Mentaliseringsbaseret ledelse arbejder med at gøre viden forståelig og håndgribelig i interaktionen og fokuserer på vigtigheden af samspillet. Fra kun at kigge på mentalisering som et samspil mellem den udsatte og den sociale medarbejder, begynder man at se udfordringer i hvordan man tænker det ind i organisationen, og får det integreret.
Se også relevant kursus: Robuste skrøbelige ledere skaber bedre resultater
Arbejdet i døgninstitutioner, krisecenter og væresteder er en højrisikoaktivitet. I mit arbejde med udsatte børn, unge og voksne møder jeg teams og grupper, som har det svært med at leve med de mange følelser, der er på spil og ledere, som mangler redskaber til at håndtere reaktionerne. Det er i de seneste år blevet tydeligt for mig, at man i mentaliseringsbegrebet også kan finde redskaber, der får teams og grupper på ret køl og ruster medarbejdere og ledere til en dagligdag med mange følelser.
At arbejde med traumatiserede og omsorgsvigtede er en højrisikoaktivitet.
Sociale organisationer er kendetegnet ved arbejde i et intensivt miljø med mange spidsbelastninger, og hvor følelserne går op og ned. Dagligdagen byder på mange gode oplevelser med de udsatte, men også mange følelser, projektioner og negativitet.
Meget omsorgsarbejde foregår i dag i teams og grupper, som sammen løser behandlingsopgaven. Her forventes det, at den sociale medarbejder har et højt social engagement og psykisk nærvær.
Gruppen – et samlingspunkt for følelser
I en sådan setting er der alle muligheder for at få følelserne i spil, og det kræver sin mand/kvinde at finde den rette balance i sig selv. Som pædagog er du nød til at være åben, give noget af dig selv og vise nærvær. Og i en gruppe, hvor alle er i denne indstilling, er man også eksponeret og sårbar – overfor sig selv og andre.
Mennesker er som resonanskasser, så når man slår en tone eller en følelse an, står den længe. Arbejdspladsen og gruppen er ofte udgangspunktet for, hvorfra ens verden udspringer. Arbejdspladsen er samtidigt samlingspunkt for følelser, projektioner og de udsattes historier. Dette sammen med de hændelser, der udspiller sig i dagligdagen bliver en del af gruppens samlede virkelighedsopfattelse.
Miljøet bliver der hvor projektionerne spiller sig ud.
Bølgeeffekter
Når grupper eller medarbejdere er under pres, intensiveres de projektive processer, og jo mere pressede ledere og medarbejdere er, desto mere udsatte er de for at identificere sig med projektionerne.
Hvor man i en mindre presset sammenhæng kan handle reflekteret, forbliver disse følelser under spidsbelastninger tit ureflekterede og projekteres videre. Det kan være fra pædagog til leder, til andre kollegaer, til forældre eller i sidste ende tilbage til den udsatte. Følelserne kan tage alle mulige retninger og forbinde alle mulige punkter både i organisationen og i gruppen kun afgjort af situation og timing.
Det er et flydende spil – et slags forbundet kar kaldet parallelle processer.
Mentalisering som medicin
Disse følelsestilstande er konstanter i sociale organisationer. Og som leder skal man holde et vågent øje med frustrationsniveauet i gruppen, og hvorledes den enkelte sociale medarbejder trives i dette miljø. Der kræver, at man hele tiden har ”fingeren på telegram-tråden” og fornemmer om gruppen trives eller er under nedslidning.
Mentalisering er evnen til at forstå egne og andres handlinger som motiveret og forårsaget af mentale tilstande såsom følelser, tanker og behov. Teorien om mentalisering knytter sig til tilknytningsteorien og har dermed fokus på relationen mellem bl.a. voksen og barn som et væsentligt fokus for udvikling og forandring.
Metoden er anerkendt som en af de bedste i arbejde med udsatte børn og unge, fordi den både hjælper med at bygge en god relation til barnet eller den unge, og samtidig skaber retning og optimisme i det pædagogiske arbejde. Mentalisering ses også i stigende grad som et redskab i håndtering og ledelse.
Parallelle processer involverer mentaliseringssvigt og ligesom at mentalisering smitter, så smitter mentaliseringssvigt også. En mentaliserende tilgang kan hjælpe den sociale medarbejder til forstå, hvordan vi reagerer på frustration, frygt, irritation og manglende forståelse. Såvel som viden om parallelle processer kan støtte til at forstå, hvad der er i spil.
Mentaliseringsbaseret ledelse
At arbejde mentaliseringsbaseret hjælper til at gøre denne viden forståelig og håndgribelig i interaktionen og fokuserer dermed på den afgørende fælles faktor, nemlig vigtigheden af samspillet. Fra kun at kigge på mentalisering som et samspil mellem den udsatte og den sociale medarbejder, begynder man at se udfordringer i, hvordan man tænker det ind i organisationen, og får det integreret.
Dette sker ud fra en stigende erkendelse af, at der er behov for at kigge rammerne omkring det social faglige arbejde efter i sømmene. Kun i et trygt og sikkert arbejdsmiljø, har den sociale medarbejder mulighed for at give sig fuldt hen til sin opgave, at støtte og udvikle de udsatte.
Se også relevant kursus: Robuste skrøbelige ledere skaber bedre resultater