvenser for vores børns og unges mentale og fysiske helbred? Ja. Der er både positive og negative konsekvenser. En af de større farer lige nu er, at vi ikke har forskningen helt på plads i forhold til de negative konsekvenser. Men vi har indikationer på, at der er problematiske indvirkninger.

Udviklingen går hurtigt, og vi mennesker har en meget stærk evne til at tilpasse os en ny verden. Den evne er hurtig i forhold til at vænne os til nye input og udfordringer. Til gengæld er den meget, meget langsom i forhold til at ændre vores basale behov: Behov for søvn, socialt samvær, bevægelse og en kost med særlige næringsstoffer.

Se også relevant kursus med Chris MacDonald: Social eller digital?

Disse behov er skabt gennnem millioner af års evolution. Og nogle af dem er truet af den digitale revolution: I høj grad søvn og social interaktion med kropssprog og øjenkontakt. Disse behov ligger dybt inkodet i vores menneskelige DNA, og vi ved ikke, hvilken konsekvens de digitale medier har for dem. Men vi ved, at vores empatiske evner er truet, og at børn og unge i mindre grad lærer at løse konflikter, fordi de udsættes for mindre ægte social interaktion med kropssprog og øjenkontakt.

Vores børn er lige nu den første generation af forsøgspersoner i et menneskeligt eksperiment, der aldrig før har fundet sted.

Det betyder ikke, at telefoner og tablets er noget skidt, for der er kommet rigtig meget godt ud af den digitale revolution. Vi skal bare være bedre til at regulere vores brug af dem.

Er brugen af smartphones og tablets et bevidst ønske eller er der tale om en form for afhængighed?

Begge dele. Digitale medier rummer ofte såkaldte super-stimuli, som vi intet naturligt forsvar har imod. Rent biologisk er raffineret sukker f.eks. et super-stimuli, og vi er stort set ikke udstyret med en øvre grænse for, hvor meget sukker vi har lyst til. Der var ikke behov for sådan en grænse i vores fortid, fordi mad med en høj koncentration af sukker var så sjælden at finde. På samme måde har vi ikke noget forsvar mod stimuli fra digitale medier.

Er det så et problem? Nej. Men vi skal have disse stimuli i den rigtige dosis.

Super-stimuli skal vi med andre ord selv dosere. Og det er svært. Både fordi den type stimuli meget let skaber en form for afhængighed. Og fordi, vi ikke har en øvre grænse i forhold til vores interesse i dem. Derfor suger de digitiale medier os meget let ind.

En af de største negative konsekvenser ved det er den tid, der går tabt fra andre ting. Det tab af tid bevirker, at vi får svært ved at få dækket søvnbehovet og at få hvile til hjernen.

Dertil kommer, at telefonen bombarderer vores hjerner med nye input. Og evolutionen har ikke gjort os klar til dette bombardement. Hjernen er udviklet til at modtage input, fortolke dem og forberede en respons. Men kan den genkende de digitale input, deres intensitet og hastighed? De faktorer er skruet meget kraftigt op i forhold til, hvad den menneskelige hjerne har været udsat for gennem hele vores evolutionære historie.

Har du tre gode råd til, hvordan fagprofessionelle kan tackle udfordringen med at fange børnenes opmærksomhed, og bevare den, i en tid hvor børns hjerner er så vant til hurtige og nye digitale input?

  1. Empowerment af børn og unge. Børn og unge skal have viden, så de selv forstår, hvorfor det her er vigtigt.Vi skal som fagprofessionelle klæde dem på med tankevækkende viden. Og vi skal sikre, at særlige rammer for dagen ikke er til forhandling. Rammer, der sikrer, at de allervigtigste ting for børnenes biologiske og psykologiske velbefindende er mødt. F.eks. bevægelse og ægte, social interaktion.
    Børn kan ikke mærke de negative konsekvenser af at kigge i telefonen konstant. De opdager dem først, når konsekvenserne rammer, f.eks. i form af angst, depression, overvægt el.lign. Og da vil de ikke vide, hvad disse konsekvenser skyldes.
  2. Børn og unge skal have tid, hvor der er fokus på noget, der ikke foregår på mobil eller computer.Det medfører, at telefonen og tabletten ikke må være tændt eller være i nærheden, når vi ønsker, at opmærksomheden skal rettes mod os. Børn har ikke udviklet den selv-regulering, der kræves for, at de kan fokusere og koncentrere sig, når der er super-stimuli i nærheden… Det har vi voksne knap nok.
  3. Vær forberedt på reaktionen, når stimulien tages fra den unge.Den emotionelle storm er kraftig, når super-stimuli tages fra os, selv for os voksne. Og nogle er bedre end andre til at kontrollere den. Det er en stor, men vigtig, opgave at navigere i det.

Hvad er sunde digitale vaner for dig?

Det kan egentlig siges kort. Tommelfingerreglen er for mig: At når de digitale vaner går ud over søvn og sunde sociale interaktioner, så er noget galt. Konsekvenserne er, at vores trivsel påvirkes negativt. Og ofte kan det betyde, at vi søger mod flere digitale input for at lindre tristheden eller ensomheden.

Hvorfor skal man som fagprofessionel deltage på temadagen “Social eller digital”? 

Jeg vil bestræbe mig på at tage de fagprofessionelle med på en rejse ind i vores biologiske verden. En videnskabelig rejse, hvor de får fysiologiens mest spændende viden om, hvordan vores biologi og hjerne fungerer. Og hvordan vi kan bruge denne viden til at give vores børn den bedste mulighed for at have det godt. Med sig selv og med hinanden.

Se også relevant kursus med Chris MacDonald: Social eller digital?

Relevante arrangementer

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet
Kursus

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet

Jylland & Sjælland

Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.

Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.

De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:

Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprog
Læs mere
OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer
Kursus

OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer

Jylland & Sjælland

Det kan være komplekst at arbejde med mennesker med OCD – bl.a. fordi man som fagperson helt utilsigtet kan forstærke og vedligeholde symptomerne. På denne kursusdag præsenterer psykolog Hjalti Jonsson dig for alternative måder at intervenere og bidrager med redskaber til at arbejde med at forbedre din praksis.

Mere konkret betyder det, at du får:

Viden om OCD; årsager, symptomer og mekanismer, som vedligeholder og forstærker lidelsen – med en hel masse eksempler fra praksis Kendskab til forskelle, ligheder og evt. overlap med andre diagnoser Viden om, hvordan du og dine kolleger utilsigtet kan blive viklet ind i OCD-symptomerne og blive en del af de mønstre, som vedligeholder og forstærker symptomerne Viden om og redskaber til, hvad du kan gøre for at støtte og hjælpe den OCD-ramte. Hvilke behandlingsmetoder- og tilgange er mest virksomme ift. OCD?

Vil du vide mere? Så læs med lige herunder.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere