Tør i sige hvad i mener?
Personlig udvikling
Kursus

Tør I sige, hvad I mener? Psykologisk tryghed i et belastningspsykologisk perspektiv

Tør vi tale højt om vores fejl på arbejde? Tør vi sige, hvad vi faktisk mener og oplever? 

Har vi i virkeligheden den åbne kultur på vores arbejdspladser, som vi tror, vi har? 

Hvad gør vi, hvis vores beslutninger har vidtrækkende konsekvenser for andre, men vi faktisk ikke tør være kritiske og uenige i vores faglige skøn og vurdering?

Hvad gør du som leder? Hvad gør du som medarbejder? Kom med på denne spændende temadag med psykolog Rikke Høgsted.

Tør I sige, hvad I mener? Tør I lade være?

Psykologisk tryghed er ekstra vigtig, når du er ansat i et mentalt risikojob. På denne temadag stiller psykolog Rikke Høgsted skarpt på, hvordan du og dine kollegaer i praksis styrker den psykologiske tryghed til gavn for jer og de mennesker, I går på arbejde for at hjælpe.

Temadagen indeholder både oplæg og øvelser, og der vil være stort fokus på praksisnærhed.

Psykologisk tryghed og mod 

Der tales i disse år meget om psykologisk tryghed.  Begrebet refererer til en kultur på arbejdspladsen, hvor man som medarbejder føler sig sikker på, at man ikke bliver nedgjort eller ydmyget, hvis man peger på en fejl, stiller spørgsmålstegn ved det det, der sker, eller deler en idé eller bekymring. Nytænkning og stærke faglige løsninger kræver både psykologisk tryghed, faglig dedikation og ikke mindst mod. Hvis man har sådan en kultur på arbejdspladsen, øges ikke kun trivsel og samarbejde, men også idéløsning og resultater kvalificeres.

Læs meget mere om psykologisk tryghed i artiklerne her.

Derfor skal vi sige vores mening

Psykologisk tryghed er naturligvis vigtigt på alle arbejdspladser, men det er særligt vigtigt, hvis man har et psykisk krævende arbejde – et mentalt risikojob. Det vil sige et arbejde, hvor man regelmæssigt bliver konfronteret med ulykker, trusler, traumer, overgreb, død eller andre voldsomme begivenheder, eller hvor der stilles store krav om indlevelse og krav om at håndtere andre menneskers smertefulde følelser. På sådanne arbejdspladser bliver det ekstra vigtigt, at man føler sig tryg - af mindst to årsager: 

  • For at undgå magtmisbrug 

Ansatte i mentale højrisikojobs har ofte ansvar for beslutninger, der kan have langsigtede konsekvenser for dem, de skal hjælpe. Ansvar og magt er to sider af samme sag og kræver samvittighedsfulde og trygge professionelle, der skal kunne foretage kloge skøn og vurderinger for at kunne finde frem til den rigtige løsning. Et psykologisk utrygt arbejdsmiljø kan skabe medarbejdere/ledere, der ufrivilligt kommer til at svigte deres ansvar og dermed misbruge deres magt. 

  • For at bevare trivsel og et godt arbejdsmiljø 

Psykologisk tryghed er ekstra vigtigt for ansatte i mentale højrisikojobs, fordi der er så tæt sammenhæng mellem den psykologiske tryghed og det psykiske arbejdsmiljø. Konfrontationen med voldsomme og måske traumatiske hændelser og mødet med andre menneskers tragedier udgør en risiko for udbrændthed, medfølelsestræthed, stress og i værste fald traumatisering af den professionelle. Fagfolk, der er under pres, forsøger ofte at skjule deres naturlige reaktionsmønstre og prøver i stedet at fremstå upåvirket. Det gør det svært for både lederen og kollegaen at opdage ubalancen. 

Forebyggelse af mental slagside kræver en helhedsorienteret indsats, hvor alle i organisationen er bevidste om egne roller, ansvar og handlemuligheder. Det kræver psykologisk tryghed, faglig dedikation og en fælles aftale om altid at gå efter bolden og ikke manden. 

Dagens indhold 

På denne temadag sætter psykolog Rikke Høgsted fokus på, hvordan man sammen med sine kolleger i praksis kan styrke den psykologiske tryghed, så alles ressourcer bliver brugt, så de mennesker, man går på arbejde for at hjælpe, får så god og sikker en hjælp som overhovedet muligt. 

Temadagen veksler mellem oplæg og øvelser og vil have sit fokus på det anvendelsesorienterede. Du vil blive præsenteret for metoder som ”Undtagelsen”, ”Lærerige maveplaskere”, ”Djævlens advokat”, ”Kunsten at få dårlige ideer” ”Kintsugi”, ”Høflige gule og røde kort” og ”Havnefest i Juelsminde”. Rikke Høgsted skriver i øjeblikket på en bog om emnet ”Tør I lade være – psykologisk tryghed i et belastningspsykologisk perspektiv”, og har derfor højaktuel viden og indsigt om emnet. 

Målgruppe 

Kurset retter sig mod ledere, HR, TR og medarbejdere, der arbejder med og interesserer sig for trivsel og psykologisk tryghed på arbejdspladsen.

Dagens underviser

Rikke Høgsted
Rikke Høgsted
psykolog, specialist i psykotraumatologi og psykoterapi samt leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi
Rikke har skrevet en lang række bøger, blandt andet ”Grundbog i belastningspsykologi – forebyggelse af primær og sekundær traumatisering ved psykisk krævende arbejde” (2018). Rikke underviser desuden på uddannelsen i belastningspsykologi og forebyggelse. Rikke har en bred og dybdegående erfaring med arbejdet med mentale risikoerhverv og har blandt andet løst krisepsykologiske opgaver i ind- og udland samt arbejdet i blandt andet Dansk Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Det Danske Forsvar, Falck Healthcare og Region Hovedstadens Psykiatri.
TID & STED:
Det sker:
Onsdag d. 12. oktober 2022 på Scandic Glostrup

Undervisning fra 09.00 til 16.00
PRIS
Pris for deltagelse er kr. 3.080, - ekskl. moms. Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum.

Mulige rabatter:
Maillisterabat (10 %): Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10 % i rabat allerede ved første tilmelding. Vær opmærksom på, at rabatten er personlig. Så hvis du vil tilmelde flere deltagere, så skal alle være skrevet op til nyhedsbrevet for at få rabat.

Loyalitetsrabat (op til 10 %): Allerede efter 1 deltagelse kan din arbejdsplads få rabat. Læs mere her

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for yderlige rabatmuligheder.