Ved at lære at flytte sin opmærksomhed væk fra angst tankerne, kan man få det bedre. Linda Burlan Sørensen behandler angst med metakognitiv terapi. Her fortæller hun hvordan.

Mange mennesker slås med bekymringer, negative tanker, triste tanker og angst. Men for nogle bliver det en næsten permanent tilstand, som gør det meget svært for dem at leve et normalt liv.

Se også relevant kursus: Flyt fokus fra angsten med den metakognitive tilgang

Psykolog Linda Burlan Sørensen mener, at årsagen ikke skal findes i, at de sidste har flere negative tanker.

“Forskellen er, at de overfokuserer på bestemte tanker, f.eks. bekymringer. Der er stor forskel på en person, som bekymrer sig en halv time om dagen og den, som bruger fem timer om dagen på det. Vi har ikke forskellige tanker, men vi har et forskelligt forhold til vores tanker”, siger hun.

Hendes tilgang kaldes metakognitiv terapi, og ud over at benytte den i forhold til sine klienter, underviser hun også i den hos Seminarer.dk.

Det kan lyde besnærende, men også næsten utopisk, at man kan lære en person, der lider af angst, at rette sit fokus et andet sted hen. Men Linda Burlan Sørensen fortæller, at resultaterne er så gode, at hun selv er gået fra at bruge en kognitiv behandlingsform, hvor man beskæftiger sig med indholdet af tankerne, til en metakognitiv, hvor udgangspunktet er, at indholdet af tankerne er ligegyldigt.

Det afgørende er, hvordan man forholder sig til sine egne tanker.

“Jeg går ikke efter at fjerne de negative tanker. Det er uladsiggørligt og også ligegyldigt. Tankerne er kun et problem, hvis man holder fast i dem, fordi man ikke har nogle effektive strategier. Hvis angsttankerne får lov til at fylde så meget, at personen smelter sammen med dem og begynder at tro, at det er angsten, der forhindrer ham i at gå ud, så er det afgørende at skære ned på den tid, han er i kontakt med de tanker”, siger Linda Burlan Sørensen.

Adskillelsen fra tanken er et centralt aspekt i den metakognitive tilgang.

“Når man lærer at se tanken for det, den er, nemlig en tanke, kan man stille sig selv spørgsmålet, om en tanke virkelig kan få mig til at gøre ting imod min vilje, f.eks. at udeblive fra vigtige aftaler, eller forhindre mig i at gøre de ting, som jeg vil eller skal. Når man lærer at adskille sig fra tanken, kan man selv bestemme, hvad man vil stille op med den: Enten gøre som tanken siger eller vælge at gøre noget andet”, siger Linda Burlan Sørensen.

Negative tanker: Klienten styrer opmærksomheden

Når klienterne møder hende, er de overbevist om, at det er tankerne, som styrer dem og ikke omvendt, og derfor er det ikke muligt at beslutte sig for at skære ned på den tid, de beskæftiger sig med de angstfyldte tanker, mener de.

I den situation benytter hun eksempelvis kig-dig-omkring-øvelsen, hvor klienten bliver bedt om at fortælle, hvilke objekter der er i rummet. Efterfølgende snakker de om, hvem der styrede opmærksomheden fra det ene objekt til det næste, nemlig klienten selv.

Samtidig introduceres klienten også for begreberne indre og ydre fokus. Indre fokus betyder, at ens opmærksomhed retter sig indad på egne tanker, følelser og kropslige fornemmelser. Ydre fokus betyder, at opmærksomheden retter sig uden for en selv – på ydre ting.

Se også relevant kursusforløb i metakognitiv terapi

Linda Burlan Sørensen taler med klienten om forskellen på indre og ydre fokus, og hvordan klienten har det, når han skifter til ydre fokus.

“Vi har alle begge slags fokus, men det kan have en enorm betydning for os, hvis tendensen til indre fokus og herunder overdrevent opmærksomhed rettet mod f.eks. bekymringer og grublerier er dominerende”, fortæller hun.

Det skal gerne føre frem til, at klienten erkender at have en vis kontrol over sin opmærksomhed, og at det præcis er det, der skal styrkes og dyrkes, fordi evnen tydeligvis er til stede. Der skal blot arbejdes mere med det.

Strategi kan bruges uanset angstobjekt

Metakognitiv terapi har vist sig specielt virksomt i forhold til depression og angst. Ifølge Linda Burlan Sørensen skyldes det, at man griber fat i noget helt grundlæggende, nemlig personens metakognitioner, hvilket vil sige personens overbevisninger om egne tanker og følelser. Eksempelvis en opfattelse af, at negative tanker er farlige eller umulige at kontrollere.

Bekymringer og angsttanker vil formentligt dukke op i forskellige forklædninger gennem hele livet, men i stedet for at skulle beskæftige sig med, hvad der er af specifikke tanker eller angstobjekter, kan man i stedet lære, hvordan man skal forholde sig til tanken, når den kommer. Derfor er det ikke ikke vigtigt, hvad bekymringerne denne gang handler om.

“Det afgørende er, om man vælger at gå ind i dem og bekymre sig videre i dagevis eller lade den være i fred og reducere den tid, man bruger på den type tanker”, siger Linda Burlan Sørensen.

Er du interesseret i arbejdet med angstramte børn, unge og voksne?

Vi har samlet alle vores kurser, uddannelser og artikler om angst her på siden: Angst-kursus oversigt