Hvad er tanker?

Tanker er alle de indre dialoger, billeder, og fantasier du har i dit hoved. Din hjerne producerer tusindvis af tanker hver eneste dag, nogle af disse tanker er positive, mens andre er negative. Vores tanker spiller en væsentlig rolle, når det kommer til vores følelser. Når vi tænker på noget positivt skaber det positive følelser, og når vi tænker på noget negativt, skaber det negative følelser. Et godt eksempel på tanker, der giver negative følelser, kunne være hvad-nu-hvis tanker, som fx “hvad nu hvis jeg bliver fyret?”.

Hvad er trigger tanker?

Triggertanker er de tanker, der virker vigtige, problematiske eller truende. Disse tanker kan medføre, at man bekymrer sig eller grubler i længere tid. Psykologiske problemer som stress, angst og depression skyldes ofte, at der bruges meget tid på bekymringstanker og grublerier. Et eksempel på en triggertanke kan være “Har jeg husket at låse døren?” når man sidder i bussen, er på arbejdspladsen eller i lufthavnen.

Eksempler på Trigger Tanker

Her er nogle eksempler på almindelige trigger tanker:

1. Katastrofetanker: Disse tanker indebærer ofte en forestilling om, at noget forfærdeligt vil ske. For eksempel, “Hvis jeg laver en fejl, vil alle se ned på mig,” eller “Hvis jeg ikke klarer denne præsentation perfekt, vil min chef fyre mig.”
2. Sort-hvid-tænkning: Dette er når vi ser tingene i ekstremer, med meget lidt plads til grå områder. For eksempel, “Hvis jeg ikke er den bedste, er jeg den værste,” eller “Hvis jeg ikke kan gøre det perfekt, er det ikke værd at gøre det overhovedet.”
3. Tankelæsning: Dette er når vi tror, vi ved, hvad andre tænker eller føler, uden faktisk at have nogen beviser for det. For eksempel, “Han er sikkert vred på mig,” eller “De synes nok, jeg er dum.”
4. Selvkritiske tanker: Dette er tanker, hvor vi konstant nedvurderer eller kritiserer os selv. For eksempel, “Jeg er ikke god nok,” eller “Jeg kan ikke gøre noget rigtigt.”

Disse trigger tanker er blot nogle af de måder, vores tænkning kan sabotere vores følelsesmæssige velbefindende på.

Metakognitiv terapi og trigger tanker

I metakognitiv terapi arbejder man med at få et afkoblet forhold til triggertanker. Metakognition betyder tanker om tanker. I denne terapiform forsøger man at ændre den måde, man tænker om sine tanker på, frem for at forsøge at ændre selve tankerne. Dette kan hjælpe med at mindske den tid, man bruger på at bekymre sig eller gruble, og dermed reducere følelsen af stress, angst eller depression.

Hvordan håndteres trigger tanker?

Når man står overfor trigger tanker, er det vigtigt at forstå, at det ikke er tanken i sig selv, der er problemet, men hvordan man forholder sig til tanken. I stedet for at forsøge at bekæmpe eller undgå tanken, kan man i stedet forsøge at ændre sit forhold til tanken. Dette er en central del af metakognitiv terapi, som arbejder med at ændre den måde, vi tænker om vores tanker på.

Der er mange forskellige teknikker til at håndtere trigger tanker, herunder at observere tanken uden at engagere sig i den, at udfordre tanken ved at stille spørgsmål ved dens gyldighed, eller at bruge forskellige afspændings- og mindfulness-teknikker til at berolige sindet.

Lær mere om metakognitiv terapi

Hvis du ønsker at dykke dybere ned i metakognitiv terapi og lære mere om, hvordan du kan arbejde med dine tanker på en mere konstruktiv måde, kan du overveje at tage en uddannelse i metakognitiv terapi. Der findes mange steder, der tilbyder disse uddannelser, men et populært valg er hos os i Seminarer.dk. Vi tilbyder en række forskellige uddannelser og kurser i metakognitiv terapi.

1. Metakognitiv terapi: På denne uddannelse vil du få en dyb forståelse for principperne bag metakognitiv terapi, og hvordan du kan anvende disse i din egen praksis. Du vil lære om forskellige teknikker til at håndtere trigger tanker, og hvordan du kan hjælpe dine borgere med at ændre deres forhold til deres tanker.
2. Metakognitiv terapi – angst: På dette kursus vil du få en mere dybdegående forståelse for, hvordan metakognitiv terapi kan anvendes specifikt til at behandle angst. Du vil lære om de typiske trigger tanker, der kan udløse angst, og hvordan man kan arbejde med disse i en terapeutisk kontekst.
3. Tredje bølge kognitiv terapi: Denne uddannelse går dybere ind i den tredje bølge af kognitiv terapi, som omfatter metakognitiv terapi. Her vil du lære om de nyeste udviklinger inden for feltet og få en dybere forståelse for, hvordan du kan integrere disse teknikker i din egen praksis.

Disse uddannelser kan være et værdifuldt værktøj, hvis du ønsker at arbejde mere med metakognitiv terapi i din praksis, eller hvis du bare ønsker at lære mere om, hvordan du kan forbedre din egen mentale sundhed ved at ændre dit forhold til dine tanker.

Vil du læse mere om metakognitiv terapi med det samme?

Se vores artikel: Hvad er Metakognitiv Terapi? Få forklaringen her

Artiklen er med psykolog og institutleder Linda Burlan Sørensen, som underviser på 2 af vores metakognitive forløb.

Norsk studie peger på metakognitiv terapi mod angst

Et norsk studie fra 2018 viser også at metakognitiv terapi især er effektiv mod angst.

I et forsøg med 81 angstramte borgere er effekten er terapien meget tydelig. Borgere blev opdelt i 3 grupper og fik forskellige typer af behandling:

• Kontrol-gruppe
• Metakognitv-gruppe
• Kognitiv-gruppe

Forskerne fulgte op efter 2 år, og her var resultaterne at 65 procent af de angste, som fik metakognitiv terapi var helt raske. Det samme gjaldt 38 procent af dem, der havde fået kognitiv adfærdsterapi. I kontrolgruppen var ingen blevet raske.

Se hele studiet her: Metacognitive therapy versus cognitive–behavioural therapy in adults with generalised anxiety disorder