Uddannelse i praksisnær neuropædagogik

Øv, dette arrangement er afholdt/udsolgt, men…

 

Skal vi skræddersy et forløb til jer? Ring til os i dag på 6615 9043 og få en uforpligtende snak.

 

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev. Så bliver du blandt de første, der får besked, hvis vi genudbyder dette arrangement.

 

Du finder en liste over alle vores aktuelle arrangementer lige her!

Psykologi og psykiatri kurser & uddannelser
Uddannelse

Uddannelse i praksisnær neuropædagogik – Kombineret fysisk & online uddannelse

Sæt fokus på livskvalitet! Vores uddannelse i praksisnær neuropædagogik tilbyder dig som fagperson muligheden for at lære, hvordan du gennem neuropædagogisk tankegang, strategier og interventioner kan hjælpe borgere med kognitive udfordringer, f.eks. erhvervet- og medfødt hjerneskade, demens mm. 

Uddannelsen er udviklet i samarbejde med underviserne Bente Juul og Susanne Bommelund fra Hjerneskadecentret i Odense. På uddannelsen er fokus på det praktiske arbejde, og den er rettet mod de mange faggrupper, der arbejder med borgere i hverdagen. 

I løbet af uddannelsen får du: 

  • Viden om og forståelse af den neuropædagogiske tankegang og tilgang – herunder viden om hjernens funktioner, neuropsykologi – og dermed en forståelse af, hvorfor mennesker handler, som de gør 
  • Viden om neuropædagogiske redskaber til brug i din hverdag med borgere ramt af kognitive dysfunktioner 
  • Indsigt i – og afprøvning af – grundlæggende neuropædagogiske analysemodeller og redskaber 
  • Sagssupervision, blandt andet ift. afprøvede strategier og tiltag fra egen praksis samt coaching i forhold til udvikling af nye neurofaglige strategier med henblik på løsning af konkrete problemstillinger 
  • Ubegrænset adgang til digitale lektioner med faglige videooplæg og refleksion, som hjælper dig til at fastholde din viden 
Slide

“Neuropædagogik er relationsarbejde, og uden den gode relation kan vi ikke udføre det arbejde, vi gerne vil. Vi skal kende til borgerens kognitive udfordringer, og hvilken betydning de har. Men vi skal også vide, hvad det enkelte menneske har med i sin livsrygsæk og derigennem afdække borgerens ressourcer og behov og være meget nysgerrige på, hvad der motiverer og giver mening for den enkelte.”

Bente Juul, neurofaglig konsulent og VISO-specialist, Hjerneskadecentret, Odense

Neuropædagogik – en vej til en meningsfuld hverdag for borgeren

Mennesker, der er ramt af dysfunktioner i hjernen og kognitive udfordringer, oplever enorme menneskelige omkostninger. 

Dette kan omfatte nedsat hukommelse, problemer med opmærksomhed, planlægning og organisering, udfordringer med at udtrykke sig og forstå sprog. De kognitive udfordringer kan også medføre en række vanskeligheder på det emotionelle plan. Vanskeligheder, der ofte indebærer, at personen for eksempel handler mere impulsivt, er mere angst, irritabel og generelt har sværere ved at regulere sine følelser og indgå i sociale sammenhænge.   

Disse udfordringer kan have en stor indvirkning på personens livskvalitet og gøre det svært at udføre daglige aktiviteter, kommunikere og interagere med andre, herunder give udtryk for behov, tanker og følelser.  

Derfor er det vigtigt, at du og dine kolleger kan udrede og fortolke personens situation og give mulighed for at opnå en meningsfuld hverdag. Du skal være god til at lytte og kommunikere, og du skal kunne se adfærd ud fra borgerens perspektiv, så du kan sikre den individuelle tilgang, der er brug for. Du skal - gennem tilbud om passende støtte og intervention - medvirke til, at livet bliver værd at leve. 

Neuropædagogikken tilbyder en forståelsesramme, som bevirker, at du og dine kollegaer kan se bag om borgerens adfærd og møde borgeren i dennes behov. 

 

Hvad er neuropædagogik? 

Neuropædagogik er anvendt neurologi og neuropsykologi, hvor pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder tager udgangspunkt i viden om hjernens funktion og borgerens kognitive vanskeligheder. Gennem en neuropædagogisk tilgang kan du som fagperson udrede den enkeltes situation, personens ressourcer og behov og dermed tilpasse rammer, strukturer og samspil, så det bedst muligt understøtter den enkeltes livskvalitet og trivsel. Ydermere inddrages borgerens livshistorie som en central del i det neuropædagogiske arbejde, da et kendskab til borgerens liv og motivationsfaktorer er med til at skabe forståelse for de handlinger, reaktioner og muligheder, borgeren har. Du lærer således at tænke kognitionspsykologisk, når du samarbejder med borgeren. 

Uddannelsen giver kompetencer til at udrede, fortolke og tilrettelægge den bedste støtte og intervention for den enkelte borger. Uddannelsen bygger på den nyeste viden, forskningsresultater og litteratur på området. Alt bindes sammen ud fra en grundholdning om, at enhver forandring begynder hos os selv som fagpersoner. 

 

Tidslinie:

praksisnær neuropædagogik tidslinie

Indhold og opbygning

Klik og fold-ud.

Hvordan omsættes den nyeste teori til praksis i dagligdagen?

Fokus er det praktiske arbejde og er rettet mod dig/jer, der arbejder med borgere, som har kognitive vanskeligheder. Forløbet er et blended uddannelsesforløb og består af digitale e-læringslektioner, digitale live-sessioner samt fysiske undervisningsdage og hjemmearbejde, hvor emnerne præsenteres i en velvalgt rækkefølge med teoretiske oplæg, gruppearbejde og god tid til at arbejde med praksisrelationer – blandt andet ud fra undervisernes praksiseksempler, egne cases og udfordringer fra dagligdagen. Under forløbet analyserer du egne cases, og du skal udarbejde konkrete strategier, som afprøves i praksis. Der vil løbende være supervision på egne cases. 

Sådan forløber uddannelsen

3 uger før opstart får du adgang til uddannelsens e-læringsforløb. 

Inden modul 1 mødes vi til et kort online introduktionsmøde, hvor vi byder velkommen og præsenterer uddannelsens indhold, herunder introduktion til arbejdet med egen case og sagssamskrivningsskemaet. Du får også mulighed for at stille spørgsmål mm.

Modul 1 består af både E-læring og 2 kursusdage med fysisk fremmøde (overnatning inkl.). Inden vi mødes til de to første kursusdage, skal du have gennemført ”E-læring: Om hjernen” med viden om hjernens opbygning og skader i hjernen samt ”E-læring: Neuropædagogik – fra tanke til praksishandling”, hvor du får en grundlæggende viden om den neuropædagogiske tankegang og betydning. 

På kursusdagene går vi i dybden med udvikling af neuropædagogiske strategier og en neuropædagogisk arbejdsplan – som tager udgangspunkt i en konkret case fra egen praksis. Der vil også være faglige oplæg om ”neuropædagogik – fra tanke til handling” samt ”kognitive artefakter: at tænke i muligheder fremfor begrænsninger”, ligeledes undervisning i sanser og sanseforstyrrelser hos borgerne. 

Modul 2 består ligeledes af E-læring og 2 kursusdage med fysisk fremmøde (overnatning inkl.). Inden vi mødes på kursusdagene gennemføres ”E-læring: Spejlneuroner, hjernetræthed og energiforvaltning” med viden om relationer og spejlneuroner, hjernetræthed, fatigue, bremsere og boostere samt energiforvaltning.  

Kursusdagene på modul 2 har fokus på implementering og anvendelse af forandringsmodellen. Vi fortsætter den faglige sagssupervision og samler op på erfaringer fra praksis. Desuden vil der være oplæg om ”recovery-orienteret rehabilitering”. Vi går også mere i dybden med emnet ”hjernetræthed” og ”energiforvaltning”, ligesom vi sætter yderligere fokus på ”hjernens stresssystem”. Der vil også være et gæsteoplæg ved faglig leder Karina Holst fra Toftehavens Plejecenter.  

Herefter vender vi tilbage til praksis – og mødes afslutningsvist til en online opfølgningsmøde med fokus på erfaringsudveksling og online sparring. 

Hjemmeopgave mellem modul 1, 2 og online opfølgningsmøde. Du/I skal på baggrund af udarbejdede strategier på uddannelsen afprøve neurofaglige tiltag i praksis.  

Program for uddannelsen

Opstartsmøde (online) – 2 timer 

  • Introduktion til uddannelsen og underviserne 
  • Vejledning ift. e-læring og praksisopgaver, herunder intro til ”sagssammenskrivning” og beskrivelse af egen case til supervision. 
  • Mulighed for at stille spørgsmål 

 

Modul 1 

E-læringsforløb (online) – 2 timer 

  • “E-læring: Om hjernen” - varighed ca. 1 time: 

Lektionen giver indblik i hjernens opbygning, og hvordan dysfunktioner i hjernen har betydning for, hvorfor mennesker handler, som de gør 

  • “E-læring: Neuropædagogik - fra tanke til handling” - varighed ca. 1 time: 

Lektionen giver viden om den neuropædagogiske tankegang: Hvorfor er det vigtigt at have viden om de kognitive udfordringer, livsforløb og den grundlæggende personlighed? 

2 kursusdage med fysisk fremmøde: Fra teori til praksis – neuropædagogisk arbejdsplan og strategier – 2 dage med fysisk fremmøde, inkl. overnatning

  • Med afsæt i tilsendte sagssammenskrivning: kognitionspsykologisk analyse af cases 
  • Viden om neuropædagogik - fra tanke til handling, herunder en forståelse af tænkningen i det neurofaglige arbejde samt indsigt i grundlæggende analysemodeller 
  • Viden om kognitive kompenserende hjælpemidler: at tænke i muligheder frem for begrænsninger 
  • Viden om sanser og sanseforstyrrelser - forståelse af borgerens ”indefra”-perspektiv 
  • Supervision og med afsæt i den neuropædagogisk arbejdsplan (analyseskema) udvikling af neuropædagogiske strategier 

Praksisopgave: Implementering af strategier 

Med udgangspunkt i egen case arbejdes der med strategierne i praksis. 

 

Modul 2 

E-læringsforløb – 1 time 

  • “E-læring: Spejlneuroner, hjernetræthed og energiforvaltning” - varighed ca. 1 time 

Lektionen giver viden om, hvordan samarbejde og neuropædagogisk intervention kan fremme borgerens livsduelighed i kraft af mening, sammenhæng og mestring af livet – herunder viden om relationer og spejlneuroners betydning for trivsel samt viden om hjernetræthed og energiforvaltning - væsentlige temaer, der har stor betydning for funktionsniveauet hos mennesker med kognitive forstyrrelser  

2 kursusdage med fysisk fremmøde: Implementering og anvendelse – 2 dage med fysisk fremmøde, inkl. overnatning

  • Sagssupervision på baggrund af strategier afprøvet i praksis (case vedr. borger)
  • Viden om recovery-orienteret rehabilitering
  • Kendskab til forandringsmodellen
  • Viden om hjernetræthed og energiforvaltning – uddybelse fra e-læring
  • Viden om hjernens stresssystem, herunder også fokus på betydningen af ”sår på sjælen”
  • Supervision og opstilling af mål/delmål jf. Forandringsmodellen: Hvilke tiltag kan afprøves i praksis?

Praksisopgave: Implementering af mål 

Med udgangspunkt i egen case arbejdes der med mål/delmål i praksis. 

 

Opfølgningsmøde (online) – 4 timer 

  • Erfaringsudveksling i forhold til anvendelse af neuropædagogik i praksis
  • Sparring, fælles refleksioner og spørgsmål
  • Gode råd til det videre arbejde

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til praktikere inden for det pædagogiske og sundhedsfaglige område, eksempelvis pædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedspersonale, demensvejledere- og koordinatorer, der ønsker at blive bedre til at lave forandringsprocesser til gavn for personer kognitive udfordringer, f.eks. erhvervet- og medfødt hjerneskade, demens mm. 

Denne uddannelse klæder dig/jer endnu bedre på til at arbejde professionelt. Målet er at skabe de bedste forudsætninger for at understøtte og fremme læring og udvikling for mennesker med dysfunktioner i hjernen.

Uddannelsen henvender sig primært til tværfagligt personale, der arbejder med borgere i længerevarende forløb.

Undervisere

Bente Juul & Susanne Bommelund
Bente Juul & Susanne Bommelund
Sammen har de to undervisere en bred uddannelse inden for det pædagogiske, psykologiske, sundhedsfaglige og neurofaglige område.
Susanne og Bente har mere end 25 års specialistvirke med mennesker, der har kognitive forstyrrelser, herunder udvikling og implementering af neurofaglige strategier.
Deres baggrund for at undervise i neuropædagogik hænger sammen med praktisk erfaring, løbende opkvalificering og fortsat tilegnelse af viden inden for hjerneforskning, lærings-/forandringsteorier, psykologi, kognitiv terapi, coaching, kommunikation og formidling m.m. De har igennem mange år arbejdet med borgere, der har kognitive forstyrrelser, i amts-, kommunal- og statsregi (VISO).

Deres primære opgaver er udredning af borgere med komplekse udfordringer og kompetenceudvikling af tværfagligt personale, således at disse bliver i stand til at støtte borgerne til at opnå det bedst mulige funktionsniveau.
Tid & sted - Hold 1
Uddannelsen består af: 3 e-læringslektioner, 1 online opstartsmøde, 4 fysiske kursusdage samt 1 online opfølgningsmøde (derudover supervision/coaching på egne cases med hjemmearbejde og implementering af strategier og mål i praksis)

E-læring: Adgang gives 3 uger før opstart (Den 11. september 2023)
Online opstartsmøde: Den 4. oktober 2023 kl. 10.00-12.00.
2 fysiske kursusdage: Den 7.-8. november 2023 (overnatning inkl.)
2 fysiske kursusdage: Den 11.-12. december 2023 (overnatning inkl.)

Alle fysiske kursusdage er med følgende undervisningstider:

Dag 1 fra kl. 9.30-16.00 samt aftenundervisning fra kl. 19.00-20.30
Dag 2 fra kl. 8.00-15.00

Alle dage med fysisk fremmøde foregår på Scandic Odense

Online opfølgningsmøde: Den 24. januar 2024 kl. 10.00-14.00

Der er plads til max 30 deltagere på holdet
Pris
E-læringsforløb, 1 online opstartsmøde, 2 moduler af hver 2 dages varighed samt 1 online opfølgningsmøde samt supervision og coaching med hjemmeopgaver i egen praksis: I alt 14.950 kr. ekskl. moms.

Der er morgenmad, frokost, eftermiddagskage/kaffe, middag og overnatning i enkeltværelse med i prisen på de sammenhængende dage (begge moduler på Scandic Odense).

Uddannelsesbevis:
Deltagere, der har gennemført og deltaget aktivt på uddannelsen samt løst de stillede opgaver, modtager et uddannelsesbevis fra Seminarer.dk, der dokumenterer gennemførelse af forløbet.