Hvad er metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi, ofte forkortet MCT, er en relativt ny terapeutisk metode, designet specifikt til at behandle de tanker vi har om vores egne tanker. Ordet “metakognition” brydes ned til “meta”, som betyder “over” eller “beyond”, og “kognition”, som refererer til tankeprocessen. Så i bund og grund beskæftiger metakognitiv terapi sig med, hvordan vi tænker om vores egne tankeprocesser og den betydning, vi tillægger dem.

For mange mennesker, især dem der lider af angstlidelser, kan en vedvarende bekymring omkring ens egne tanker bidrage til at forværre symptomerne. For eksempel kan en person med generaliseret angstlidelse konstant overanalysere deres egne bekymringer, hvilket fører til endnu mere angst. MCT træner individer til at ændre, hvordan de forholder sig til deres egne tankeprocesser, og lærer dem at tage afstand fra uhensigtsmæssige metakognitive overbevisninger.

En af de centrale principper i metakognitiv terapi er ideen om, at det ikke nødvendigvis er indholdet af vores tanker, der er problemet, men snarere den måde, vi forholder os til dem på. I stedet for at forsøge at ændre de negative tanker, arbejder MCT med at ændre den måde, patienten engagerer sig med disse tanker på, og de betydninger de tillægger dem.

Som en metode, der bryder med traditionelle terapeutiske tilgange, tilbyder metakognitiv terapi en innovativ vej til forståelse og behandling af psykiske lidelser, især angst.

Se alle vores kurser og uddannelser om metakognitiv terapi

Angstens natur: Forståelse for dens rod

Angst er en naturlig følelse, som alle mennesker oplever fra tid til anden. Den fungerer som et varslingssystem, der signalerer fare og forbereder kroppen til at reagere. Men for mange mennesker bliver angst en konstant ledsager, der overstiger normale reaktioner på trusler og forhindrer dem i at leve et fuldbyrdet liv.

Biologiske rødder

På et biologisk niveau udløser angst en række fysiske reaktioner i kroppen. Adrenalinkirtlen frigiver hormoner, hjertefrekvensen stiger, og musklerne spændes op. Dette er alle reaktioner designet til at forberede kroppen på at “kæmpe” eller “flygte” fra en trussel. Denne reaktion er dybt rodfæstet i menneskets evolutionære historie og har hjulpet vores forfædre med at overleve i farlige situationer.

Kognitive processer

Men angst er ikke kun rodfæstet i biologi. Den måde, vi tænker på, spiller også en væsentlig rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af angstsymptomer. Mange mennesker, der oplever høj angst, har en tendens til at overvurdere trusler og undervurdere deres egen evne til at håndtere dem. Dette fører til en konstant frygt for fremtiden og en fornemmelse af, at noget slemt er lige ved at ske.

Samspillet mellem tanker og følelser

Det er vigtigt at forstå, at tanker og følelser arbejder hånd i hånd. En negativ tanke kan udløse angstfølelser, som igen kan fremprovokere endnu flere negative tanker. Dette skaber en ond cirkel, hvor hver komponent forstærker den anden. Den metakognitive model forstår dette samspil og arbejder med patienten på at bryde denne cirkel.

For at behandle angst effektivt er det nødvendigt at forstå dens rod og de mekanismer, der driver den. Kun med denne forståelse kan man begynde at tage skridt mod at frigøre sig fra dens greb.

Se alle vores kurser og uddannelser om angst

Metakognition: Tanker om Tanker

Metakognition er en fascinerende del af menneskets kognitive univers. Det er ikke kun de tanker, vi har, der former vores opfattelse af verden, men også de tanker, vi har om vores egne tanker. At dykke ned i dette emne kan give os værdifulde indsigter i vores sind og i behandlingen af psykologiske lidelser som angst.

Hvad betyder metakognition?

Metakognition kan beskrives som den proces, hvor man tænker over, vurderer, eller bliver bevidst om sine egne tankeprocesser. Det handler om vores evne til at selv-reflektere og at genkende, hvordan vores tanker og trosystemer påvirker vores følelser og adfærd. Det inkluderer to primære komponenter:

1. Metakognitiv viden: Dette refererer til det, vi ved om vores egne tankeprocesser og hvordan vi forstår andres. For eksempel, at vide at man ofte bekymrer sig i stressende situationer.
2. Metakognitiv regulering: Dette er den evne, vi har til at styre eller ændre vores tankeprocesser baseret på vores metakognitive viden. For eksempel, at tage bevidste skridt for at distrahere sig selv fra bekymrende tanker.

Hvorfor er det relevant for angstbehandling?

For personer med angstlidelser kan metakognitive overbevisninger spille en central rolle i at forstærke og vedligeholde deres angst. Et eksempel kunne være en overbevisning som “Mine bekymringer beskytter mig” eller “Hvis jeg stopper med at bekymre mig, vil noget slemt ske”. Disse overbevisninger kan føre til konstant rumination og bekymring, som yderligere forværrer angstsymptomerne.

Metakognitiv terapi har til formål at adressere og ændre disse dybt rodfæstede overbevisninger. Ved at hjælpe individer med at genkende og udfordre deres metakognitive overbevisninger, kan de bryde den onde cirkel af bekymring og angst. I stedet for blot at håndtere overfladiske symptomer, går metakognitiv terapi dybere og arbejder med de underliggende tankeprocesser, der driver angst.

Kort sagt, ved at forstå og arbejde med metakognition, kan vi nå kernen af, hvad der forårsager og vedligeholder angst, hvilket giver en mere holistisk og effektiv behandlingsmetode.

Se også vores artikel med institutleder og underviser Linda Burlan Sørensen: Hvad er Metakognitiv Terapi? Få forklaringen her

Metakognitiv terapi vs. kognitiv adfærdsterapi

Metakognitiv terapi (MCT) og kognitiv adfærdsterapi (KAT) er begge populære og effektive behandlingsmetoder inden for psykoterapi, især når det kommer til behandling af angstlidelser. Men selvom de deler visse ligheder, er der også betydelige forskelle i deres tilgange og fokuspunkter.

Ligheder og forskelle

1. Fokus på tankerne:
Både MCT og KAT anerkender betydningen af tankerne i at forme vores følelser og adfærd. Begge terapiformer arbejder med patientens tænkemønstre og overbevisninger.

2. Aktive teknikker:
Både i MCT og KAT bruger terapeuten aktive teknikker for at hjælpe patienten med at udfordre og ændre uhensigtsmæssige tænkemønstre og adfærd.

3. Strukturerede sessioner:
Sessionerne i begge terapiformer er ofte meget strukturerede, hvilket hjælper med at maksimere effektiviteten af behandlingen.

Forskellene mellem de to tilgange ligger primært i, hvad de fokuserer på og hvordan de adresserer problemet:

1. Fokus på indhold vs. proces:
Mens KAT primært fokuserer på indholdet af negative tanker og hvordan man kan ændre dem, fokuserer MCT på processen af tænkning. MCT beskæftiger sig med, hvordan folk tænker om tænkning og hvordan dette kan bidrage til psykologisk nød.

2. Udfordring af tanker:
I KAT arbejder terapeuten og patienten sammen for at udfordre de negative tanker direkte. I MCT fokuseres der i stedet på at ændre relationen til tankerne, således at patienten lærer ikke at engagere sig i dem på samme måde.

Hvordan metakognitiv terapi tager et skridt videre

Mens KAT har vist sig at være yderst effektiv, har nogle patienter svært ved at drage fordel af denne terapiform. Det kan skyldes, at de har dybt forankrede metakognitive overbevisninger, der gør det svært for dem at ændre deres tankeindhold.

MCT tager et skridt videre ved at adressere disse underliggende overbevisninger. I stedet for kun at arbejde med overfladiske symptomer, dykker MCT dybere ned og adresserer de tankeprocesser, der fører til disse symptomer. Dette kan ofte føre til mere vedvarende og langvarige forbedringer, da patienten lærer at ændre deres relation til deres tanker snarere end bare indholdet af tankerne.

Ved at forstå og arbejde med disse dybere metakognitive processer kan MCT tilbyde en mere omfattende behandling for dem, der kæmper med angst og andre psykologiske lidelser.

Se vores artikel: Forstå forskellene på kognitiv terapi og metakognitiv terapi

Teknikker indenfor metakognitiv terapi til behandling af angst

Metakognitiv terapi introducerer en række teknikker, der kan hjælpe individer med at ændre deres relation til deres tanker og dermed mindske deres angstsymptomer. Disse teknikker fokuserer ikke kun på selve tankerne, men også på hvordan man forholder sig til dem. Lad os udforske nogle af de mest anvendte teknikker i behandling af angst.

Bekymringstidspunkt

Idéen bag denne teknik er at designere et specifikt tidspunkt af dagen, hvor man bevidst giver sig selv lov til at bekymre sig. Uden for dette fastsatte tidspunkt bør man undgå at engagere sig i bekymrende tanker.

1. Sådan gør du: Vælg et bestemt tidspunkt af dagen, f.eks. 15 minutter om eftermiddagen, som din dedikerede “bekymringstid”. Uden for dette tidsrum skal du minde dig selv om at udsætte alle bekymringerne til det fastlagte tidspunkt.
2. Fordelene: Ved at begrænse bekymring til et specifikt tidspunkt, kan du gradvist træne dig selv i ikke konstant at ruminere over tingene. Over tid kan dette reducere mængden af tid, du faktisk bruger på at bekymre dig.

Nedskrivning af tanker

Nedskrivning af tanker kan være en effektiv metode til at skabe afstand fra dem og se dem mere objektivt.

1. Sådan gør du: Når du oplever en bekymrende tanke, skriv den ned i en notesbog eller på en notesapp. Dette kan gøres i form af en dagbog eller blot sporadiske noter.
2. Fordelene: At skrive dine tanker ned kan hjælpe med at bryde den umiddelbare forbindelse mellem tanke og følelse. Når du ser dem på papir, kan det blive lettere at udfordre dem og se dem i et nyt lys.

Afstandtagen fra tanker

MCT fremhæver vigtigheden af at se tanker som midlertidige og ikke nødvendigvis repræsentative for virkeligheden.

1. Sådan gør du: Når du bemærker en bekymrende tanke, kan du minde dig selv om, at det kun er en tanke – ikke en kendsgerning. Visualiser tanken som en sky, der passerer forbi på himlen, eller som en bil, der kører forbi på en vej.
2. Fordelene: Med denne teknik kan du lære at se dine tanker mere objektivt og ikke lade dem diktere dine følelser og adfærd. Over tid kan dette hjælpe dig med at blive mindre reaktiv over for negative tanker og dermed mindske angstsymptomerne.

Ved at anvende disse teknikker kan man gradvist ændre sin relation til bekymrende tanker og dermed skabe et fundament for et liv med mindre angst. Metakognitiv terapi giver redskaberne til at gøre dette muligt.

Forskningen bag metakognitiv terapi og hvordan det hjælper mod angst

Metakognitiv terapi er ikke blot en tilfældig tilgang til behandling af angst. Den bygger på omfattende forskning, der udforsker forholdet mellem metakognition, eller “tanker om tanker”, og udviklingen samt vedligeholdelsen af angstsymptomer.

Hvordan metakognition påvirker angst

Metakognitive overbevisninger spiller en central rolle i MCT’s forståelse af angst. Disse overbevisninger handler om vores egne tænkningsprocesser – for eksempel tanken om, at det er skadeligt at have bestemte tanker, eller at vi ikke kan kontrollere vores tænkning.

Forskning har vist, at personer med angstlidelser ofte har stærkere og mere negative metakognitive overbevisninger sammenlignet med dem uden angstlidelser. Disse overbevisninger kan bidrage til en ond cirkel af bekymring og rumination, som i sidste ende forstærker angstsymptomerne.

Autoritative kilder bakker op

En af de mest fremtrædende skikkelser inden for MCT-forskning er Professor Adrian Wells fra University of Manchester. Wells’ arbejde har været medvirkende til at definere og udvikle MCT som en terapeutisk tilgang. I sin bog “Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression”, beskriver Wells det teoretiske grundlag for MCT og præsenterer betydelig evidens for dens effektivitet(1).

En systematisk gennemgang af forskningen fra 2018, offentliggjort i “Clinical Psychology Review”, fandt at MCT var effektiv til behandling af en række lidelser, herunder generel angstlidelse. Denne gennemgang viste, at MCT ikke kun var sammenlignelig med andre former for terapi, såsom kognitiv adfærdsterapi, men i nogle tilfælde endda mere effektiv(2).

Konklusion

Den videnskabelige litteratur understøtter stærkt MCT som en effektiv metode til behandling af angst. Med dets unikke fokus på metakognition tilbyder MCT et friskt perspektiv og en række teknikker, der specifikt adresserer de underliggende tankeprocesser, som kan drive angstsymptomer.

Metakognitive uddannelser hos Seminarer.dk

Hos Seminarer.dk tilbyder vi dig en række specialiserede uddannelser inden for metakognitiv terapi. Disse uddannelser er designet til at berige din professionelle viden og færdigheder, give dig praktiske værktøjer til behandlingsarbejde og fremme din karriereudvikling inden for psykoterapi og beslægtede områder.

1. Den metakognitive bølge

Samlet uddannelse i den Metakognitive bølge: Mindfulness, CFT og ACT

Om uddannelsen: På denne uddannelse kombineres tre terapiformer, hvor du får en holistisk forståelse for metakognitiv tilgang, Mindfulness, Compassion Focused Therapy (CFT) og Acceptance and Commitment Therapy (ACT). Den er designet som et intensivt forløb, hvor du vil:

• Arbejde med psykiske udfordringer fra en metakognitiv vinkel.
• Lære at hjælpe mennesker med at skabe balance i deres affektsystemer.
• Dykke ned i medfølelsesfokuseret terapi (CFT) og specifikke CFT-meditationer.
• Eksplorere Mindfulness og mindfulnessmeditationer.
• Forstå Acceptance and Commitment Therapy og psykologisk fleksibilitet.

Underviser: Anne Dorthe Hasholt er klinisk autoriseret psykolog med speciale i kognitiv terapi og mindfulnessbaseret kognitiv behandling. Med over 15 års erfaring er hun kendt for sin evne til at gøre komplekse teorier tilgængelige og praksisnære.

2. METAkognitiv terapi

Intensivt 3-dages kursusforløb

Om uddannelsen: Dette intensive kursusforløb fokuserer udelukkende på metakognitiv terapi. Deltagere vil:

• Få en dybere forståelse for metakognitive processer.
• Lære konkrete metakognitive psykoterapeutiske redskaber.
• Modtage træning i håndtering af møder med individer med psykiske lidelser eller diagnoser.
• Få indsigt i den nyeste psykoterapeutiske forskning.

Underviser: Linda Burlan Sørensen, en dygtig psykolog og specialist i metakognitiv terapi. Hendes uddannelse inkluderer specialiseringer fra MCT-Institute i Manchester.

3. Metakognitiv terapi og angst

2-dages forløb fokuseret på social og generaliseret angst

Om uddannelsen: Dette kursus giver en dybdegående forståelse for metakognitiv terapis effektivitet mod angst, især social og generaliseret angst. Deltagere vil:

• Forstå metakognitive processer relateret til social angst.
• Lære om kognitivt opmærksomhedssyndrom (CAS).
• Få konkrete metakognitive psykoterapeutiske redskaber til arbejde med borgere.
• Modtage anbefalinger til, hvordan omgivelserne kan yde bedst mulig støtte.

Underviser: Linda Burlan Sørensen, specialist i metakognitiv terapi. Med en bred vifte af uddannelser og erfaring er hun en autoritet inden for området.

Vores uddannelser hos Seminarer.dk sikrer, at du får en dybdegående, praktisk og teoretisk viden, der kan berige din karriere og yde bedre støtte til dem, du arbejder med.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

1. Hvad er forskellen mellem metakognition og kognition? Kognition refererer til de processer, som hjernen bruger til at tænke, lære, huske, og problem-løse. Disse er vores grundlæggende mentale færdigheder. Metakognition, derimod, refererer til en højere bevidsthedsgrad, hvor vi tænker over vores egne tænkningsprocesser. Med andre ord er metakognition “tænkning om tænkning”. Mens kognition handler om at tilegne sig viden, fokuserer metakognition på at forstå, hvordan man bedst anvender denne viden og styrer sine egne læringsprocesser.

2. Hvordan adskiller metakognitiv terapi sig fra traditionelle terapiformer? Metakognitiv terapi fokuserer på individets bevidsthed og forståelse af deres egne tænkningsprocesser og hvordan de kan styre dem. I stedet for at fokusere direkte på indholdet af negative tanker (som i traditionelle kognitive terapier), koncentrerer metakognitiv terapi sig om den måde, man forholder sig til og tænker om disse tanker. Dette gør det muligt for individer at ændre deres forhold til tanker og bekymringer, frem for at ændre selve indholdet af tankerne.

3. Er metakognitiv terapi effektivt for alle med angst? Metakognitiv terapi har vist sig at være effektivt for mange mennesker med angstlidelser. Dog, som med alle terapiformer, er der individuelle forskelle, og hvad der virker for én person, virker måske ikke nødvendigvis for en anden. Det er vigtigt at arbejde tæt sammen med en terapeut for at vurdere, om metakognitiv terapi er den rette behandlingsmetode for den enkelte.

4. Hvordan forbereder man sig bedst til en session i metakognitiv terapi? Forberedelse til en metakognitiv terapi-session kan variere afhængigt af individets behov og terapeutens anbefalinger. Generelt er det en god idé at tage noter om tanker, følelser og adfærd mellem sessionerne. At have en åben sindstilstand og være klar til at reflektere over egne tænkningsprocesser kan også være gavnligt.

5. Er der bivirkninger eller risici forbundet med metakognitiv terapi? Som med de fleste psykoterapeutiske metoder er der minimal risiko forbundet med metakognitiv terapi, og det betragtes generelt som sikkert. Dog kan nogle individer opleve øget angst eller ubehag, når de konfronteres med bestemte tanker eller følelser. Det er vigtigt at kommunikere eventuelle bekymringer med terapeuten, så behandlingen kan justeres efter behov.