Børns evner til at planlægge, danne overblik, fokusere og regulere egen adfærd kan i stor stil påvirke deres hverdag, udvikling og trivsel.
Det er de eksekutive funktioner, som er ansvarlige for disse evner, og de spiller dermed en central rolle i barnets evne til at håndtere de krav, der stilles igennem barndommen – f.eks. i skolen, i familien og i sociale situationer – men også senere i voksenlivet.
Mange eksekutive funktioner lægger vi først mærke til hos børn, når de er langt inde i deres skoleliv. Men selvom det er rigtigt, at børns evne til at planlægge, holde overblik over mange ting ad gangen m.m. typisk først kommer til udtryk omkring 10-årsalderen, har udviklingen været undervejs langt tidligere. For eksekutive funktioner er som frø, der spirer under jorden længe før, de når op til overfladen.
Det er derfor afgørende, at du som fagperson har viden om eksekutive funktioner og pædagogiske metoder til at understøtte udviklingen af dem. Dét dykker vi ned i på kurset her med børnepsykolog Simon Wilbrandt.