De mest udsatte børn får den rette hjælp tidligere! 

Det erklærede mål er, at ingen børn må vokse op i hjem med omsorgssvigt. Vejen til en bedre indsats skal stadig gå gennem en tidlig og forebyggende indsats, men der skal være et øget fokus på, at de mest udsatte børn får den rette hjælp tidligere. 

Sikre grundig børnefaglig udredning

For at det kan ske, er parterne enige om, at der igen skal være fokus på at sikre en grundig børnefaglig undersøgelse. Denne del kommer til at hænge sammen med, at kvaliteten i sagsbehandlingen skal styrkes, bl.a. gennem en bedre grunduddannelse og en ny Familierådgiveruddannelse. 

Fokus på omsorgssvigt i minoritetsfamilier 

Regeringen havde bebudet et selvstændigt spor for behandlingen af børn i minoritetsfamilier, men der er foreløbig kun enighed om et styrket fokus på omsorgssvigt i minoritetsfamilier bl.a. gennem afdækning af underretninger i forhold til disse børn.  

Helhedsorienteret screening ved anbringelser 

Når et barn anbringes, skal der foretages en bedre helhedsorienteret screening og en bedre indsats til hele familien.    

”Følg eller forklar”-princippet 

Der er også enighed om det meget omtalte ”følg eller forklar” princip, der skal sikre, at kommunerne forholder sig grundigt til søskende til et barn, der anbringes uden for hjemmet.  

Kommunerne forpligtes til at tilføre journalen sagligt underbyggede forklaringer, hvis ét barn bliver i hjemmet, mens ét andet anbringes. 

Der er på nuværende tidspunkt ikke klarhed over, hvor omfattende undersøgelsen af det barn, der bliver i hjemmet, skal være, men der indføres tilsyneladende en undtagelse i det, der kaldes helt oplagte tilfælde.  

Fleksible ”støtteophold” 

For så vidt angår de foranstaltningstyper, vi kender i dag, er der ikke meget konkret, men der er enighed om, at der skal være bedre mulighed for fleksible ”støtteophold”.  

Opsummering af tema 1 

• Ingen børn må vokse op i hjem med omsorgssvigt 
• Fokus på, at de mest udsatte børn får den rette hjælp tidligere 
• Sikre grundig børnefaglig undersøgelse, bl.a. gennem en bedre grunduddannelse og en ny Familierådgiveruddannelse 
• Styrket fokus på omsorgssvigt i minoritetsfamilier gennem afdækning af underretninger i forhold til disse børn 
• Bedre helhedsorienteret screening og en bedre indsats for hele familien 
• ”Følg eller forklar” princippet 
• Bedre mulighed for fleksible ”støtteophold” 

Det overordnede ønske med Tema 2 retter sig primært mod anbragte børn og sætter fokus på, at unødige skift skal undgås, og at barnet sikres stabilitet, en fast base og varige relationer.
Hvis et skift ikke kan undgås, skal det foretages så skånsomt som muligt.  

Færre skift og stabilitet for anbragte børn 

For anbragte børn skal unødige skift undgås, og barnet skal sikres stabilitet, en fast base og varige relationer. Hvis et skift ikke kan undgås, skal det foretages så skånsomt som muligt. 

Fremrykke forberedelse af en adoption 

Som et led i ønsket om fast base og stabilitet er der enighed om at fremrykke forberedelse af en adoption i situationer, hvor man, allerede inden barnet fødes, har dokumentation for, at de kommende forældre nok ikke vil kunne tage sig af barnet.  

Dette skal kobles sammen med, at barnet straks ved fødslen skal kunne overgives til en plejefamilie, der allerede er udset som adoptanter. Der åbnes også op for øget mulighed for at godkende adoptanter fra netværket.  

”Hvis dette skal kunne ske inden for rammerne af de universelle rettigheder i konventionerne, bliver der tale om at balancere på en knivsæg. Umiddelbart synes det at være en umulig opgave.”

– Bente Adolphsen 

Flere børn skal anbringes i netværk 

Der er enighed om, at flere børn skal anbringes i netværk, og at begrebet “netværk” skal udvides, så også personer i barnets bekendtskabskreds kan godkendes som netværksplejefamilier.  

Flere permanente anbringelser 

Der er enighed om, at der skal være flere permanente anbringelser. 

”Men om dette forudsætter en lovændring, eller det forventes at kunne ske inden for nugældende bestemmelse i Servicelovens §68a, er usikkert.”

– Bente Adolphsen 

Bedre sagsbehandling 

Også tema 2 kobles sammen med en bedre sagsbehandling, der skal sikre mere kontinuitet i sagsbehandlingen og færre sagsbehandlerskift.  

Opsummering af tema 2 

• Færre skift og mere stabilitet og varige relationer for barnet 
• Fremrykkelse af en adoption i situationer, hvor man inden fødsel har dokumentation for, at kommende forældre ikke vil kunne tage vare på barnet
• Flere børn skal anbringes i netværk og “netværksplejefamilier” 
• Flere permanente anbringelser 
• Bedre sagsbehandling – mere kontinuitet i sagsbehandlingen og færre sagsbehandlerskift 

Tema 3 er hjørnestenen i aftalen. Dels er der en tanke om, at det vil højne kvaliteten i indsatsen, hvis alle regler, der retter sig mod udsatte børn (uanset årsagen til udsatheden) samles i én lov, og dels er det som nævnt særligt magtpåliggende for folketinget at anerkende barnet i sin egen ret. 

Højne kvaliteten i indsatsen ved at samle alle regler, der retter sig mod udsatte børn (uanset årsagen til udsatheden) i én lov. 

Samlingen af alle regler i én lov skal sikre en mere helhedsorienteret og målrettet indsats. Det vil samtidig sikre, at loven er mere overskuelig og dermed lettere at forstå og anvende for praktikere. Der ryddes ud i unødigt bureaukrati, og der skal gøres op med stigmatiserende sprogbrug.  

Anerkende barnet i sin egen ret 

Der skal stadig være fokus på forebyggelse, men barnets rettigheder skal styrkes, så det for eksempel tydeliggøres, at barnet selv har ret til at bede om hjælp.  

”En sådan ret gælder naturligvis allerede i dag, men det har ikke altid stået klart i praksis, hvad det betyder, at det sociale børneområde er et pligtområde, hvor kommunen af egen drift skal rejse en sag, hvis der er anledning til det. Et barn, der selv beder om hjælp, er naturligvis en anledning til, at kommunen overvejer, om der kunne være behov for støtte.”

– Bente Adolphsen 

Mere fleksible indsats- og foranstaltningsmuligheder 

Den nye lov vil også komme til at indeholde mere fleksible indsats- og foranstaltningsmuligheder – uden at dette dog konkretiseres yderligere.  

Barnets ret til en bisidder tydeliggøres 

Barnets ret til en bisidder tydeliggøres og styrkes blandt andet gennem oplysningsarbejde, en synlig og lettilgængelig indgang på kommunens hjemmeside målrettet børn samt øgede midler til Børns Vilkårs bisidderordning.    

Partsstatus fra 10 år 

Barnet får partsstatus fra 10 år og dermed også klageret, og 12-årige, der adopteres, får ret til at bede om kontakt til den oprindelige slægt.  

Ret til psykologbehandling uden forældrenes samtykke 

Børn, hvis forældre har et misbrug, får ret til psykologbehandling uden forældrenes samtykke.  

”Det forudsætter formentlig en ændring af Sundhedsloven, hvis denne ret skal tillægges børn under 15 år.” – Bente Adolphsen  

Alle børn skal kende deres rettigheder 

Alle børn skal kende deres rettigheder, og der skal oprettes rettighedsskoler i udsatte områder.  

Derudover skal Børnerådet nytænkes, så der fremover kommer til at indgå et børnepanel i Rådet   

Barnet må ikke selv få ansvaret for sit liv  

Aftaleparterne er opmærksomme på, at der ved tillæggelse af de mange rettigheder kan være en fare for, at barnet kommer til at blive ansvarlig for selv at bede om hjælp.  

Det slås derfor fast, at barnet ikke selv må blive ansvarlig for løsning af sine og familiens problemer, hvorfor de voksnes ansvar skal tydeliggøres.  

”Det er naturligvis en meget fin hensigt, men som tidligere nævnt, er der en risiko for, at kommunens pligt til at sørge for, at barnet er beskyttet og får den rette hjælp, kan blive forstyrret af de mange ”rettigheder” og rettighedskonflikter, der ikke kan undgås, når såvel barnets rettigheder, forældrenes rettigheder og kommunens handlepligt skal spille sammen.”

– Bente Adolphsen 

Opkvalificering i juridisk tænkning 

”Hvis kommunerne skal kunne håndtere den yderligere kompleksitet, som barnets øgede rettigheder vil medføre, er det helt afgørende, at sagsbehandlere opkvalificeres i juridisk tænkning og bliver mere fortrolige med at foretage saglige afvejninger og træffe korrekte juridiske afgørelser. ”

– Bente Adolphsen 

Opsummering af tema 3 

• Højne kvaliteten i indsatsen ved at samle alle regler, der retter sig mod udsatte børn (uanset årsagen til udsatheden), i én lov 
• Anerkende barnet i sin egen ret 
• Barnets rettigheder skal styrkes (Barnets ret til at bede om hjælp) 
• Mere fleksible indsats- og foranstaltningsmuligheder 
• Barnets ret til en bisidder tydeliggøres 
• Partsstatus fra 10 år 
• Ret til psykologbehandling uden forældrenes samtykke (ved misbrugsforældre) 

Et af de vigtige temaer i aftalen er: Vilkårene for de børn, der bliver anbragt uden for forældrenes hjem! 

Mange undersøgelser og enkeltsager har vist, at anbragte børn alt for ofte ikke får den hjælp, de har brug for. Det er der mange grunde til, og dette tema indeholder derfor også flere bud på, hvordan anbringelserne kan forbedres. 

Barnet får ret til at bede om anbringelse 

For det første får barnet ret til at bede om anbringelse og ret til at bede om permanent anbringelse.  

”Som allerede nævnt har børn i dag også denne ret, men det nye er, at det kommer til at fremgå eksplicit af loven.”

– Bente Adolphsen  

Et kvalitetsløft ved anbringelser 

Det forventes, at det medfører et kvalitetsløft, når den helhedsorienterede screening og indsats for hele familien – som nævnt – forbedres.  

Obligatorisk forældrehandleplan 

Der er allerede i dag krav om en sådan plan, så det nye her er også, at pligten til at lave en plan for den hjælp og støtte, som forældrene samtykker til, tydeliggøres. Efter de nye regler får kommunen herudover pligt til at udarbejde en plan for støtten til forældrene, selv om de siger nej tak til hjælp. Hvordan en sådan konstruktion kan løses i den virkelige verden, er svært at se. Forældrene kan efter nugældende lovgivning ikke pålægges at tage imod hjælp, hvorfor det ikke rigtigt giver nogen mening at forpligte kommunen til at lave en plan for den hjælp, som forældrene ikke ønsker eller samtykker til. 

Fokus på at bevare relationen til søskende, familie og netværk vil blive tydeliggjort 

Der bliver krav til kommunen om at arbejde målrettet og systematisk for at skabe god relation til forældre og netværk, og det bliver et krav, at kommunen skal vurdere, hvilken rolle forældre skal spille. Endelig skal kommunen understøtte relationen. 

”Der findes lignende krav i loven allerede, men det må forventes, at de bliver udvidet og tydeliggjort. Hvordan det skal spille sammen med en meget kontroversiel regel om, at barnet får ret til at få suspenderet samvær med forældre og netværk i en periode, er svært at forestille sig. I det hele taget må man håbe, at den støtte og vejledning, som barnet skal have i beslutningsprocessen i den forbindelse, kommer til at fungere.” 

– Bente Adolphsen 

Barnet får ret til second opinion i Ankestyrelsen ved anbringelsesskift 

Barnet får ret til at få en second opinion i Ankestyrelsen ved skift af anbringelsessted, og anbringelsessteder og plejefamilier er også tiltænkt en mere aktiv rolle i den situation. 

Opholdssteder og døgninstitutioner får øget beslutningskompetence i forhold til barnets dagligdag 

Sidst men ikke mindst arbejdes der hen imod en model, hvor opholdssteder og døgninstitutioner får øget beslutningskompetence i forhold til barnets dagligdag. Dette kommer til at ske ved, at det tydeliggøres i loven og handleplanen, hvilke typer af daglige beslutninger, anbringelsesstedet kan bestemme. 

Opsummering af tema 4 

• Barnet får ret til at bede om anbringelse
• Et kvalitetsløft ved anbringelser 
• Obligatorisk forældrehandleplan 
• Fokus på at bevare relationen til søskende, familie og netværk 
• Barnet får ret til second opinion i Ankestyrelsen ved anbringelsesskift 
• Opholdssteder og døgninstitutioner får øget beslutningskompetence i forhold til barnets dagligdag 

Mere nærhed og tid i sagsbehandlingen. 

I aftaleteksten lægges op til et generelt løft af kvaliteten i sagsbehandlingen, så barnet og familien kommer til at opleve mere nærhed og tid med sagsbehandleren.  

Tid skal flyttes fra dokumentation til relation 

Der ryddes ud i unødige bureaukratiske proceskrav, og sagsbehandlerens faglige skøn skal veje tungere ved vurderinger og afgørelser. Dette skal understøttes af bedre rum for faglig sparring og mulighed for og pligt til at sætte to sagsbehandlere på svære sager.  

Tid skal flyttes fra dokumentation til relation, og erfaringer fra frikommuneforsøg skal inddrages.  

En ny ”Barnets plan” skal sikre en mere aktiv rolle for barn og familie 

En ny ”Barnets plan” skal sikre, at barn og familie får en mere aktiv rolle ved fastsættelse af mål for indsatser og foranstaltninger. 

”Man kan dog spørge, om de mange tydeliggørelser vil føre til det ønskede resultat?  

Det har i årevis været forsøgt at få kommunerne til at overholde gældende lov, så selv om man må håbe, at det denne gang vil lykkes, kan man måske forsigtigt spørge, hvad der skal ske, hvis det – trods den stort anlagte indsats – alligevel ikke lykkes.  

Nogle partier har luftet muligheden for et ”bødesystem”. Andre har talt om at sætte en kommune under administration, men den slags tanker afspejles ikke i aftaleteksten.”

– Bente Adolphsen 

Opsummering af tema 5 

• Kvalitetsløft af sagsbehandlingen 
• Mere nærhed og tid i sagsbehandlingen 
• Tid skal flyttes fra dokumentation til relation 
• En ny ”Barnets plan” skal sikre, at barn og familie får en mere aktiv rolle ved fastsættelse af mål for indsatser og foranstaltninger 

Overskriften for dette tema er, at ”når vi har taget ansvar for et barn, må vi ikke give slip – eller give op”. 

”Herudover er der ikke så meget konkret at sige om dette tema. Det hænger sammen med, at man ønsker at afvente resultaterne af den grundige analyse af området, der netop nu er i gang.  

Når resultaterne af analysen foreligger i foråret 2022, er det meningen, at hele efterværnsområdet skal nytænkes, og et selvstændigt kapitel om unge indføres i Barnets Lov.”

– Bente Adolphsen 

Hele efterværnsområdet skal nytænkes, og et selvstændigt kapitel om unge indføres i Barnets Lov. 

Konkrete mål for overgangen til voksenlivet fra 16 år 

Der vil være øget fokus med opstilling af konkrete mål for overgangen til voksenlivet fra 16 år.  

”Dette er allerede gældende i dag, men fremover skal overvejelserne og opstillingen af mål kobles til den planlagte ”Barnets plan”.” – Bente Adolphsen 

Opsummering af tema 6 

• “Når vi har taget ansvar for et barn, må vi ikke give slip – eller give op” 
• Hele efterværnsområdet skal nytænkes, og et selvstændigt kapitel om unge indføres i Barnets Lov 
• Konkrete mål for overgangen til voksenlivet fra 16 år 

I aftaleteksten lægges op til en grundig implementeringsindsats med tæt opfølgning fra Socialministeriet og Socialstyrelsen. 

Ekstra hjælp til kommuner med mange børnesager, støttepulje og skræddersyet rådgivning 

Der etableres en lang række tiltag, såsom ekstra hjælp til kommuner med mange børnesager, en støttepulje og skræddersyet rådgivning. 

Fokus på grunduddannelserne til børneområdet og en ny akkrediteret Familierådgiveruddannelse 

Studerende på grunduddannelserne skal klædes bedre på til arbejdet på børneområdet, og der etableres en ny akkrediteret Familierådgiveruddannelse som overbygning til Socialrådgiveruddannelsen.  

Arbejdet med udvikling af disse uddannelsestiltag afsluttes i 2022. 

“Der udtrykkes i aftalen håb om og forventning til, at dette uddannelsesløft kan føre til en bedre fastholdelse af medarbejdere på området.” 

– Bente Adolphsen 

Nye strategiske samarbejder om forskning og sociale investeringer 

Nye strategiske samarbejder om forskning etableres, og der skal være bedre muligheder for sociale investeringer. 

Opsummering af tema 7 

• Grundig implementeringsindsats med tæt opfølgning fra Socialministeriet og Socialstyrelsen 
• Ekstra hjælp til kommuner med mange børnesager, støttepulje og skræddersyet rådgivning 
• Fokus på grunduddannelserne til børneområdet og en ny akkrediteret Familierådgiveruddannelse 
• Nye strategiske samarbejder om forskning og sociale investeringer